Jo, der har du helt ret. Personligt har jeg opgivet Ståle, jeg tror ikke længere på ham. Det hele sejler, og det har det gjort siden sidste sommer. Så kan det godt være, at vi havde en lille opblomstring spillemæssigt i foråret, men pt. ligner vi igen det samme hold som startede sidste sommer. Der er alt for mange spillere der ikke rammer niveau til, at man kan give spillerne skylden efterhånden. Boilesen og Ankersen spiller alibifodbold. Den centralemidtbane har ikke fungeret ordentligt siden Delaney smuttede. Skov ligner et fejlcast. Fischer slider også med formen pt. og det gjorde han også i en lang del af slutningen af sidste sæson. Og jeg har meget bange anelser angående Kodro. Han er akkurat ligeså usynlig som Pavlovic var. Forskellen var dog, at Pavlovic i det mindste havde et godt venstreben som af, og til kunne gøre lidt forskel. Hvad har Kodro?
Jeg har det lidt sådan, at nu er sæsonen startet, og en fyring lige nu vil nok ikke hjælpe en hules fis, da jeg ikke umiddelbart kan se hvem der skulle kunne træde til lige nu. Men hvis vi står i en situation ved vinterpausen, og er bagud med et to-cifret antal point op til førstepladsen, og vi ikke kom i Europa, og spillet stadig er hæsligt, så skal Ståle ud, alt andet vil være uambitiøst i min optik.
Jeg har lidt svært ved at forestille mig, at det er trænerens vrede måned bange for. Men publikums og mediers pres skal man nok ikke underkende. Bla har Bischoff snakket om, at man i hans tid i BIF nærmest var ved at skide i bukserne, fordi man skulle spille foran hjemmepublikummet.
Men hvis det er sådan noget, der er problemet (se feks Luftners pasningsspil), så er det skidt, at man ikke kan løse det. Men måske er det derfor, at man har hentet psykologen fra Aalborg ind.
Det er deprimerende så 1:1 sæsonstarten har været sammenlignet med sidste sæson. Defensivt er vi stadig tilbøjelige til at forære lette mål til modstanderne via dumme personlige fejl. Offensivt har vi stadig en masse ligegyldigt boldtrilleri, men nogle gange tryller vores "stjerner" en chance ud af ærmet, som så oftest bliver brændt på det skammeligste. Jeg er gået all-in på at fortælle mig selv, at det bliver bedre så snart N'Doye, Kodro og Bjelland er i form. Jeg ved ikke hvordan det skal løse problemerne på den centrale midtbane, men der må jeg vel enten håbe på en uventet transfernyhed eller noget magi af en art.
Jeg går stadig og venter på, hvornår Gregus endelig slår igennem. Han har hvert fald Ståles tillid :)
Med det antal millioner, som den mand har brugt på at opbygge det, så er jeg ret overbevist på at andre trænere, kunne opnå samme succes med den tillid og pose penge Ståle har haft.
Der er reelt set en grund til han aldrig slog igennem i Køln samt Wolves, da han ikke har kunne købe sig til succes på samme måde som i FCK.
Der er da vist ret bred enighed om, at de to fyringer netop skyldtes mangel på tid.
Men lad os nu se, hvordan Bif og FCM klarer sig i Europa i år. For selvom du ikke kan lide Ståle, så er det vel tæt på ubestrideligt at de internationale resultater har været langt bedre end man kan forvente med vores økonomi. Hvor finder du et hold i vores økonomiske vægtklasse der de sidste 10 år (i ståles tid) har vist samme stabilitet med europæiske gruppespil hvoraf flere var i CL? Hvis det virkelig var så simpelt at klare som træner, så var det vel set meget oftere.
Sidst redigeret af k@sper : 19.07.18 kl. 22:31
Efter kampen udtaler Ståle: “Vi klarede den, men vi ved godt, at vi stadig har et stykke vej at gå med et halvt hold, der skal helt op i gear af forskellige årsager.” https://www.fck.dk/nyhed/staale-det-...r-komme-videre
Et halvt hold? Hvad er det han ser, som jeg ikke gør? Der er nogle spillere som ganske vist er kommet sent til, men er det virkelig en valid undskyldning for, at vi har et halvt hold som skal op i gear? Mig bekendt så havde vi fire spillere på banen i dag, som ikke var med i sidste sæson: Kodro, N’Doye, Joronen og Papagiannopoulos (hvor kun de to førstnævnte er helt nye tilgange til truppen). Resten burde sku da kunne finde hinanden med blind for øjnene efterhånden.
Og hvor lang tid kan man så forvente før, at det halve hold kommer op i gear? Nu blev det netop nævnt af flere spillere, at man ikke måtte gentage Horsens-kampen; jeg synes personligt kampen i dag næsten var dårligere udført. Skal man virkelig bruge en halv sæson, på at spille et hold sammen igen? Hvor blev “rettidig omhu” af? På denne måde bliver man jo aldrig danske mestre!
For mig lyder ovenstående netop som en undskyldning, til trods for Ståle anfægter dette. Det lyder som den samme violin spiller som sidste år.
Det er en virkelig sløj udvikling, når man tænker på spillermaterialet som er tilgængeligt. Hvad helvede er gået galt?
Craz_, cybamerc, donl, Frank Ryle, HansHansen, Maske, Moebius, Slau
Vi er da på ingen måde uenige i, at de internationale resultater er flotte alt taget betragtning.
Men jeg vil stadig vove den påstand, at andre trænere kunne skabe samme resultater som Ståle med den samme økonomi og tillid fra ledelsen.
Det andet kan jeg ikke svare på, da jeg ikke kender andre klubbers økonomi.
Men Cypern, har da et hold der har klaret det ret fint så vidst jeg husker.
Så mon ikke der er en del andre nationer, som i Polen, østrig, Schweiz osv.
Det cypriotiske hold er i år slået ud i første runde af et hold, som jeg aldrig har hørt om fra Litauen. Og jo andre hold med vores økonomi eller værre har da enkelte gode sæsoner i Europa. Men vores stabilitet med vores økonomi er tæt på enestående.
Nu er det ikke fordi jeg tror, at Ståle er en enestående ekstraordinær god træner. Men alt det der med at insinuere, at enhver anden ville kunne gøre det samme med hans penge og tillid er altså imo noget vås.
Sidst redigeret af k@sper : 19.07.18 kl. 22:56
Jeg vil gerne lægge hovedet på blokken og sige at det har mere at gøre med taktikken end spillerne. Systemet fungere ikke. Vi bliver alt for tit låst i vores 4-2-2-2. Der bliver luntet frem i vores angreb og begge angribere +modsatte kant står med ryggen mod mål når vi angriber. Vi kan altså ikke vinde på løb i bagrummet, og hvad er så pointen med at have kanterne længere inde? Vores backs eller midtbane er ikke aggressive nok til at komme frem og strække modstanderen, eller skubbe kanterne væk fra midten så der kan kombineres omkring feltet.
Det er som om at spillernes mål er at lave afleveringer til en rygvendt spiller på kanten af feltet, som 19/20 gange sender den tilbage til de to centrale midtbanespillere...
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)