Side 2 af 2 FørsteFørste 12
Viser resultater 16 til 17 af 17

Emner: Drømme og Mareridtspuljen

  1. #16
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,366

    Re: Drømme og Mareridtspuljen

    Det blev vel lidt en mellemting af en drøm og et mareridt - ikke superspændende eller "lette" modstandere, men dog en gruppe med realistisk mulighed for avancement, selvom vi på papiret i bedste fald ser ud til at være tredjebedst.

    Zenit deltager som Ruslands nummer fem fra sidste sæson. De har brugt sommerpausen på at skifte ud på trænerposten, hvor Mancini efter blot et enkelt år på posten er blevet afløst af Semak. De fører p.t. den russiske liga med maksimumpoint efter fem kampe og en målscore på 10-1.
    De har utroligt nok ikke hentet en eneste ny spiller denne sommer. Måske brugte Mancini alle pengene sidste sommer, da han købte en håndfuld hundedyre argentinere.

    Vejen til EL:
    Dinamo Minsk 0-4 ude, 8-1 (efs) hjemme.
    Molde 3-1 hjemme, 1-2 ude.

    Profiler: Paredes, Driussi, Mak (Bøfs gamle ven), Kusjajev, Dsjuba, Smolnikov.

    Bordeaux er med som Frankrigs nummer seks. Der er uro i klubben, da man har suspenderet træneren, Gus Poyet, efter at han kritiserede ledelsen for at have solgt angriberen Laborde uden hans tilladelse. Klubben har lagt ud med en sejr og to nederlag i ligaen. I sommerpausen mistede de desuden deres helt store profil og topscorer, Malcom, der blev solgt til Barcelona. Hans afløser, Kalu, er kommet til fra Gent for 60 mio. kr. De har også hentet Basic i Hajduk Split for 25 mio.

    Vejen til EL:
    Ventspils 1-0 ude, 2-1 hjemme.
    Mariupol 3-1 ude, 2-1 hjemme.
    Gent 0-0 ude, 2-0 hjemme.

    Profiler: De Preville, Kamano, Koundé, Lerager.

    Slavia Prag er tjekkiske sølvvindere (og pokalvindere) og fik dermed chancen i CL-kvalen, men Verbic og Dynamo Kiev var for stor en mundfuld. Nogle af pengene fra salget af Lüftner gik sidste sommer til at forgylde en flok oldies som Danny (fra Zenit), Lastuvka, Rotan og Halil Altintop, men det blev ingen succes, og de har forladt klubben igen. I stedet har man nu en yngre trup med seks tjekkiske landsholdsspillere, som har fået en fin start på sæsonen med 15 point og 14-3 i målscore efter seks kampe. Mest markante indkøb denne sommer har været Olyainka fra Gent (25 mio.) og Baluta fra Uni Craiova (20 mio.).

    Vejen til EL:
    Dynamo Kiev 1-1 hjemme, 0-2 ude.

    Profiler: Husbauer, Skoda, Stoch, Baluta, Olayinka, Soucek.

    Fun fact: Mick van Buren med en fortid som lettere uduelig Esbjerg-angriber er på kontrakt i Slavia, selvom spilletiden er noget begrænset.
    HIC SUNT LEONES


  2. #17
    Tilmeldingsdato
    Oct 2016
    Indlæg
    1,184

    Re: Drømme og Mareridtspuljen

    Zenit er gode, men de er altså ikke, hvad de har været. Deres superhold med Hulk, Witsel, Danny, Garay, Criscito osv. er borte. De blev nr. 3 forrige sæson og kun nr. 5 sidste sæson efter at have spenderet massive beløber på 5 argentinere. Rigoni er i øvrigt lige blevet udlejet til Atalanta, hvor han scorede to mål imod Roma, og de øvrige argentinere har haft blandet succes.

    Forrige år blev de slået ud på udebanemål af Anderlecht efter at have vundet en ret let EL-gruppe. Sidste år røg de ud til RB Leipzig.

    De fik vendt deres absurde 4-0 nederlag mod Dinamo Minsk med en 8-1 sejr efter forlænget spilletid i returen, og slog forholdsvist knebent Molde ud i playoffen.

    De har mistet italienske Domenico Criscito denne sommer, og flere af deres defensive profiler er blevet meget gamle efterhånden: Branislav Ivanovic (34 år), Alexandr Anyukov (fylder snart 36 år) og Yuri Zhirkov (35 år).

    Christian Noboa (33 år) er i øvrigt lige blevet korsbåndsskadet og er ude hele efteråret, så ham slipper vi for. Ham er der måske nogen, der kan huske fra kampene mod Rubin Kazan, hvor han var anfører og scorede på straffe i udebanenederlaget.

    Som Ace nævner, har de lagt godt ud i ligaen, men de har endnu ikke mødt nogle af de andre store hold, så det er nok for tidligt at vurdere deres hjemlige niveau.

    Der er kun een times tidsforskel mellem Danmark og St Petersborg.

    Som Fischer nævnte, har de et stort og flot nyt stadion, som vi så under VM.

    Deres manager er den tidligere russiske landsholdsspiller Sergey Semak, der var manager i Sylvester Igbouns FC Ufa sidste år, hvilket var hans første seniorjob som træner.

  3. De følgende 5 brugere er enige:

Side 2 af 2 FørsteFørste 12

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Stamværtshuset har lov at drømme!
    By Stamværtshuset in forum De korte linier
    Svar: 19
    Sidste Meddelelse: 17.02.08, 16:49
  2. Europæiske drømme
    By amdi in forum De korte linier
    Svar: 14
    Sidste Meddelelse: 04.08.04, 21:55
  3. Har man lov at drømme
    By Slush in forum De korte linier
    Svar: 20
    Sidste Meddelelse: 02.04.04, 09:43
  4. Ny opstilling (og Våde drømme om 4-3-3)
    By Rasmus in forum De korte linier
    Svar: 23
    Sidste Meddelelse: 21.01.02, 23:58

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •