Landsholdskonflikten

[MBS]

Det kan vise sig, at denne tråd også er aktuel om 1/2 år, men nu smider jeg den altså,i de korte linier.

Er der nogen der kan forklare, hvad der er op og ned i den verserende landsholdskonflikt? Er det DBU eller spillerne, der er skurken?

Der er sikkert mange detaljer, men som jeg forstår det, så er et springende punkt, hvorvidt spillerne 'ejer' sig selv - altså om de har ret til at rende rundt i egne t-shirts, med egne sponsorer på, når de er sammen med landsholdet. Er det virkelig det? Synes også der har været noget med forsikringsbetingelser, som man kan læse om her https://jyllands-posten.dk/sport/fod...lerforeningen/

Medierne forklarer det ikke særlig godt, synes jeg. De fungerer mest talerør, hvor det ekstremt gennemskuelig forsøg på at manipulere billedet (fra begge sider) skinner tykt igennem.

Men sidelinien plejer at have skarpe øjne - Hvad er kort og godt op og ned i de to positioner?

PS. Blev forstyrret, så overskriften i afstemningen blev fyldt med fejl. Nogen der ved, hvordan man retter? Red. evt.?

[superestrella]

Det er virkelig underligt, at stå på sidelinien og se på sådan en konflikt. Landsholdet er altså ikke en “normal” arbejdsgiver og man kan ikke sidestille det med sin egen arbejdsgiver/klub.

Hvis man er god nok, så kan man blive inviteret til at spille på landsholdet - men ingen er forpligtet. DBU kan så tilbyde en form for kompensation og stille nogle krav (til branding etc), herefter må den individuelle spiller vel ud fra de vilkår bestemme sig for om han/hun er interesseret eller ej. Vi kan sagtens diskutere indholdet i aftalen, men når jeg stemmer DBU i din oversigt, så er det ikke på baggrund af indhold. Det er simpelthen fordi jeg ikke mener, at man kan tage et lands hold til fange, følgeskaderne er enorme og det er en fuldstændig urimelig måde at håndtere denne konflikt på.

[Honse]

Problemet med sponsoraterne er at spillerne efterhånden alle sammen har personlige sponsorater, som ikke tillader dem at optræde for andre brands. DBU vil eksempelvis gerne smide Christian Eriksen i et sæt Hummeltøj i en annonce. Det vil Christian Eriksens egen sponsor Nike selvfølgelig ikke være med til. Derfor var der i den tidligere aftale et krav fra spillerforeningen om, at spillerne altid optrådte mindst 3 sammen (og ikke altid de samme 3) i kampagner for DBUs sponsorer. Det vil DBU ikke længere. De vil have fuld frihed til at bruge spillerne kommercielt uanset hvad spillernes egne sponsorer måtte mene.

[Bopa]

Er der nogen der kan forklare, hvad der er op og ned i den verserende landsholdskonflikt? Er det DBU eller spillerne, der er skurken?

Det handler vel om penge og hvordan kagen skal skæres omkring markedsføringen. Både spillerne og DBU har nogle pointer, men jeg synes ærligt ikke det virker som uoverstigelige problemstillinger.

Istedet er parterne kollektivt i gang med at ødelægge landsholdets brandingværdi, hvilket vel er snotdumt ovenpå en godkendt slutrunde og med en trup med en grundstamme af spillere, der topper omkring næste slutrunde.

Og så er der ondt blod mellem især Øland og DBU efter den sidste omgang i 2015, der endte med en regning til DBU på 3 mio. kr. Det har skabt en stemning af mistillid og mistro, som man ikke er kommet over.

[Fuego]

Det handler vel om penge og hvordan kagen skal skæres omkring markedsføringen. Både spillerne og DBU har nogle pointer, men jeg synes ærligt ikke det virker som uoverstigelige problemstillinger.

Istedet er parterne kollektivt i gang med at ødelægge landsholdets brandingværdi, hvilket vel er snotdumt ovenpå en godkendt slutrunde og med en trup med en grundstamme af spillere, der topper omkring næste slutrunde.

Og så er der ondt blod mellem især Øland og DBU efter den sidste omgang i 2015, der endte med en regning til DBU på 3 mio. kr. Det har skabt en stemning af mistillid og mistro, som man ikke er kommet over.

Enig i ovenstående og med en lille tilføjelse herfra. Det her drejer sig basalt om kommercielle rettigheder i et relativt komplekst/særegent kontraktsmiljø med alverdens juridiske spidsfindigheder. Det egner sig måske ikke synderligt til at blive klaret ved traditionel forhandling mellem mere eller mindre amatører. I stedet var det nok en idé at hente en flok specialiserede advokater ind og spærre dem inde i et mødelokale med den opgave at finde løsningsforslag, der tilgodeser de allerede indgåede kontrakter (DBU og spillernes). Så kan man tage udgangspunkt i de forslag i de videre forhandlinger.

[Bopa]

Det egner sig måske ikke synderligt til at blive klaret ved traditionel forhandling

Netop - for det er helt åbenlyst at det kan blive speget, hvis en spiller i sine egne kontrakter skal forholde sig til DBUs ditto (uden at have indflydelse på indholdet) nu og i fremtiden eller får skrevet (for mange) klausuler ind, der forringer landsholdets muligheder for markedsføring.

Men det er nok meget få sponsorer, der har lyst til at blive kendt som "dem, der forhindrede Christian Eriksen i at stille op for landsholdet", hvad enten det er spillerens sponsorer eller DBUs der står for det.

Det giver ingen mening, hvilket fører mig til konklusionen om at alle må have en interesse i "rimelige forhold". Det ligner et "Prisoners Dilemma", hvor alle andre udfald end det kollektivt forhandlede er negativt, simpelthen. Og så er det ikke et dilemma.

[Garneren]

Det giver ingen mening, hvilket fører mig til konklusionen om at alle må have en interesse i "rimelige forhold". Det ligner et "Prisoners Dilemma", hvor alle andre udfald end det kollektivt forhandlede er negativt, simpelthen. Og så er det ikke et dilemma.

Derfor virker det også mærkeligt, at DBU ikke længere (hvis jeg har forstået det ret) vil acceptere "tre ad gangen"-kompromisset, for det virker da som en yderst rimelig og mindelig løsning.

[cybamerc]

Historien om Agger fortjener også at blive nævnt. DBU var simpelthen villige at smide landsholdets anfører af selvsamme landshold for at tilgodese en sponsor. Jeg er ingen fan af Agger, men det er jo intet mindre end skandaløst.

https://ekstrabladet.dk/sport/fodbol...holdet/7289766

[Devil]

Sagen er i høj grad speget, og begge sider er absolut skyldige i idioti på højt plan.

Der hvor jeg har svært ved at have sympati for spillerne, er sjovt nok næsten alle af økonomisk karakter:

1) Jeg havde forståelse og sympati for kvinderne og U21-landsholdet. Deres situationer gør, at forhandlingerne med DBU var tydelig i problematikken. De havde krav på bedre forhold og støtte, og her synes jeg særligt at økonomien er vigtig. Og ja, jeg har svært ved at se, at man kan sammenligne spillere fra PL, Bundesligaen og La Liga med kvinderne og talenter - groft sagt, så mangler spillerene på A-landsholdet intet, og Landsholdet er kun til fordel for deres mulige fremtidige indtjeninger. For de fleste danskere, så virker spillerne altså griske.

2) For et par dage siden var der en statistik som viste, at de danske spillere får markant mere i kompensation for landskampe end i lande som Frankrig, Tyskland og Sverige - altså kan DBU have ret i, at spillerne får rigeligt. Og ja, jeg synes faktisk, at spillerne bør gøre som i England, og give alle dere honorarer i forbindelse med landskampe til velgørende formål. Når Eriksen kræver ind fra DBU, der har fostret hans talent frem til han skiftede til Ajax, så fremstår han altså grisk, også selvom det ikke er så firkantet - signalet er bare ikke godt!

3) Øland er altså et problem. Det er godt at han kæmper de svages sag hårdt, men spillere som Schmeichel, Kjær, Delaney og Eriksen er jo ikke svage, og der situation kan altså ikke sammenlignes med spillerne på unionens andre landshold. Her virker solidaritetsargumentet hult. Desuden har Øland været for smart med 2015 aftalen, og presset sin modpart for hårdt. Juridisk havde han ret, men for at bruge tidligere LO-formand Thomas Nielsens ord "Han har sejret ad helvede til!"

DBU er på den anden side ikke heller ikke heldige i den måde de fremstår på:

1) De har virket enormt uprofessionelle, i den måde de hidtil har drevet holdet på - specielt i forhold til forplejning og de generelle rammer omkring holdet. Rammerne skal fandeme bare være i orden - det bliver de så nu, men det er jo lysår for sent!

2) Bretton-Mayer er en skovl, der lukkede en elendig aftale for unionen i 2015. Han var ikke dygtig nok, det lider forhandlingerne under nu, da det er svært at sælge en aftale til spillerne, hvor de reelt skal have mindre end før.

3) Unionen skal ikke indgå aftaler med sponsorer på vegne af spillerne, som de ikke kan opfylde, uden de stiller spillerne i en uhensigtsmæssig situation. Der skal være rene linjer, og det skal unionen også vide - det er virkelig tåbeligt, at de ikke afstemmer det med spillerne på forhånd. EDIT: Og ja, Agger sagen viser her, at DBU har været nogle røvhuller kommercielt, også selvom det kun gik ud over Agger.

Jeg holder derfor med fodbold-Danmark i den her situation, og håber de finder en løsning hurtigt, som er gavnlig og rimelig for alle parter.

[superestrella]

Problemet med sponsoraterne er at spillerne efterhånden alle sammen har personlige sponsorater, som ikke tillader dem at optræde for andre brands. DBU vil eksempelvis gerne smide Christian Eriksen i et sæt Hummeltøj i en annonce. Det vil Christian Eriksens egen sponsor Nike selvfølgelig ikke være med til. Derfor var der i den tidligere aftale et krav fra spillerforeningen om, at spillerne altid optrådte mindst 3 sammen (og ikke altid de samme 3) i kampagner for DBUs sponsorer. Det vil DBU ikke længere. De vil have fuld frihed til at bruge spillerne kommercielt uanset hvad spillernes egne sponsorer måtte mene.

I sidste ende handler det om penge og her synes jeg begge parter tager grueligt fejl. Det kan godt være jeg er forholdsvis liberal - men ingen regler uden undtagelse. Penge styre sporten for meget i forvejen, men den bør ikke styre landsholdsfodbold så kraftigt.

Hvis en spiller vil have en personlig sponsor, som udelukker ham fra landsholdet - så lad ham. Det ser jeg ikke noget galt i, jeg ville selv have valgt anerledes, men det er en fri verden. På samme måde bør DBU faktisk ikke udelukkende gå efter penge, men lave en sponsoraftale, som også spillerne kan leve med. Landsholdet handler ikke om at optimer indtjening på samme måde, som en almindelig forretning.

[cybamerc]

Hvis en spiller vil have en personlig sponsor, som udelukker ham fra landsholdet - så lad ham. Det ser jeg ikke noget galt i, jeg ville selv have valgt anerledes, men det er en fri verden.

Nu forholder det sig næppe sådan, at danske landsholdsspillere tegner anderledes sponsoraftaler end landsholdsspillere i andre lande. Den eneste variabel i ligningen er fodboldforbundet, og når det kan fungere andre steder, så peger pilen selvfølgelig på uduelige DBU.

Det er DBU, der forsøger at ændre de økonomiske spilleregler - ikke spillerne (som sagen er fremlagt i medierne).

Med til historien om de grådige landsholdsspillere hører også, at hvis der er nogen, der skummer fløden her, så er det pamperne i DBU. DBU bruger væsentlig flere penge på administration end på spillerne.

[Tommo]

Det helt vigtige spørgsmål for mig: Hvad kan det her betyde for FCK? Ved nogen det? Hvis UEFA høvler landsholdet ud af deres turneringer, fordi de ikke stiller op, betyder det så også, at FCK (og andre danske hold) ryger ud af de europæiske klubturneringer - eller gælder det kun landsholdet?

[-smølle]

Det helt vigtige spørgsmål for mig: Hvad kan det her betyde for FCK? Ved nogen det? Hvis UEFA høvler landsholdet ud af deres turneringer, fordi de ikke stiller op, betyder det så også, at FCK (og andre danske hold) ryger ud af de europæiske klubturneringer - eller gælder det kun landsholdet?

Det kommer ikke til at påvirke klubturneringernes afvikling.

[Honse]

I øvrigt så har alle klubberne samme udfordring i forhold til konflikter imellem klubbens sponsorater og spillernes individuelle sponsorater. Hvis klubberne kan få det til at fungere, så bør DBU altså også kunne.

[ougar]

"Han har sejret ad helvede til!"

Der er klart et giftigt forhold, der har stor betydning for forhandlingerne. DBU og divisionsforeningen er igen og igen blevet taget med bukserne nede, pga. uklare (eller ugyldige) aftaler. Og landet ligger sådan, at i enhver uklarhed i kontrakter i lønmodtagerforhold nærmest pr. definition kommer lønmodtageren til gode. Normalt giver det god mening, da en lønmodtager typisk klart er den svage part i forhandlinger med virksomheder.

I dette tilfælde har det bare betydet, at DBU og divisionsforeningen er blevet tæsket noget så grusomt utallige gang, og det er de - ikke så overraskende - pisse trætte af. Så nu skal alle aftaler skrives om, så der ikke er SKYGGEN af tvivl eller fortolkningsmuligheder. Og det gør jo ting mere besværlige. Men det er spillerforeningen egen skyld. De har som Devil skriver "sejret ad helvede til". De har været klogere og mere profesionelle, og fået enhver tolkning eller fejl vendt til egen fordel.

Det bedste eksempel er jo klart feriepengesagen, hvor spillerne jo klart og tydeligt havde afgivet deres ret til feriepenge. Det er så bare ikke lovligt for en virksomhed at gøre det. Så derfor ender de med alligevel at skulle give spillerne penge, som de faktisk allerede havde fået en gang. Fedt for spillerne, fedt for Jan Kristiansen og Peter Madsen, og super fedt for os, fordi København havde mere styr på sagerne, og det især gik ud over BØF. Skide sjovt faktisk. Men det ændre ikke på, at det var totalt langt ude, at de spillere, som har haft professionel assistance til forhandlingerne og i øvrigt klart og tydeligt var gået med til at få feriepengene og pension udbetalt på forhånd, nu kunne forlange at få dem en gang til.

Og da DBU nu er trætte af at spillerforeningen SMADRER dem gang på gang, så giver det et trist forhandlingsklima, hvor DBU ikke tror på spillerforeningen overhovedet, og ikke vil give dem skyggen af mulighed for at komme bagefter med ting, der kan tolkes på flere måder. Så enhver tanke om "gentleman-aftaler" er helt umulige.