Oprindeligt indsendt af
k@sper
Interessant debat.
Et lille sidespring i debatten er, at man (hvis jeg har forstået det rigtigt) åbenbart kun er loyal på udebane, såfremt man er kommet ind med awaykort eller købt billet gennem FCK.
For sådan en som mig, som ser en del udekampe på stadion (dog ikke nær så mange som tidligere), men som (tæt på) aldrig står blandt FCK-fans grundet en opførsel jeg ofte ikke kan stå indefor eller gider være en del af, er denne måde at forfordele et problem.
Jeg skal indrømme, at jeg ikke har noget bedre forslag til en fordeling, ligesom jeg da heller ikke har noget i klemme mht denne kamp. Men det er klart, at et problem kunne opstå for mig f.eks. når vi står i Euro League finalen til foråret og der ikke er plads til alle årskortholdere. Eller hvis Pokalfinalen et år rykkes eller lignende. Så står jeg der som trofast fan og er chanceløs i at få en billet, fordi jeg ikke gider stå et bestemt sted på de udebaneture, hvor der er plads andre steder på stadion.
Hvad løsningen er ved jeg ikke, ligesom jeg ikke ved, om det overhovedet kan løses. I virkeligheden er det nok mest en principiel sag, om der overhovedet skal forfordeles og hvor meget der skal forfordeles. Det kan man sagtens have forskellige holdninger til.
Men som superestrella skriver, så skal man tænke sig virkelig godt om, når det kommer til at forfordele. Man kan godt være en trofast fan uden nødvendig at stå og danse bag et mål til udekampe. Ligesom det i denne tråd lyder til, at metoden pt. har alvorlige huller, idet man bare skal kende folk som er "trofaste". Man kunne også tænke videre, hvis vi som fangruppe voksede. Kunne en forfordeling så hedde, at man skal have årskort til S12, fordi NC osv alligevel ikke synger til kampene? (blot for at pointere "det farlige" ved at forfordele.)