Side 1 af 2 12 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 21

Emner: Evaluering af efteråret 2018

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jan 2015
    Indlæg
    3,583

    Evaluering af efteråret 2018

    Som tråden antyder, så er det her, der er mulighed for at evaluere på hvordan efteråret er gået i de tre turneringer, vi har spillet. Både resultatmæssigt, præstationsmæssigt, trupudviklingsmæssigt og transfermæssigt.

    Resultatmæssigt:
    Ligaen: FCK overvintrer som nr. 1, med samme antal point efter 20 runder som FCM havde i 17/18 sæsonen. De to brændte straffespark i starten af sæsonen (Fischer vs. ACH og Kodro vs. AGF) er det eneste, som står i vejen for at have et snit på 2,5 point pr. kamp. Ligamæssigt er det godkendt.
    Pokalen: Man fik den sværeste mulige lodtrækning med FCM i Herning, på et tidspunkt med et tætpakket kampprogram og mange vigtige kampe på det tidspunkt. Isoleret set er det skuffende at man ikke nåede længere, men ser man på konteksten er det godkendt.
    Europa: Præstationerne i kvalifikationen er mere end godkendte, omend hjemmekampen mod KuPS var en mindre skønhedsplet. Selve gruppespillet startede godt, men de sidste 4 kampe var resultatmæssigt skuffende. Sidstepladsen i gruppen er resultatmæssigt den største skønhedsfejl på efteråret.

    Præstationsmæssigt:
    I ligaen har man formået at score i alle kampe, og man har i næsten alle kampe været spilstyrende. Man har formået at score forholdsvist mange mål, og man har fået gode relationer blandt nogle af de defensive og offensive makkerpar. Man har dog ikke for alvor formået at videreføre den power, de succesfulde offensive relationer og skarpheden med i Europa, hvor man i gruppespillet ikke formåede at score i 4 kampe i træk. Derudover spillede man to kampe, hvor man ikke formåede at få et eneste skud inden for målrammen. Så på det offensive plan er der noget at arbejde med ift. europæisk succes, omend man også har været ramt af den manglende bredde i truppen, og at man har trukket store veksler på mange af de samme spillere. Hvilket nok også har haft indflydelse på præstationerne på et højere niveau end Superligaen.

    Trupudviklingsmæssigt:
    Man har formået at holde fast i en god stamme, og har suppleret den med erfarne kræfter. Den større sikkerhed og afklaring har gjort, at mange spillere har fået mulighed for at vise deres kvaliteter og tage nogle spring i deres udvikling. Man kan så mene, at der måske kunne være flere af de unge spillere, som kunne få mere spilletid. Blandt de tre helt unge i truppen (Holse, Wind og Roerslev) har man prioriteret den defensive stabilitet, og givet mere spilletid til Holse og Wind frem for at give spilletid til Roerslev. At man har lavet en samarbejdsaftale med Halmstad er positivt ift. at kunne give unge spillere mere spilletid, især med henblik på hvor få kampe, man kommer til at have i foråret, og derfor har færre kampe, hvor der er plads til at gamble ved at give en ung spiller spilletid, især på de defensive pladser. Dog skal det påpeges, at det har kunnet mærkes løbende, at truppen er ret tynd. Og de skader, der har været, har kunnet mærkes, både ift. manglende muligheder fra bænken i de enkelte kampe, men også at der er blevet trykket mange veksler på en del spillere, så deres niveau i løbet af sæsonen er dalet lidt.

    Transfermæssigt:
    Flere fornuftige salg, med god økonomisk fortjeneste. Salgene af Robin, Santander, Johansson og Pavlovic har bidraget fint økonomisk, og signingerne af Bjelland og N'Doye har været intet mindre end spot on. Købet af Frederik Ibsen er svært at vurdere, da han ikke har fået spilletid på førsteholdet, men at anvende en spiller fra egen talentafdeling er med til at sikre, at teamkulturen bevares. Sotirios Papagiannopoulos har været et godkendt indkøb, og har udført rollen som 1. reserve i midterforsvaret ganske fint. Købet af Kenan Kodro har til gengæld været et fejlskud indtil videre, hvor han hverken har bidraget med afgørende mål eller vist gode spilrelationer. Man må håbe, at han finder noget godt spil frem, hvis han skal vende sin udvikling i København.

    Efterårets profil(er):
    1) Bobby Forest. 18 mål i 20 ligakampe taler sit tydelige sprog. Ikke blot har han scoret mange mål, han har også scoret mange afgørende og pointgivende mål. Kigger man på om målene er føringsmål, udligningsmål, reduceringsmål, osv., så har hans mål været 16 point værd i denne sæson, altså over 1/3 af alle point i ligaen.

    2) Denis "I want to take number 5" Vavro. Hold kæft, hvor er han vokset i løbet af dette efterår. Er blevet stabil i sit spil, og tør i højere grad tage ansvar på holdet. Han bliver mange penge værd.

    3) Peter Ankersen. Har hevet sig selv op ved hårrødderne efter en jævn og middelmådig sidste sæson. Defensivt sikker og stabilt, farlig offensivt med gode assists og løb, og et godt samarbejde med Robert Skov har gjort ham landsholdsaktuel igen, og har gjort ham interessant igen for udenlandske klubber i større ligaer.

    Efterårets skuffelse:
    Pieros Sotiriou. Han har været skadet, og har kæmpet lidt med formen. Han kom fint tilbage i september, og fik scoret et par vigtige mål, men siden oktober har han ikke bidraget med meget på banen udover noget BØF-agtigt pres.
    Sidst redigeret af Kiwi : 17.12.18 kl. 14:53
    Ståle (un)Raus #666

    Ceterum autem censeo Civitas Puteus esse delendam (I øvrigt mener jeg at Brøndby bør destrueres)

    Be careful what you wish for..
    (Citat: Ståle Solbakken)


  2. #2
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    1,535

    Re: Evaluering af efteråret 2018

    Rigtig fint indlæg.

    Jeg havde meget bange anelser vedr. trupbredden inden sæsonstarten og var som mange andre en anelse skepsis da vinduet smækkede I - Især når man kiggede på Herning og deres bredde var jeg bekymret for om vi kunne følge med dem samtidig med et tætpakket europæisk program. Derfor er jeg ovenud tilfreds med at overvintre på førstepladsen, det havde jeg ikke troet ville være muligt da jeg kiggede I krystalkuglen I august måned.

    Både Vavro og Ankersen står for mig som eksemplet på hvor meget det mentale betyder I forhold til at spille godt. Hold nu op hvor har de begge været eminent gode sammenlignet med sidste sæson - Især Ankersen havde mange af os vel dømt færdig efter sidste sæson. Er ovenud imponeret over hans tilbagekomst og er uden sammenligning suppens bedste højre back (igen)

    Jeg glæder mig allerede til forårs sæsonen og til den guldkamp vi ikke var en del af sidste sæson. Med Fischer tilbage har vi endnu et offensivt es så det hele ikke afhænger af Skov - Og mon ikke at N'Doye også brænder den af til foråret efter en god vinterpause.

    Guldet SKAL hjem - Det vil være en gigantisk skuffelse hvis det gliper I år nu hvor vi har tre points forspring og hverken skal "bekymre" os om Europa eller pokal.!!

  3. De følgende 4 brugere er enige:

  4. #3
    Tilmeldingsdato
    Sep 2002
    Indlæg
    2,381

    Re: Evaluering af efteråret 2018

    Citat Oprindeligt indsendt af Kiwi Se meddelelser
    Som tråden antyder, så er det her, der er mulighed for at evaluere på hvordan efteråret er gået i de tre turneringer, vi har spillet. Både resultatmæssigt, præstationsmæssigt, trupudviklingsmæssigt og transfermæssigt.

    Resultatmæssigt:
    Ligaen: FCK overvintrer som nr. 1, med samme antal point efter 20 runder som FCM havde i 17/18 sæsonen. De to brændte straffespark i starten af sæsonen (Fischer vs. ACH og Kodro vs. AGF) er det eneste, som står i vejen for at have et snit på 2,5 point pr. kamp. Ligamæssigt er det godkendt.
    Pokalen: Man fik den sværeste mulige lodtrækning med FCM i Herning, på et tidspunkt med et tætpakket kampprogram og mange vigtige kampe på det tidspunkt. Isoleret set er det skuffende at man ikke nåede længere, men ser man på konteksten er det godkendt.
    Europa: Præstationerne i kvalifikationen er mere end godkendte, omend hjemmekampen mod KuPS var en mindre skønhedsplet. Selve gruppespillet startede godt, men de sidste 4 kampe var resultatmæssigt skuffende. Sidstepladsen i gruppen er resultatmæssigt den største skønhedsfejl på efteråret.

    Præstationsmæssigt:
    I ligaen har man formået at score i alle kampe, og man har i næsten alle kampe været spilstyrende. Man har formået at score forholdsvist mange mål, og man har fået gode relationer blandt nogle af de defensive og offensive makkerpar. Man har dog ikke for alvor formået at videreføre den power, de succesfulde offensive relationer og skarpheden med i Europa, hvor man i gruppespillet ikke formåede at score i 4 kampe i træk. Derudover spillede man to kampe, hvor man ikke formåede at få et eneste skud inden for målrammen. Så på det offensive plan er der noget at arbejde med ift. europæisk succes, omend man også har været ramt af den manglende bredde i truppen, og at man har trukket store veksler på mange af de samme spillere. Hvilket nok også har haft indflydelse på præstationerne på et højere niveau end Superligaen.

    Trupudviklingsmæssigt:
    Man har formået at holde fast i en god stamme, og har suppleret den med erfarne kræfter. Den større sikkerhed og afklaring har gjort, at mange spillere har fået mulighed for at vise deres kvaliteter og tage nogle spring i deres udvikling. Man kan så mene, at der måske kunne være flere af de unge spillere, som kunne få mere spilletid. Blandt de tre helt unge i truppen (Holse, Wind og Roerslev) har man prioriteret den defensive stabilitet, og givet mere spilletid til Holse og Wind frem for at give spilletid til Roerslev. At man har lavet en samarbejdsaftale med Halmstad er positivt ift. at kunne give unge spillere mere spilletid, især med henblik på hvor få kampe, man kommer til at have i foråret, og derfor har færre kampe, hvor der er plads til at gamble ved at give en ung spiller spilletid, især på de defensive pladser.

    Transfermæssigt:
    Flere fornuftige salg, med god økonomisk fortjeneste. Salgene af Robin, Santander, Johansson og Pavlovic har bidraget fint økonomisk, og signingerne af Bjelland og N'Doye har været intet mindre end spot on. Købet af Frederik Ibsen er svært at vurdere, da han ikke har fået spilletid på førsteholdet, men at anvende en spiller fra egen talentafdeling er med til at sikre, at teamkulturen bevares. Sotirios Papagiannopoulos har været et godkendt indkøb, og har udført rollen som 1. reserve i midterforsvaret ganske fint. Købet af Kenan Kodro har til gengæld været et fejlskud indtil videre, hvor han hverken har bidraget med afgørende mål eller vist gode spilrelationer. Man må håbe, at han finder noget godt spil frem, hvis han skal vende sin udvikling i København.

    Efterårets profil(er):
    1) Bobby Forest. 18 mål i 20 ligakampe taler sit tydelige sprog. Ikke blot har han scoret mange mål, han har også scoret mange afgørende og pointgivende mål. Kigger man på om målene er føringsmål, udligningsmål, reduceringsmål, osv., så har hans mål været 16 point værd i denne sæson, altså over 1/3 af alle point i ligaen.

    2) Denis "I want to take number 5" Vavro. Hold kæft, hvor er han vokset i løbet af dette efterår. Er blevet stabil i sit spil, og tør i højere grad tage ansvar på holdet. Han bliver mange penge værd.

    3) Peter Ankersen. Har hevet sig selv op ved hårrødderne efter en jævn og middelmådig sidste sæson. Defensivt sikker og stabilt, farlig offensivt med gode assists og løb, og et godt samarbejde med Robert Skov har gjort ham landsholdsaktuel igen, og har gjort ham interessant igen for udenlandske klubber i større ligaer.

    Efterårets skuffelse:
    Pieros Sotiriou. Han har været skadet, og har kæmpet lidt med formen. Han kom fint tilbage i september, og fik scoret et par vigtige mål, men siden oktober har han ikke bidraget med meget på banen udover noget BØF-agtigt pres.
    Jeg synes det er en god og nuanceret evaluering, og jeg er meget enig.

    Jeg tog mig selv i at være ret skuffet over vores europæiske udtryk, hvorefter jeg har efterrationaliseret lidt på det. At vi kom igennem kvalifikationen var, skønt rimeligt lodtrækningsheld, virkelig en flot præstation. Og vigtigheden af at få gruppespilspengene i kassen, gør at jeg faktisk godkender vores europæiske kampagne. Jeg havde som mange andre da håbet på mere, men igen præmie-pengene vejer tungt, så jeg lever med vores exit.

    Pieros har, trods sin skade, været en kæmpe skuffelse. Han skulle følge op på en nogenlunde sæson, men det er bare (næsten) kun gået én vej.
    Papagiannopoulos har heller ikke overbevist mig synderligt, men jeg køber at han ikke heeeelt har haft mulighederne for at spille sig på holdet - sådan for alvor.
    Kodro tror jeg ikke vi skal bruge synderligt meget mere tid på. Det var åbenbart et decideret flop-køb. Mon ikke man er villig til at strække sig langt i forhold til at sende ham afsted - med det menes at tage et væsentligt tab.

    Zan

  5. #4
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    343

    Re: Evaluering af efteråret 2018

    Citat Oprindeligt indsendt af zan Se meddelelser
    Jeg synes det er en god og nuanceret evaluering, og jeg er meget enig.
    Jeg er også meget enig. Ville endda have kvitteret med et enig-klik, hvis ikke lige en eller anden Bobby Forest var udnævnt som efterårets profil. Her er jeg ikke enig. Jeg mener helt klart, det har været Robert Skov.

  6. De følgende 10 brugere er enige:

  7. #5
    Tilmeldingsdato
    Oct 2016
    Indlæg
    1,183

    Re: Evaluering af efteråret 2018

    Det store problem i Europa League var, som jeg faktisk havde tippet da der blev trukket lod til grupperne, at vi fik det suverænt sværeste hold fra lag 4 - Slavia Prag. De var det eneste hold fra lag 4, der gik videre fra sin gruppe. Det var faktisk en meget dårlig lodtrækning. Med det in mente, var præstationerne egentligt acceptable, selvom pointhøsten ikke var det.

  8. De følgende 5 brugere er enige:

  9. #6
    Tilmeldingsdato
    Sep 2004
    Indlæg
    1,016

    Re: Evaluering af efteråret 2018

    Synes ikke man kan evaluere efteråret, uden at nævne Zeca - hold nu kæft hvor er han vigtig for vores hold. Kæmpe vilje, altid forrest og forstår virkelig at skabe den defensive balance, som gør de andre spillere kan fokusere offensivt. I mine øjne er han én af de primære årsager til, vores efterår har været så markant bedre end foråret.


  10. #7
    Tilmeldingsdato
    Apr 2005
    Indlæg
    530

    Re: Evaluering af efteråret 2018

    Citat Oprindeligt indsendt af unknown Se meddelelser
    Synes ikke man kan evaluere efteråret, uden at nævne Zeca - hold nu kæft hvor er han vigtig for vores hold. Kæmpe vilje, altid forrest og forstår virkelig at skabe den defensive balance, som gør de andre spillere kan fokusere offensivt. I mine øjne er han én af de primære årsager til, vores efterår har været så markant bedre end foråret.

    Han er nærsten på Delaney niveau rent defensivt... surt han ikke ejer hovedstødsstyrke eller offensive løb i sit spil;-)

  11. #8
    Tilmeldingsdato
    Oct 2011
    Indlæg
    875

    Re: Evaluering af efteråret 2018

    Ingen har nævnt N'Doye? Han har i min optik gjort det fremragende, og han har en kæmpe inflydelse på vores præstation dette efterår!


  12. #9
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,363

    Re: Evaluering af efteråret 2018

    Det kan godt være, at EL-gruppespillet blev en lidt skuffende og trist omgang, men den seneste måned har Ståle & co. sat et silkeblødt plaster på såret med både lavendelduft og Batman-logo.


    Uhyre vigtig sejr over Midtjylland efterfulgt af tre overbevisende sejre i ligaen, Skovs vanvittige stime, kontraktforlængelser med nøglespillerne Falk og Boilesen, et mere end fornuftigt salg af en rotationsspiller, der vel aldrig ville få en stor rolle her, og ikke mindst indkøbet af Varela, der har et enormt potentiale (jeg har set ham flere gange for Penarol, og han er den type, jeg har haft i tankerne, når jeg har råbt og skreget om, at vi skulle kigge mod Sydamerika efter backer - dog troede jeg ikke, at han selv var inden for vores rækkevidde).

    Alt i alt er det svært at være andet end meget tilfreds med efteråret, og med det forventede indkøb af en ny central midt, og med Fischer tilbage, står vi rigtig godt rustet til forårets duel med FCM.
    HIC SUNT LEONES


  13. #10
    Tilmeldingsdato
    Mar 2012
    Indlæg
    1,505

    Re: Evaluering af efteråret 2018

    Citat Oprindeligt indsendt af thomasroy Se meddelelser
    Ingen har nævnt N'Doye? Han har i min optik gjort det fremragende, og han har en kæmpe inflydelse på vores præstation dette efterår!
    Kæmpe enig her. Jeg har skrevet det før, han har en enorm indflydelse på holdet, og han har scoret pænt med mål. Det var også ham, der holdt talen i den der pep-cirkel, vi er begyndt med, oppe i Ålborg (jeg ved ikke, hvem der normalt taler). Han betyder mere, end mange er opmærksom på, tænker jeg.

  14. De følgende 8 brugere er enige:

  15. #11
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    1,641

    Re: Evaluering af efteråret 2018

    If wars can be started by lies - they can be stopped by truth. (Julian Assange)

  16. Den følgende bruger er enig i dette:

  17. #12
    Tilmeldingsdato
    Jan 2015
    Indlæg
    3,583

    Re: Evaluering af efteråret 2018

    Kigger man på stats for halvsæsonen hvad angår spilletid, finder man ud af at 54% af spilletiden udgøres af danske spillere. Men kun 4% udgøres af vores egne talenter (defineret som spillere med en fortid i vores talentafdeling). Der er et stykke op til den målsætning på 20%, som klubben har.
    Ståle (un)Raus #666

    Ceterum autem censeo Civitas Puteus esse delendam (I øvrigt mener jeg at Brøndby bør destrueres)

    Be careful what you wish for..
    (Citat: Ståle Solbakken)

  18. #13
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    647

    Re: Evaluering af efteråret 2018

    Anker/Varela, Fjelland, Vavro, Boile
    Skov, Zeca, Falk, Fischer
    Damen, Wind

    Målmandsposten og angrebet, afhængig af hvordan Wind udvikler sig, er måske ikke helt oppe at ringe, men ellers er det sgu en førstekæde, der har potentiale til at blive en af de helt store herinde.
    Og det er en skøn følelse at gå på juleferie på førstepladsen med.

    + for at følge op på Kiwi's post: med Stephan i buret er 8 af 11 i startelveren danske. At man kan overvintre på førstepladsen med det - det er jo humlebien, der ikke kan flyve ifølge lex zorninger.

  19. Den følgende bruger er enig i dette:

  20. #14
    Tilmeldingsdato
    Oct 2011
    Indlæg
    875

    Re: Evaluering af efteråret 2018

    Citat Oprindeligt indsendt af Tops Se meddelelser
    Anker/Varela, Fjelland, Vavro, Boile
    Skov, Zeca, Falk, Fischer
    Damen, Wind

    Målmandsposten og angrebet, afhængig af hvordan Wind udvikler sig, er måske ikke helt oppe at ringe, men ellers er det sgu en førstekæde, der har potentiale til at blive en af de helt store herinde.
    Og det er en skøn følelse at gå på juleferie på førstepladsen med.

    + for at følge op på Kiwi's post: med Stephan i buret er 8 af 11 i startelveren danske. At man kan overvintre på førstepladsen med det - det er jo humlebien, der ikke kan flyve ifølge lex zorninger.
    Ja ham Fjelland ;-)

  21. #15
    Tilmeldingsdato
    Jul 2005
    Indlæg
    813

    Re: Evaluering af efteråret 2018

    Citat Oprindeligt indsendt af Kiwi Se meddelelser
    Kigger man på stats for halvsæsonen hvad angår spilletid, finder man ud af at 54% af spilletiden udgøres af danske spillere. Men kun 4% udgøres af vores egne talenter (defineret som spillere med en fortid i vores talentafdeling). Der er et stykke op til den målsætning på 20%, som klubben har.
    Jeg tror, at der er gået BØF i dit indlæg. Brøndby har en målsætning om, at deres egenudviklede spillere skal have 20 pct af spilletiden (du må dog helst ikke spørge ind til, hvor langt de er fra det mål pt, så bliver de iltre).

    Mig bekendt har FCK ikke en sådan målsætning? I hvert fald ikke én, der betyder noget som helst i givet fald.

Side 1 af 2 12 SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Evaluering af efteråret 2017
    By Ace in forum De korte linier
    Svar: 11
    Sidste Meddelelse: 02.03.18, 14:13
  2. Svar: 26
    Sidste Meddelelse: 17.01.14, 20:04
  3. Evaluering af efteråret set med mine briller.
    By CasH in forum De korte linier
    Svar: 0
    Sidste Meddelelse: 20.12.03, 14:11

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •