Oprindeligt indsendt af
Goldbæks Højrefod
Du tilskriver mig nogle ret kraftige følelsesmæssige motiver, som jeg ikke kan genkende, men den står for din egen regning.
Min vurdering af Stage skal ses i lyset af den pris, vi betalte, Ståles udtalelse om behovet for at købe en CM til start 11'er og så de kvaliteter det kræver for at kunne udfylde den rolle på holdet.
Dit eksempel med mislykkede CM gennem historien giver ikke mening, hvis han skal vurderes som god, skal han måles med de gode CM, vi har haft - og der er han i den offensive del af spillet ikke i nærheden af at kunne ramme deres niveau.
Hvis vi sammenligner en VB med Janne Saarinen og Urmas Rooba, så vil alle VB se godt ud, men er det, hvad vi ønsker? Vi kan heller ikke sammenligne dyre indkøb til start 11'er med egne gratis spillere, der rykkes op i truppen som 17-årige.
For at nedbryde modstandernes defensiv er det vigtigt med en CM, der kan spille i små rum, vende spillet på den første berøring, vende i små rum, spille skarpe aflevering op igennem kæderne. Det magter Stage ikke pt. Man kan omgive ham med masser af sympati og tillid og det vil jeg gerne være med til - jeg bakker i reglen spillerne op - men at påstå, at han er en succes, som det ser ud nu, det er sgu' at stramme argumentationen markant.
Særligt internationalt, hvor holdene er endnu mere kompakte i deres defensiv og i reglen også stærkere, skal en CM magte det.
I min vurdering af Stage ser han godt ud defensivt, hvor han ser ud til at falde ind i konceptet, med gode bevægelser og gode indgreb - men offensivt halter det.
En konsekvens af dette er alle de lange bold til Wind og Doye. Vi spiller meget på tværs og foran modstandernes kæder, hvilket inviterer til pres på holdet, der ofte ender med at sparke en lang bold. Fordi vi spiller så langsomt, så bliver det ofte modstandernes defensiv, der styrer, hvor vi afleverer bolden hen på banen, istedet for at vi med bolden styrer modstandernes løb og dermed nedbryder deres defensiv. Det er en af grundene til, at vi ikke kommer til så mange chancer.
Og der er Stage en væsentlig del af forklaringen - jeg krydser fingre for Falk på den cenntrale midt tilde sidste kval-kampe, hans betydning er enorm for vores spil-koncept.
Jeg hater ikke Stage - jeg vil sætte pris på, hvis du vil trække vejret inden du skriver sådan noget. Jeg bakker ham op og roser hans defensiv, men at underkende at han er en udfordring for vores offensive spil, det vil være forkert.