Se afstemningsresultater: Kampens resultat?

Stemmeafgivere
36. Du kan ikke stemme i denne afstemning
  • FC København Sejr!

    29 80.56%
  • Uafgjort!

    4 11.11%
  • Hobro Sejr!

    3 8.33%
Side 1 af 3 123 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 32

Emner: Optakts- og kamptråd: FC København – Hobro IK (17.03.19 kl.17)

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Aug 2006
    Indlæg
    710

    Optakts- og kamptråd: FC København – Hobro IK (17.03.19 kl.17)

    FC København vs. Hobro IK

    Optakt:
    Superligaen - Stilling efter forrige runde:
    # Hold Kampe Vundet Uafgjort Tabt Mål for Mål imod Difference Point
    1 FC København 25 18 4 3 62 22 +40 58
    2 FC Midtjylland 25 17 6 2 60 25 +35 57
    ... ... ... ... ... ... ... ... ... ...
    12 Vendsyssel FF 25 5 7 13 24 40 -16 22
    13 Hobro 25 5 6 14 21 42 -21 21
    14 Vejle 25 4 8 13 21 40 -19 20

    For FC København må fokus være på at forbedre spillet og få et godt udgangspunkt som optakt til Mesterskabsslutspillet. Samtidig er de 3 point og måske endda også målscore vigtige i duellen med FC Midtjylland. På grund af afgørelsen af grundspillet spilles alle kampe kl.17, så i Herning tager man samtidig imod Glen Riddersholms SønderjyskE. Selvom FC Midtjylland har været gode på hjemmebane og det betyder meget giver de seneste 10 opgør mellem de 2 jyske mandskaber måske lidt håb da det er lige med 4 sejre til hver og 2 uafgjorte. Når man taler om rundes andre kampe og grundspillets afgørelse kan man også nævne at de sidste 3 deltagere af Mesterskabsslutspillet skal findes blandt 6 hold: BIF, EfB, RFC, FCN, AaB, AGF og ACH. I denne tråd har man i ugevis diskuteret hvem man ønsker skal med og måske især hvem man ønsker ikke skal med.

    Dagens kamp kan være sidste mulighed i ugevis for at opleve FC København hjemme i Parken. Det skyldes både landskampspausen og den førnævnte afgørelse af grundspillet, hvor afgørelsen vil fastlægge hvordan det videre kamp-program udformes. Tabellen viser at FC København er det hold med flest sejre og Hobro er det hold med flest nederlag i denne sæson. Endvidere er muligheden for at et hold går ubesejret gennem grundspillet for længst forsvundet - det er dog sket i en tidligere sæson: se hvem og hvornår nedenfor. Dog såfremt FC København scorer mod Hobro vil det betyde at man er gået gennem grundspillet og scoret minimum 1 mål i hver eneste af de 26 kampe.

    Officiel optakt:
    Optakt fra FCK.DK
    Optakt fra bold.dk
    Optakt fra tipsbladet.dk

    Trupperne:
    FC København:
    01. Stephan Andersen
    21. Jesse Joronen

    02. Guillermo Varela
    03. Pierre Bengtsson
    04. Sotirios Papagiannapoulous
    19. Denis Vavro
    20. Nicolai Boilesen
    22. Peter Ankersen

    06. William Kvist
    07. Viktor Fischer
    08. Nicolaj Thomsen
    10. Carlos Zeca
    24. Robert Mudražija
    29. Robert Skov
    33. Rasmus Falk

    14. Dame N'Doye
    23. Jonas Wind
    28. Pieros Sotiriou
    40. Mohamed Daramy

    Karantæner: Ingen
    Skader: Michael Lüftner og Andreas Bjelland

    Forventet startopstilling:
    FC Københavns opstillinger fra holdnyt.dk
    Jesse Joronen
    Peter Ankersen – Denis Vavro – Sotirios Papagiannapoulous – Nicolai Boilesen
    Robert Skov – Carlos Zeca – Rasmus Falk – Viktor Fischer
    Jonas Wind – Dame N'Doye

    Statistik:
    Kampe Vundet Uafgjort Tabt Mål for Mål imod Difference Point Pointsnit Målsnit
    Hjemme 5 3 1 1 5 4 +1 10 2,00 1,00
    Ude 4 3 0 1 9 4 +5 9 2,25 2,25
    Total 9 6 1 2 14 8 +6 19 2,11 1,56

    Link til Nipserstat.dk

    Dommeren:
    Michael Tykgaard - se vores statistik med ham her.

    Seneste kamp:
    23. Juli 2018 Hobro IK - FC København 0-3
    "30 0-1 Viktor Fischer
    "71 0-2 Robert Skov
    "87 0-3 Robert Skov

    http://uk.youtube.com/v/7Z6AdAsV1vc
    Jesse Joronen
    Peter Ankersen – Denis Vavro – Sotirios Papagiannapoulous – Nicolai Boilesen
    Robert Skov – Carlos Zeca – Rasmus Falk – Viktor Fischer
    Kenan Kodro – Dame N'Doye

    Se kampen:
    I Parken.
    Bygget: 1911 (Renoveret : 1992 og 2009)
    Adresse: Øster Allé 50, 2100 København Ø
    Stadionkapacitet: 38.065
    Stadionrekord: Landshold: 52.377 (Danmark – Sverige) / Klubhold: 43.300 (KB – B1909)
    Den vises også på TV3 Sport med optakt fra kl.16:30.

    Vejret:
    Se denne side på dmi.

    Oddset:
    FC København – Hobro: 1 - X - 2
    Sandsynlighed fra bold.dk: 78,8% - 14,8% - 6,4%

    FC København bliver dansk mester 2018/2019: 1,65

    Behørigt tak til: FC København, Nipserstat, Bold.dk, dmi m.fl.

    Håber folk møder op - GOD KAMP!!!

    Nåja - det var i 2016/2017-sæsonen, hvor FC København (selvfølgelig) lykkedes med 19 sejre, 7 uafgjorte og ingen nederlag i sæsonens første 26 runder.
    Sidst redigeret af Steffen_Corleone : 17.03.19 kl. 12:12

  2. De følgende 4 brugere er enige:

  3. #2
    Tilmeldingsdato
    Oct 2011
    Indlæg
    311

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København – Hobro IK (17.03.19 kl.17)

    Ikke noget pjat! Fuld skrald fra start og en sikker sejr! De skal vise en anden indstilling end mod FCN!

  4. Den følgende bruger er enig i dette:

  5. #3
    Tilmeldingsdato
    Mar 2013
    Indlæg
    185

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København – Hobro IK (17.03.19 kl.17)

    Hvordan står det til med Boilesen? Eller bliver det med Pierre/Varela på backen?

  6. #4
    Tilmeldingsdato
    Sep 2009
    Indlæg
    1,186

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København – Hobro IK (17.03.19 kl.17)

    Citat Oprindeligt indsendt af Sreq Se meddelelser
    Hvordan står det til med Boilesen? Eller bliver det med Pierre/Varela på backen?
    Boilesen, Pieros og Falk er klar igen, tilgengæld er Bjelland skadet igen.. Dvs to skridt frem og et tilbage på skadesfronten...

  7. #5
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,040

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København – Hobro IK (17.03.19 kl.17)

    Holdet skylder en god kamp. Der er ikke flere undskyldninger. Vi spiller på hjemmebane (med et forhåbentlig godt græstæppe) mod et bundhold og har Fischer, N'Doye, Falk og Skov klar til at rykke dem rundt. Der skal være tænding fra start, og der skal køres på gennem hele kampen. Træthed kan simpelthen ikke være et problem. Ud over at målscoren sagtens kan gå hen og blive afgørende, vil det ikke komme bag på nogen, hvis Joronen, Papa og/eller Bengtsson (såfremt han spiller) klovner i det og forærer Hobro et mål, så at forsøge at fedtspille ved (evt.) 1-0 vil være vanvittigt.

    Den kamp skal bare vindes overbevisende. 4-1-agtigt. Det virker lidt, som om Ståle & co. synes, at det har været en fantastisk sæson indtil nu. Tja. Vi har et pænt pointsnit og slog flot og heldigt stærke Atalanta ud, men vi røg også tidligt ud af pokalen, sluttede sidst i EL-gruppen uden at score i de sidste fire kampe og er ét point foran nummer to i ligaen og dermed faretruende tæt på den katastrofe, det vil være, hvis vi ikke vinder mesterskabet. Der er ikke råd til at snuble mere, og jeg håber, alvoren er gået op for spillerne.

  8. #6
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    508

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København – Hobro IK (17.03.19 kl.17)

    Kunne det på et tidspunkt være en idé at prøve med William Kvist i det centrale forsvar?
    Imho har han de samme kvaliteter som Bjelland, minus erfaringen og glasbenene?
    alle kan danse en sommer
    Sebastian's Avatar

  9. De følgende 2 brugere er enige:

  10. #7
    Tilmeldingsdato
    Jan 2004
    Indlæg
    462

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København – Hobro IK (17.03.19 kl.17)

    Citat Oprindeligt indsendt af Sebastian Se meddelelser
    Kunne det på et tidspunkt være en idé at prøve med William Kvist i det centrale forsvar?
    Imho har han de samme kvaliteter som Bjelland, minus erfaringen og glasbenene?
    Jeg kan sagtens se ham som nødløsning i løbet af en kamp men generelt set ville han mangle fart samt fylde for lidt
    på offensive og defensive dødbolde til at være fast starter på positionen.
    Waldorf: Why do we always come here
    Statler: I guess we'll never know
    Waldorf: It's like a kind of torture
    both: To have to watch the show

  11. Den følgende bruger er enig i dette:

  12. #8
    Tilmeldingsdato
    Nov 2007
    Indlæg
    783

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København – Hobro IK (17.03.19 kl.17)

    Citat Oprindeligt indsendt af thomasroy Se meddelelser
    Ikke noget pjat! Fuld skrald fra start og en sikker sejr! De skal vise en anden indstilling end mod FCN!
    Anden indstilling? Så har vi set to forskellige kampe.

  13. De følgende 4 brugere er enige:

  14. #9
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    3,034

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København – Hobro IK (17.03.19 kl.17)

    Citat Oprindeligt indsendt af Ace Se meddelelser
    Det virker lidt, som om Ståle & co. synes, at det har været en fantastisk sæson indtil nu.
    Pssst. Det er fordi, at det rent faktisk har været en fantastisk sæson resultatmæssigt indtil nu. :-)
    Især hvis vi tager i mente, hvor vi kom fra.

    Hilsen
    K@sper.....der forøvrigt ikke mener at holdet "skylder noget" eller har vist dårlig indstilling mod FCN, ligesom jeg tror, at man hele tiden har set alvoren.....og som forøvrigt kan leve med en sejr i dag, omend en overbevisende selvfølgelig vil være velkommen.

  15. De følgende 10 brugere er enige:

  16. #10
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    1,362

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København – Hobro IK (17.03.19 kl.17)

    Det blev et ganske hæderligt resultat, som også sagtens kunne have været større. Hobro kom hurtigt foran, men ellers var de fraværende det meste af kampen. Man kunne have frygtet en gentagelse af Vendsysselkampen, men Hobro stod ikke særlig godt defensivt og deres presspil var ikke særlig effektivt. Til trods for dette, så havde vi de nærmest obligatoriske problemer med at åbne op for deres defensiv og komme til de helt store chancer, men jeg sad slet ikke med samme fornemmelse under kampen som mod Vendsyssel og Hobro ender på en fortjent sidsteplads.

    Offensivt havde Hobro intet at byde ind med foruden Babayan, der drev gæk med Vavro af flere omgange. Det virkede da også til, at Hobro udelukkende ville køre omstillinger med Babayan som udgangspunkt og man så tydeligt deres mangler, da de selv skulle satse og dermed totalt åbnede op i defensiven.

    Joronen så uheldig ud i forbindelse med deres scoring og havde ellers ikke særlig meget at se til.

    Ankersen spillede en ret god kamp. Især den offensive indsats var god, da han konstant lå og truede bagrummet og Hobro havde svært ved at håndtere hans konstante løb. Han endte dog ikke med at blive kampafgørende, da han ofte lige manglede det sidste.
    Vavro så ikke særlig heldig ud i dag. Han havde det alt for svært når han stod over for Babayan og mod en lidt bedre modstander havde det kostet point.
    Papagiannopoulos spillede en kamp uden at gøre sig uheldigt bemærket og gjorde det også langt bedre i opspillet end vanligt.
    Pierre gjorde det næsten modsat af Ankersen (hvis man kan sige det sådan). Han var rimelig tilbageholdende i de offensive løb, som ofte ikke var særlig gode. Til gengæld blev han kampafgørende med den fine aflevering i fødderne på N’Doye.

    Skov scorede endnu et flot frisparksmål og gjorde det herefter ganske fornuftigt, da han blandt andet udfordrede langt mere end i de seneste par kampe – det hører dog også med, at Hobro slet ikke lukkede ham ned i lige så høj grad som vores seneste par modstandere. Desværre valgte en knoldesparker så til gengæld at sparke ham ned.
    Zeca var bedre i opspillet end i de seneste par kampe og han var også fint med i duellerne, så længe det ikke var mod Hobros hurtigere spillere. Han var i øvrigt heldig med ikke at blive udvist.
    Falk viste i dag hvorfor han var så savnet mod Nordsjælland. Hans betydning i vores opspil og for vores offensiv kan ikke overdrives.
    Thomsen viste igen ikke ret meget og jeg tvivler på, at han nogensinde bliver en succes på kanten for os.

    N’Doye lignede mere sig selv i dag og især efter han fik scoret. I starten lignede det ellers, at han igen var for tilbageholdende i duellerne, men han fik kæmpet sig fint tilbage i kampen.
    Fischer havde endnu en dårlig kamp i forhold til hvad han ellers har vist. Hans præstation var naturligvis bedre end hvad Pieros kunne have leveret og på kanten også bedre end Thomsen, men han har stadig lang vej til sit topniveau.

    Tykgaard dømte i øst og vest som han plejer – denne gang dog til vores fordel. Frisparket som Skov scorede på, var godt set, men det er rimelig dårligt at han overser en klar advarsel til Falk og Zeca skal i hvert fald som minimum advares.

    Alt i alt var det en ganske fin indsats og resultatet blev som forventet. Nu kan vi se frem til det, der ligner et meget svært slutspil, hvor der allerede ligger et pointtab mod Nordsjælland og venter og Brøndby skal nok forsøge at gøre livet lettere for Midtjylland. Vores offensiv ser umiddelbart ganske fin ud, selvom vi skal have venstresiden til at fungere bedre og bidrage mere i opspillet. Defensiven (inklusiv Joronen) har dog set noget usikker ud i de seneste par kampe, men gør det alligevel ganske godt. Den smalle trup er stadig et tema og vi er stadig meget sårbare for skader – blandt andet kan vi nu kun afvente omfanget af Skovs skade, da vi på højrekanten ikke har en oplagt erstatning.

  17. De følgende 3 brugere er enige:

  18. #11
    Slush er offline Sun Lolly er det bedste!.
    Tilmeldingsdato
    Dec 2003
    Indlæg
    1,441

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København – Hobro IK (17.03.19 kl.17)

    Sjovt Kenny, jeg synes faktisk at Hobro spillede en fin kamp. FCK spillede alt for langsomt, var først de sidste 10-15 min man faktisk begyndte at skabe noget. Reelt set var kampen kedelig og uden tænding.

    Kort og godt, ligner vi ikke et mesterskabs hold.
    Sidst redigeret af Slush : 18.03.19 kl. 08:16

  19. #12
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    3,034

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København – Hobro IK (17.03.19 kl.17)

    Jeg må indrømme, at mine rynker i panden er blevet større efter denne kamp. Vi spiller virkelig ikke ret godt og er sidst i 1. halvleg og i starten af 2. halvleg nærmest handlingslammede. Vi ligner på ingen måde et mesterhold.
    I går var det udover flowet i spillet vel især "stjernerne" som igen fejler. Ankersen/Vavro ser shaky ud i flere momenter mod Babayan, Midtbanen er til tider helt væk i presset og spiller heller ikke en ret god kamp med bolden. Skov lykkes ikke med meget udover sit frispark og er begyndt ikke at løbe med hjem defensivt, Falk/Zeca ramte ikke rigtigt dagen med bolden selvom det vel reelt er Falk som sørger for 2-1 med sit gennembrud, Thomsen er igen usynlig og så er der Fischer...... puha det nærmer sig snart et problem - han var i går med afstand holdets suveræn ringest spillende spiller og var som i går reelt en hæmsko for os. Det samme kan vel egentlig siges i Farum. Han er tung, han er uskarp i afleveringerne, han lykkes ikke med driblingerne og han scorer ikke. Selvfølgelig skal han starte inde, så han kan komme i omdrejninger, men hvad pokker gør man når BIF, FCN, OB og FCM står for døren lige om lidt og hvis hans spil ikke er bedre? Så er der næppe råd tll en fribillet som i går.

    Selvfølgelig var det positivt, at vi kom tilbage og vandt rimeligt sikkert efter at have bagud. Og så synes jeg egentlig, at vores to meget udskældte svenskere i forsvaret fortjener stor ros. Pierre spillede en rigtig god kamp både defensivt og offensivt med oplæg og med hjørnespark klasser bedre end Fischers, og Sotte var imo banens klart bedste spiller. Han var helt suveræn i alle indgreb og skildte sig godt af med bolden.

    Til sidst må jeg bare sige, at det er ganske frygteligt, at vi fik både BIF og FCN med i slutspillet. Puha, der er nogle slemme udfordringer de kommende 10 kampe.

  20. De følgende 7 brugere er enige:

  21. #13
    Tilmeldingsdato
    Dec 2002
    Indlæg
    27

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København – Hobro IK (17.03.19 kl.17)

    Citat Oprindeligt indsendt af k@sper Se meddelelser

    Det var i store træk også min oplevelse af kampen - og min fornemmelse af det slutspil der venter os.

    På positiv-siden fra i går synes jeg dog også, at vores indskiftere gør en reel forskel Det er ikke sket mange gange i denne sæson. Særligt Wind, men også Daramy giver vores offensiv skarphed og aggressivitet ... og Kvist gav spillet struktur og stabilitet fra første bold-berøring. Hans indskiftning gjorde en stor forskel på den del af spillet, på et tidspunkt, hvor det kneb alvorligt med at sætte både offensiv og defensiv sammen. Jeg har ofte syntes, at vores bænk har været tynd og ikke gjort en forskel men i går synes jeg det var markante indskiftninger.
    Sidst redigeret af Goldbæks Højrefod : 18.03.19 kl. 07:54
    Goldbæks Højrefod

  22. De følgende 8 brugere er enige:

  23. #14
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    198

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København – Hobro IK (17.03.19 kl.17)

    Citat Oprindeligt indsendt af Kenney Se meddelelser
    Joronen så uheldig ud i forbindelse med deres scoring og havde ellers ikke særlig meget at se til.
    Det var ikke kun ved målet han så lidt shaky ud. Der var et andet skud hvor han også fumler uden at det koster. Og så må han meget gerne lære at bruge fødderne.
    Øvre C'er

  24. De følgende 5 brugere er enige:

  25. #15
    Tilmeldingsdato
    Jan 2004
    Indlæg
    137

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København – Hobro IK (17.03.19 kl.17)

    Wind var virkelig god i et par aktioner i går. Han bør nok starte inde de næste par kampe.
    .. Og så må vi krydse fingre for at Roberts knæ er ok
    Politiken.dk om Brøndbys krise: - Borgmester Ib Terp fortæller til BT, at klubben har henvendt sig, for at høre om mulighederne for hjælp fra kommunen.

    »Men det har vi desværre ikke kunnet«.

  26. De følgende 2 brugere er enige:

Side 1 af 3 123 SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Svar: 95
    Sidste Meddelelse: 02.03.18, 16:39
  2. Optakts- og kamptråd: Hobro IK - FC København (22.05.16 kl.16)
    By Steffen_Corleone in forum De korte linier
    Svar: 64
    Sidste Meddelelse: 23.05.16, 17:10
  3. Optakts- og Kamptråd: F.C. København - Hobro IK (18.10.15 kl 18)
    By Steffen_Corleone in forum De korte linier
    Svar: 69
    Sidste Meddelelse: 21.10.15, 08:10
  4. Optakts- og kamptråd: FC København – Hobro IK (07.06.15 kl.16.00)
    By Steffen_Corleone in forum De korte linier
    Svar: 10
    Sidste Meddelelse: 08.06.15, 15:11
  5. Svar: 32
    Sidste Meddelelse: 29.10.14, 11:24

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •