Homoseksualitet i fodbold

[Andreas Hansen]

*** Håber ikke, at dette emne er relevant om et halvt år, men frygter det. Derfor denne placering i de lange linier ***

"Hvilken seksualitet jeg er, det ligger jeg selv og roder med," sagde Victor Fischer efter kampen mod OB, der desværre vil blive husket mere for bøssetilråb end Damens forløsende matchvindermål.

Skulle Fischer komme frem til, at han er homoseksuel, håber jeg meget, han vil gribe anledningen til at være åben med det. Ikke fordi, seksualitet burde have noget med herrefodbold at gøre, men fordi det har det.

For en ting er debatten om de nedsættende tilråb og sange, hvor både FCK og DBU har taget klar stilling. Noget andet er den enorme elefant i rummet om, hvorvidt man som fodboldspiller kan være erklæret homoseksuel eller ej.

Man kan mene, at det selvfølgelig er komplet irrelevant, nu hvor der sjovt nok aldrig har været en (erklæret) homoseksuel topspiller i dansk fodbolds historie. Eller man kan mene, at det netop pg.a. af denne statistisk ret så store usandsynlighed er helt utroligt relevant. Hvis fodboldspillere på nogen måde skal agere rollemodeller i samfundet, er det vel også vigtigt, at disse rent faktisk afspejler samfundet og tør stå ved sig selv og hvem de er.

Men for at turde, er det normalt også godt med plads.

I november meldte den franske stjerne, Giroud ud, at det er "umuligt at være åbent homoseksuel i fodbold" (kilde: https://edition.cnn.com/2018/11/16/f...hf8ydrLereInGE).

I samme artikel fremgår det, at kun to spillere på bare nogenlunde topplan p.t. er erklæret homoseksuelle: Minnesota Uniteds Collin Martin og svenske Anton Hysén fra svensk andendivision (og yup, søn af Glenn Hysén).

Lidt research på Wikipedia viser, at Hysén blot er den anden aktive, professionelle fodboldspiller, der nogensinde er sprunget ud. I verden! Det er jo helt vildt. Den første var Justin Fashanu fra engelsk fodbold i 1990, som ikke ligefrem ligner en solstrålehistorie.

Ifølge Wiki nåede Fashanu i året, han sprang ud og det efterfølgende at være tilknyttet otte(!) klubber. Igen noget af en statistisk tilfældighed. Han blev et konstant offer for 'crowd abuse', skriver Wikipedia, og hængte i øvrigt sig selv som 37-årig efter anklager om voldtægt af en 17-årig i den amerikanske stat, Maryland, hvor homoseksualitet ikke var tilladt dengang. I sit selvmordsbrev henviste han til, at han aldrig ville kunne have fået af "fair trial" grundet sin seksualitet, og at han ikke længere ville være en fortsat skuffelse for sine venner og familie. Av!

Meget er heldigvis sket siden 1990erne. Men åbenbart ikke i forhold til åbenheden i fodbold. En udtalelse som den fra Giroud afspejler, at man som erklæret homoseksuel godt kan se frem til at blive mindre attraktiv i mange klubber og blive et let offer både i omklædningsrum og blandt fans - i al fald modstanderens.

Tiden bør ellers være moden til åbenhed, og jeg synes, det både er fedt og modigt, at Fischer tør lægge sig ud med modstanderfans for at være ude af trit med tiderne. Fischers seksualitet BØR virkelig være hans egen sag. Men det er tydeligt, at sporten mangler den åbenhed og de forbilleder, der gør, at DBU og klubberne tør tale om andet og mere end blot, hvad fansene måtte synge og råbe og sanktioner mod dette.

Så længe der ikke er én erklæret dansk homoseksuel professionel fodboldspiller i Danmark, er der en statistisk umulig tilstand, som bør belyses. Går vi - eller i al fald klubber, DBU og medier - op i, at fodboldspillere bør agere forbilleder, er det faktisk et ret så vigtigt emne. Og det bliver det ved med at være, indtil spilleres seksuelle orientering forhåbentlig bliver lige så normal og irrelevant som i kvindehåndbold - og i kvindefodbold for den sags skyld. Lige nu er det alt andet end normalt på herresiden, og det er godt nok ikke særligt værdigt for sportens verden her i 2019 - eller for de formentligt mange homoseksuelle, der synes at være meget lidt plads til p.t.

Tror og håber, at der er godt med plads til det i FC København, og at det kan vise sig at blive en enorm styrke for den eller de spillere, der måtte have mod til at stå frem, fordi tiderne virkelig er til det. Men det er en kamp, der kræver masser af støtte - også ud over at tage afstand fra bøssetilråb. Er normalt ikke den store tilhænger af for meget politisk korrekthed i fodbold ("store patter"-sange ER altså en hyldest ;)). For frirum ER vigtige - også til at være bøvet. Men frirum skal sgu være frirum for ALLE. Så lad os nu gøre det normale normalt og give plads til alle og hylde de, der tør gå forrest. Ikke mindst Fischer, der uanset seksuel orientering har turdet prikke til ballonen. Det er hamrende modigt og sejt. Fodbolden har brug for den slags prik, og jeg ville være vildt stolt, hvis vores klub og vores spillere tør og vil gå forrest i den kamp.