Efter pligtsejren i søndags mod betonens helte, er det tid til sæsonens suverænt største og vigtigste kamp i Parken, og det kræver en tråd.
Det er kampen mellem de to vigtigste klubber i dansk fodbold de sidste 20! år, kampen om dansk fodbolds fremtid, og hvem der umiddelbart får lov at sætte dagsordenen for det kommende 10-år. Det er kampen mellem værdisæt og landsdele, og mellem hovedstaden og provinsen.
Det er kampen imellem de to bedste Superligaklubber i dette årtusinde. FCK har i den periode 11 mesterskaber, 5 sølv og en bronze, FCM 2 mesterskaber, 2 sølv og 5 bronze. Det er kampen mellem nummer ét og to på evighedstabellen siden FCM's oprykning til superligaen. https://www.superstats.dk/stilling/f...r2=2018%2F2019
Siden FCM's oprykning, har de to klubber ramlet sammen 58 gang, FCK har naturligvis vundet flest kampe, nemlig 29, 11 er endt uafgjort og FCM har vundet 18. I Parken er statistikken 19 sejre, 5 uafgjorte og 5 nederlag til FCK. Det gør FCM til FCK's sværeste modstander siden 2000, det er i hvert fald dem man har tabt mest til i perioden. (Til sammenligning har FCK mødt BØF 59 gange i Superligaen i samme periode med 27 sejre til FCK, 16 uafgjorte og 16 nederlag til følge.)
Der står altså alt på spil på torsdag, når Parken gæstes af FCK's største sportslige rival.