Der er nu kun to døgn til det igen går løs og den nye sæson sparkes igang, og det er derfor blevet tid til endnu en omgang krystalkugle.
Kom med dit bud på slutstillingen i grundspillet i Superligaen 2019/20 - dvs. stillingen efter sidste slutfløjt i sæsonens 26. spillerunde (ca. søndag den 22. marts 2020).
Regler:
1. Dit bud består af de 14 forskellige Superligahold rangeret fra 1 til 14.
2. Alle deltagere starter med 100 points. Herfra fratrækkes forskellen mellem hvert holds faktiske position i tabellen og den gættede position.
3. 5 bonuspoints for at ramme fordelingen af hold i mesterskabsspillet og gruppespillet, uanset rækkefølge.
4. Vinderen er den med flest points.
5. Kun bud modtaget før tredje spillerunde - dvs. senest 26. juli, kl. 19.00 - tæller med.
Ligesom tidligere år er det selvfølgelig tilladt at ændre i sit gæt helt frem til deadline.
Hold: AC Horsens, AGF, AaB, Brøndby, Esbjerg, FC København, FC Midtjylland, FC Nordsjælland, Hobro, Lyngby, OB, Randers FC, Silkeborg, SønderjyskE.
Gæt løs!