Det bliver spændende at se om Emil Bakkendorf har lært noget af vores "bliv væk" kampagne sidste gang vi gæstede cisternen derude...

Eller om vi igen skal bydes forhold, som selv burhøns ville have det dårligt med. Jeg deltog selv i "bliv væk" kampagnen og har med stor fryd fulgt med i debatten, som vores aktion afstedkom.

- Vi har ingen rigtige fans, der kommer ingen til vores udekampe...
- Vi er nogle tudefæs fordi vi ikke vil stå 3 mand på hvert trin...
- Det er pinligt at vi ikke kan sælge billetterne til topkampen etc.
Osv. osv.

Jeg kan kun ryste på hovedet, mens jeg i mit stille sind tænker på at Emil godt kunne bruge et hurtigt AMU-kursus i markedsføringens og virksomhedsdriftens kunst...

Og så vil jeg endnu engang minde om at det er og bliver ene og alene BuIF A/S' problem, hvis ikke der bliver udsolgt på stadion (ikke vores)...

Og for dem som ikke fatter en skid, vil jeg oplyse at det eneste der sker, hvis de bliver ved med at proppe os ind i buret er at alle FC Københavns fans bliver spredt ud over hele stadion fordi de vælger at komme incognito... (Som en stor del af dem allerede gør!)

Så nej, vi kommer ikke 2000, vi kommer 5000 (ca. det samme som står på Nedre C til alle vores hjemmekampe) de 3000 af dem befinder sig bare ikke i buret...