Der er jo to måder at bidrage med fart på. Der er Daramy-måden, hvor man kan løbe hurtigt som ind i helvede, og så er der Pirlo-måden, hvor man gennem kløgt og teknik gør spillet hurtigt. Jeg synes i høj grad, at det er noget vi mangler, og det mener jeg er Damsgaards helt store styrke, på trods af de kun 19 år. Fysikken er jeg ikke bekymret for. Alle kan gøres stærkere med den rette fysiske træning, det er til gengæld langt, langt sværere at blive teknisk stærkere og få den fodboldintelligens der gør en til en dygtig kreativ central midtbanespiller.
Faktisk mener jeg, at FCK i høj grad savner offensiv spilintelligens fra den centrale midtbane. Zeca har det i dine defensive aktioner, og Falk har det i perioder, når han er i topform, men hans spil bliver ofte kaotisk. FCK har siden Delaney manglet kløgt og taktisk offensiv snilde centralt. Det gør spillet langsomt og “kedeligt”, og det begrænser i den grad holdets udvikling. Det kan være Mudrazija kan bidrage med noget her, ellers burde det være topprioritet for Ståle og co, selvom det næppe nogensinde har været det.
Jo, man kan trænes op over tid fysisk, men det er jo begrænset hvor meget ekstra styrke man kan bygge på fysisk, hvis man fra naturens side af, er en spinkel type. Farten er endnu mere begrænset, og kan kun forbedres en lille smule via træning.
Det kan sagtens være, at han er så hurtig i tanke og handling, og dygtig teknisk til at sætte fart i spillet på den måde, men jeg har min tvivl om det er nok, når vi f.eks møder hurtige og fysisk stærke modstandere i Europa.
Læste indlægget, mens jeg sad ved siden af en af Silkeborg IF's fysiske trænere, og viste ham det.. Han lollede..
Du kan sagtens bygge fysisk på og opbygge muskelmasse. Man kan også arbejde med både topfart og eksplosivitet. Det er bare sjældent, man for alvor har tid til at opbygge en spiller over længere tid med kun det formål, fordi du også skal medregne træningsbelastningen fra den normale fodboldtræning i den ugentlige træningsmængde. Så skal det være, fordi du henter en spiller ind et halvt år før han skal for alvor indgå som en fast del af holdet (Lex Varela), eller fordi spilleren har en længere skadespause, hvor han kan smides ned i Cosgrave-kælderen (Lex Corner).
Sidst redigeret af Kiwi : 15.11.19 kl. 11:19
Det kunne da være interessant at hør ehvad han lollede over. Det er jo ikke helt forkert at man ikke bare kan opbygge 10 kg muskler i løbet af et år.
Dog er jeg ikke enig i at fart ikke er noget der kan forbedres gennem træning. Der findes faktisk en del metoder til dette. Alt afhænger selvfølgelig af udgangspunktet
Hypertrofisk træning gør, at du kan opbygge muskelmasse. Udfordringen for fodboldspillere er at få tilstrækkelig frekvens og volumen på styrketræningen, fordi de stadig har fodboldtræning og kamp som den væsentlige træningsbelastning. Men hvis den hypertrofiske træning prioriteres, kan man sagtens opbygge den mængde muskelmasse over et år.
Og fart kan nemt forbedres via træning. Alene træning i løbeteknik kan gøre rigtig meget. Desuden kan man arbejde både med musklens Rate of Force Development og omdannelse af Type IIx muskelfibre til Type IIa muskelfibre.
På grund af nogle mærkeligt og temmelig uretfærdige regler, så kan Mohammad Daramy måske først blive dansk statsborger om 1 1/2 år, på grund af folketingsvalget og at hans mor først kan komme til dansk statsborger ceremoni en uge for sent... det er godt nok synd for Daramy og hvor kan jeg blive frustreret over det danske system somme tider. Drengen er altså født i Hvidovre og har boet hele sit liv her.
https://www.tipsbladet.dk/nyhed/supe...-paa-dansk-pas
... det eneste positive er vel nok at han så nok bliver her mindst 1 1/2 år
Syndt for ham, godt for os...
Hvad lollede han over? Det er jo sandt det jeg skriver, blot ikke særligt uddybende. Og i øvrigt skriver/mener jeg jo nogenlunde det samme, som du selv skriver efterfølgende.
Hvis vi tar to forskellige spillere. Lad os sige Vavro og Bjelland, da de begge var 20 år og begge i samme form. Dag 1: Vavro fortsætter med sin almindelige fodboldtræning og kampe, mens man sætter et team af verdens bedste fysiske trænere på Bjelland med henblik på, at han skal blive så hurtig han kan indenfor de næste to år. Når de to år er gået vil Vavro stadig være hurtigere end Bjelland, på trods af, at de har haft alt den tid de skulle bruge til langsomt at træne ham op. Min pointe er, at hvis Damsgaard som type er langsom, så er det begrænset hvor meget ekstra fart man kan lægge på.
Ja, han kan få bygget ekstra muskler på, få mere styrke og en smule ekstra fart, men derfor vil han jo stadig være underlegen mange spillere, der som natur har en stærkere/hurtigere fysik.
Måske indeholder han så stort et talent, at han kan kompensere for det med sine andre kompetencer, men jeg har blot min tvivl om han begå sig mod fysisk stærke, og overlegen spillere i europæiske kampe, hvor der tit er mere fart og fysik i vores modstandere, end dem vi møder i suppen.
Jeg studser lidt over, at fart og fysisk styrke i ovenstående diskussion blandes sammen. Jeg er absolut lægmand på området, så jeg vil gerne blive klogere, men det er da mit klare indtryk, at vævre, smidige typer ikke nødvendigvis bliver hurtigere af at bruge for meget tid i styrketræningsrummet - snarere tværtimod. Som et aktuelt eksempel synes jeg, Daramy virker langsommere nu, efter han tydeligvis er blevet mere buff.
Jeg har startet en tråd om den fysiske træning i "De lange linier", så vi kan flytte snakken om det dertil. Den skal lige godkendes af en moderator, før den dukker op. Men lige ift. Daramy, som er blevet noget mere buff, så kan der læses lidt om det her:
https://books.google.dk/books?id=61p...bility&f=false
Kort fortalt handler det om at Daramy for alvor skal til at overgå fra junior- til seniorspiller, og for at håndtere den overgang og undgå den type muskelskader, som eksempelvis NJ og Jonas Wind blev ramt af, kræver det at bygge noget muskelmasse på. Tophastigheden og den generelle fart skal nok vende tilbage, når kroppen har tilpasset sig den øgede muskelmasse.
Sidst redigeret af Kiwi : 17.11.19 kl. 19:14
En spiller der har været oppe at vende herinde før, men uden der har været deciderede rygter om ham til FCK, er Sead Haksabanovic. Han er højrebenet venstrekant og blev solgt fra Halmstad til West Ham i 2017. Han var først udlejet til Malaga uden succes, men i denne sæson har han haft stor succes i Norrköping. Han er kun 20 år gammel, men har allerede imponeret på det montenegrinske landshold. Han har seks mål og otte assists på under 1700 minutter i Allsvenskan, og nu har West Ham udtalt, at han ikke har nogen fremtid hos dem og enten skal lejes ud eller sælges. Han kostede 25 mio. danske kroner i sin tid, og mon ikke West Ham vil slippe ham for en del under det nu.
Ifølge Transfervinduet er der sat et prisskilt på Mikkel Damsgaard på 5 mio. euro, og FCN vil helst sælge ham til sommer.
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)