Du kan formentlig alligevel næppe købe det i Frankrig med et dansk registreret kreditkort. Det var løsningen sidste år, da de blev trætte af at folk ved hjælp af VPN og lignende købte et år til langt lavere priser i udlandet efter at Discovery var skredet fra YouSee – i UK kostede det helt ned til £20. Den finte blev lukket med beskeden om kortindehav i det pågældende land, så man kunne opkræve Europas dyreste Eurosportabonnement her.
Det er lige gået op for mig, at aftenens kamp vises på TV2 Sport X. Nu skal jeg heldigvis i Parken, men betyder det, at man nu skal have 3 sportspakker for at følge FCK? Viaplay, Eurosport Player og TV2 Play Sport. Det ser dyrt ud..
Jeg har det lidt på samme måde... For os "udlandsdanskere", er det godt nok ved at være en dyr fornøjelse. Det værste er, at de kanaler ikke rigtigt har andet at byde på. Jeg har haft Eurosport Player i 2 år eller noget i den stil, og ikke en eneste gang har jeg haft behov for at se noget andet end FCK...
Edit.. På et tidspunkt kunne man købe enkeltkampe via UEFA.com, men jeg kan ikke finde den mulighed længere. Nogen, om det er blevet droppet? Jeg tror jeg betalte 2-3 Euro pr. kamp, og det er et niveau, jeg kan leve med.
Sidst redigeret af Mouse_inc : 22.07.21 kl. 08:20
Tv2sportX kan tilvælges i yousees bland-selv løsning, så jeg vil tro at det er nok at have Youtv eller Yousee flowtv samt eurosport player. Hvis man da ellers kan få sig selv til at ryge på den limpind. Jeg ender nok desværre med at gøre det vi har besluttet at starte en babyfabrik herhjemme, så mine udsigter til stadionture, der ligger før kl. 20, er meget begrænsede.
Mange tak! Jeg har nemlig valgt løsningen med YouTV, hvor jeg har 3+, TV3 Sport og Xee og så Eurosport Player, men kan se, at jeg kan tilføje TV2 Sport X på YouTV. Så bliver det da lidt mere overkommeligt, men jeg synes virkelig stadig klubberne bør sætte sig ned og tænke over, om de ekstra TV-penge her og nu er så vigtigere end at sikre bredere adgang til Superligaen. Hvor ville jeg dog bare ønske, at der kom en mulighed for fx kun at se Superligaen online i stedet for jeg skal have alle mulige andre sportsgrene med, som jeg ikke gider se.
Enig - og især nu hvor interessen for Superligaen vel er på sit højeste i virkelig mange år. Efter COVID-19 og et EM på hjemmebane skulle man virkelig have udnyttet at folk er så sultne efter fodbold.
Det sker selvfølgelig ikke henover natten med så mange penge og aktører i spil - Men hvor ville det være fantastisk hvis det igen blev muligt for den almene fodbold fan at se hjemlige kampe uden at skulle være kunde flere forskellige steder…
Det er desværre ikke kun op til klubberne. Konkurrencerådet har f.eks. afgjort, at ved rettighedsperioder overstigende 3 år må samme aktør maks. få 4/6 kampe og ikke både 1. og 2. kampvalg. Løsningen kunne dog være at begrænse rettighedsperioden til 3 år, og sælge 5/6 kampe inkl. 1. og 2. kampvalg til samme aktør, men det har man ikke valgt. Den nuværende aftale, som blev indgået sommeren 2019, løber 3 år startende med denne sæson. Da man indgik aftalen, havde man dog næppe regnet med, at YouSee ville kyle Discovery på porten.
Derudover bestemmer klubberne jo ikke over UEFA’s turneringer, så at vi det ene år kan spille CL (læseren må afgøre, hvad CL står for) og det næste EL, er der ikke så meget at gøre ved. At kvalkampe derudover kan sælges til anden side, gør bare situationen for forbrugerne endnu værre.
Personligt mener jeg, at monopol på sportsrettigheder burde forbydes. De samme kampe burde tilbydes flere aktører i samme marked. Hvis kun én ender med at byde, så fair nok, men så vil alle kampe stadig være samlet ét sted til gavn for forbrugerne. Det er klart, at det vil stille tv-stationerne i en mere usikker position, hvis de pludselig skal konkurrere på kvalitet, og det vil måske koste på aftalens værdi. Men sådan må det være.
[edit] Og geoblokering af indhold burde heller ikke være tilladt. Det var faktisk tæt på at blive forbudt i EU-regi for nogle år siden, men rettighedshaverne fik trumfet deres vilje igennem.
Sidst redigeret af cybamerc : 22.07.21 kl. 10:38
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)