Brøndby vinder kampen
FC København vinder kampen
Kampen ender uafgjort
Det kan jeg så ikke ... tværtimod er vi heldige at slippe med 1-3 i den ringeste kamp, jeg kan huske vi har spillet mod Brøndby i mange, mange år.
En 2. halvleg hvor Zeca, Bjelland og Falk i en god kollektiv loyalitet sprang ned i elendighedens gryde, hvor de øvrige spillere allerede lå og rygcrawlede på livet løs.
Vi har længe spillet under niveau, men det har fungeret fordi spillerne har haft en fantastisk indstilling til hele tiden at være 1 cm foran og bedre end modstanderen. De spillere slog op i banen i dag, og så har de ingen berettigelse i en startopstilling. De spillere, der skulle have styrke og klasse til at levere, gjorde det ikke ... Fischer og Bendtner uha uha.
Der er også store kritikpunkter til Ståle. En startopstilling, hvor Han vælger Bartolec foran Varela er uforståeligt. Der er en markant defensiv kvalitet til forskel og Brøndby havde gennemskuet det fra start, hvor de tog motorvejen i vores højreside hver gang. VN i stedet for Sotte - VN har kostet en del mål allerede, fordi han særligt når det går stærkt træffer forkerte beslutninger, hvor Sotte omvendt er vokset ind i efteråret. Bendtner for Pieros - så forsvandt hele vores første pres og spillet gennem eller over vores midtbane var alt for let og uforstyrret for Brøndby. Deres skarpe aflevering op i banen gjorde det farligt når de kom op på vores halvdel.
Det største kritikpunkt er dog, at Ståle intet foretager sig på sidelinien. Først da Falk bliver udvist kommer Pieros ind og Varela for Bengtsson - vor herre til hest, var det alt hvad der var at hente fra bænken. Den sidste der giver op er træneren. I dag lignede det, at han var den første.
Det "sjove" er vel egentligt, at vi netop i denne kamp straffes i starten for at være for offensive, ligesom vi faktisk har flere store chancer især ved Santos. Han har selv to afslutninger på kæmpe chancer som målmanden redder / header forbi, han har en hvor Fischer spiller ham helt blank med han ikke får styr på bolden og han har en hvor han skal spille Fischer i himlen ved at spille den på tværs, men laver i stedet en høj bold. Til sammenligning sparkede BIF angribere alt ind indtil 3-1.
Ellers er det selvfølgelig en skidt kamp, hvor vi falder i samme fælde som i tiden med den tyske træner, nemlig at vi ikke kan håndtere deres hårde pres. Vi smider alt for meget væk og får ikke ro til at spille os frem. I anden halvleg får vi egentlig mere ro på bolden med Falk centralt, men udvisningen ødelægger et muligt comeback.
Er det forøvrigt til et rødt kort? Falk har kun øje på bolden og rammer også denne inden Kaiser kommer farene. Jeg er med på, at foden er meget højt oppe, men er det virkelig nok til rødt?
Pierre og Stage er i mine øjne meget svage især i første halvleg. Pierre bliver alt for ofte presset, selv i situationer hvor en simpel skudfinte kunne give ham ekstra tid vælger han i stedet at tonse bolden hovedløst frem af banen. Han viser også gang på gang at han ikke er en pasningsstærk spiller og jeg savner virkelig Boilesen i en kamp som idag. Stage er for tung og langsom og laver mange fejl på midten, hvilket Ståle også indser i anden halvleg og bytter plads på ham og Falk, hvilket virker lidt mere effektivt indtil Falks uheldige udvisning.
Bartolec er også en klar nedgradering i forhold til Varela og jeg håber godt nok at vi kan få Varela i gang fysisk, så han bliver et mere klart førstevalg end han er pt. Jeg er ikke rigtig enig i Ståles vurdering om at Bartolec er stærkere offensivt, mens Varela er stærkest defensivt. Bartolec minder for meget om Pierre og kan ikke meget andet end at løbe, også han har et langsomt blik for spillet og hans tekniske niveau har skuffet mig i hans første tid i klubben.
Bendter spiller en fin kamp og taber nærmest ikke en hovestødsduel og ligger bolden fint af mange gange. Han får ikke rigtigt noget at arbejde med i feltet, da vi stadig ikke magter at lægge et ordentligt indlæg til bagerste stolpe. Santos er også godkendt i dag og jeg er vild med hans vildskab og så har han god fart og fin teknik. I mine øjne virker det som en meget mere oplagt løsning med de to i angrebet fremfor Pieros, som ikke magter andet end at lave frispark og løbe offside - også i de minutter han er inde i dag.
Resten af holdet spiller vel en ok kamp, men jeg synes dog det er en smule ærgerligt at Nelsson igen i dag ser usikker ud og koster et mål. Selvfølgelig er han ikke i ligeså høj grad skurk, som han var det i torsdags, men han ser godt nok en anelse tung ud ved Bifs første mål.
Jeg synes kampen i dag med alt tydelighed viser at Stage fremfor Falk på CM er en forkert beslutning, når vi skal være spilstyrende. Jeg er ikke efter Stage som spiller, jeg synes egentlig han har gjort det fint i sin opstart i klubben, men at han kan skubbe Falk ud af position synes jeg virker helt hen i vejret, især når Stage også selv kan spille hm. Ståle virker en smule bange i hans generelle tilgang til kampene i øjeblikket, måske pga. vores skadesituation, og hans valg af Stage på CM og Pieros i angrebet i de øvrige kampe er et ret godt tegn på at han har et ret defensivt udgangspunkt.
Hmm...virkelig? Jeg synes faktisk, at Fischer var en af de få som virkelig prøvede, ligesom Bendtner egentlig fungerer fornuftigt som opspilsstation. Han lykkedes med meget af det, som Pieros kritiseres for.
Det er vel kun uforståeligt, hvis du ikke tror på klubbens udmeldinger omkring Varela og en kamp om ugen?
Ja Nelsson har været dyr i år (Røde stjerne, Malmø, Bif)
Tænk at skulle læse herinde, at Pieros var savnet.....altså fra andre end mig selv :-D
Nu lavede han jo en ændring på midten (Stage <-> Falk) som også ændrede kampbilledet. Man kunne garanteret have gjort andet og mere, men noget skete der.
Rolig nu med at savne Pieros lol. Jeg lagde slet ikke mærke til ham efter han kom på banen :)
Ja selvfølgelig var det røde kort til Falk ok. Han springer med stor kraft og støvlen i hovedhøjde med knopperne forrest. Det er sådan set lige meget, om han ser Kaiser eller ej.
Og målet i den næste tid må være at få løst den åbenbart meget vanskelige problemstilling med at få skabt afslutningsmuligheder og rent faktisk få afsluttet. Det har - bortset fra mod SIF - set ualmindeligt sløjt ud, siden Wind og Damen blev skadede. Selvom det er voldsomt at måtte undvære de to, så kan det simpelthen ikke være rigtigt, at det gør hele vores offensiv så tandløs. BIF var jo langtfra dirkefri idag; der var masser af plads til at bliver farlige, men vi er pt. helt åndssvagt ringe til få skabt muligheder. At vi så mere eller mindre forærer to mål væk og siden får Falk smidt ud er skidt på dagen, men det er den manglende chanceproduktion, der er og bliver problemet.
Så firkantet en forståelse tror jeg ikke på. Jeg tror hverken, at det er skal forstås som du udlægger det eller, at det er sådan klubben ser det.
Hvis Varela uge efter uge spiller to kampe, kan det muligvis være en udfordring, men fordi han enkelt uge spiller to kampe, oven i købet, når der er to ugers landskampe efterfølgende, det betyder ingenting. Det kan han sagtens, han er blevet genoptrænet i ti mdr. Han kom også ind 30 minutter før tid ... hvilket vel er en af de mere underlige indskiftninger.
Sidst redigeret af djurlander : 06.10.19 kl. 15:45
Ståle blev spurgt om det før kampen og sagde ordret at "han (Varela) er ikke vant til at spille så tætte kampe (forstået som i kampe med kort mellemrum), så det var en nem beslutning, at Bartolec skal spille".
Du kan sagtens have ret, men det er trods alt udmeldingen fra Ståle og co.
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)