Godt resultat i en kamp, hvor vi ikke er vildt gode med bolden de første 60 min. Til gengæld har vi hele tiden rimelig kontrol på kampen og vores nøglespillere bruger ikke vildt mange kræfter. Også fint at Daramy, Bendtner og Oviedo spiller fornuftigt og får lidt succesoplevelser. Jeg synes også, at Biel laver et godt indhop, og han ligner en helt anden (og meget bedre) spiller mht fysik og tro på egne evner nu end for bare få uger siden. Det lover meget godt. Jeg er spændt på, om Ståle bruger Biel eller Daramy på højre kant søndag - jeg er overbevist om, at de tre andre på midten bliver Fischer, Falk og Zeca.
Største skuffelse i dag må være Bartolec. Jeg har været fint tilfreds med ham i de fleste andre kampe (jeg ved at mange er uenige i dette), men i dag var han i store perioder deciceret dårlig med bolden. Også Stage havde det vanskeligt med afleveringerne i dag, men han havde en vigtig rolle i at lukke huller og løb ned defensivt, hvilket han klarede godt. Men Stage/Thomsen manglede noget dynamik og fart med bolden, også selvom jeg synes Thomsen gjorde det fint.
Lodtrækning gav os Køge/AAB ude i næste runde. Bliver det Køge, så er det på papiret en drømmelodtrækning. Bliver det som forventet AAB, så er det formentlig værst tænkelige lodtrækning :-(
Kasper skrev: Største skuffelse i dag må være Bartolec. Jeg har været fint tilfreds med ham i de fleste andre kampe (jeg ved at mange er uenige i dette), men i dag var han i store perioder deciceret dårlig med bolden.
I min bog ser Bartolec desværre komplet tåbelig ud ved målet til 0-1: Han forlader jo både mand og zone på højre back pladsen og suser på tværs forbi begge CB`ere for at kaste sig ned i et muligt skud.
Derefter får den "forladte" modspiller bolden: Han står jo helt fri og udækket og scorer nemt...mens Bartolec står ovre ved siden af venstre back...
https://www.youtube.com/watch?v=aMKXW6mlVSU
Sidst redigeret af Ezen : 01.11.19 kl. 00:09
Rimelig kontrol kan nok diskuteres. Vi startede rystende usikkert og FCN kom hurtigt godt fra start med deres hurtige scoring, efter et totalt forsvarskiks, hvor Bartolec i en kort stund glemte at vi har et zoneforsvar. FCN spillede hurtigt og afmonterede vores pres ret let og ellers slog de nogle voldsomt imponerende diagnoalafleveringer eller bolde i dybden. Særligt midtbanen havde svært ved at få fat og Bendtners scoring falder egentligt ikke i en periode, hvor vi havde styr på noget som helst. FCN stod ellers ikke særlig godt organiseret defensivt og kom hurtigt til at stå med fem mand i bagkæden, selvom de ikke var synderligt pressede. De stod også højt med bagkæden og angriberne prøvede i flere omgange, at stikke afsted i dybden, men afleveringen kom bare ikke.
Efter udligningen fik vi mere og mere styr på FCNs pres, ligesom vi fik lukket ned for deres lange afleveringer og undlod at efterlade en fri motorvej, når de forsøgte at spille i dybden. Dermed fik vi først nogenlunde kontrol efter scoringen og først da Zeca kom ind, fik vi for alvor kontrol over kampen, hvor vores opspil begyndte at flyde bedre og FCN blev kørt over. Zecas betydning for vores spil i øjeblikket kan vist ikke lovprises højt nok. Når det er sagt, så er det rigtig stærkt at komme tilbage efter at FCN kom så hurtigt foran og faktisk spillede flot i starten af kampen og vores anden halvleg var særdeles god.
Mads Kristoffer Kristoffersen havde ikke en særlig besværlig kamp at dømme, men formår alligevel ikke at levere på et særlig højt niveau. Særligt Bendtners tackling, som han ikke engang dømmer frispark på, trækker gevaldigt ned i vurderingen. Han er uden tvivl den dårligste dommer vi har herhjemme på nuværende tidspunkt.
Jeg har ikke fulgt så meget med i hele Aab-Køge sagen, men bliver Aab ikke taberdømt, da de nægtede at stille op? Eller hvordan?
Lad mig omformulere: Efter FCN's scoring (jeg kom først 10 min inde kampen grundet trafik) havde vi rimelig kontrol forstået på den måde, at FCN udover et langskud på overligggeren stort set ikke producerer en chance. Og det er alligevel lidt atypisk mod netop FCN, især når vi stiller med et halvt reservehold.
Mht målet til FCN så er jeg sgu lidt i tvivl mht Bartolec. Det er muligt at det er en klokkeklar fejl (jeg er ikke speciel klog på zoneforsvarsteorier) da han forlader sin plads og dermed sin mand. På den anden side, så er han super opmærksom på, at ingen andre FCK'ere har set den frie FCN mand, hvis skud han blokerer. Var den gået til hjørne, så havde vi alle siddet og rost ham for at være kvik i opfattelsen, og t han havde reddet de andres røv. Han er lidt uheldig med, at blokeringen ryger hen hvor den gør, samt at Damsgaard så vælger at lave en genial aflevering. Forøvrigt kunne Daramy måske også godt have været opmærksom og dækket målscoren op.
Jeg så kun første halvleg, men var glad for at se, at Daramy kom godt igen i anden med to kasser. For Herre Jemini hvor var han dog katastrofalt ringe i den del af kampen. Han satte vel dårligt nok et ben rigtigt i første halvleg. Boldtab på boldtab, krydret med boldkiggeri på første parket. Men som sagt: Fedt det vendte for ham - for han kan jo godt.
På tv mener jeg ikke at vinklen er entydig. Jeg synes faktisk det er umuligt at afgøre ud fra tv vinklen.
Tilgengæld ser det ud til at liniedommeren faktisk står godt placeret, på offsidelinien, og dermed må have haft godt udsyn.
Men ingen tvivl om at den er tæt.
Der er da ingen tvivl om, at han er offside:
EDIT: AARGH! Hvorfor kan jeg ikke poste et billede. Nå, men hvis du pauser på 4:16 her, er det tydeligt: https://www.fck.dk/nyhed/highlights-...ydbank-pokalen
Jep den er tydelig. Og faktisk ret skidt, for Bendtner ligger rigtigt og kan uden problemer ankomme til tiden og tappe den ind. Så i praksis fratager Pieros Bendtner en scoring, hvis linjevogteren er vågen. Der er altså et eller andet helt galt med cypriotens orienteringsevne.
Her:
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)