Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (10/11-2019 kl. 18:00)

[Tops]

Jeg forstår godt, at frustrationen efter et nederlag til vores sportsligt værste rival gør ondt. Jeg forstår også, at måden det skete på svier ekstra meget. Det gør det i den grad også hos mig. Jeg synes dog, det er nødvendigt at bruge lidt tid på at se på de bagvedliggende årsager til den nuværende situation, og forstå de nuancer, som gør sig gældende, inden man lader frustrationen overvælde én. Jeg vil prøve efter bedste evne at belyse dem, uden at det skal lyde som en stor omgang bortforklaring og ansvarsfralæggelse, for det er bestemt ikke tilfældet. Jeg har den generelle holdning, at man skal stå til ansvar for det, man selv har indflydelse på, og man ikke skal holdes ansvarlig for noget, man intet kunne gøre noget ved. Jeg har forsøgt at dele det lidt op, så jeg behandler hver kategori for sig. Hver især skal ses i en samlet kontekst, der beskriver den nuværende situation.

Spilkonceptets krav:
Siden 2000 har vi under forskellige trænere spillet med et ens spilkoncept baseret på to principper:

1. Zoneforsvar på baggrund af hvor bolden er, og
2. Stærke indbyrdes relationer

Konceptets styrke er, at det via kollektivet kan udligne noget af den forskel, den individuelle styrke hos en bedre modstander måtte have. Det har muliggjort mange af de store resultater, FCK har formået at opnå de sidste 20 år mod hold, hvis individuelle klasse oversteg FCKs mangefold. Både 2-1 sejren over Lazio hjemme, 1-0 sejren mod Ajax på udebane, og presset på de senere UEFA Cup finalister fra Dortmund i 2001, sejrene i 2006 over Ajax, Manchester United og Celtic i 2006, 1-1 mod Barcelona i 2010, 1-1 mod Juventus og 1-0 mod Galatasaray i 2013, den samlede sejr over de senere EL-finalister fra Dnipro i 2014, 1-1 ude mod Porto i 2016, 2-1 mod Ajax i 2017, den samlede sejr over Atalanta i 2018, og senest 2 x 1-1 mod Dynamo Kiev i år.

Konceptets svaghed er til gengæld, at fordi det er så afhængigt af relationerne for at fungere optimalt, tager det som regel tid for den enkelte spiller at komme ind i systemet. Derudover stiller spilkonceptet store fysiske krav til den enkelte spiller, hvilket kan tage tid for et nyindkøb at indfri. Derfor er det relativt sjældent, man er i stand til at finde spillere, der meget hurtigt glider ind som nyindkøb og fungerer nærmest fra dag 1. Tidligere har det været spillere som Alvaro Santos, Claudemir, Nicolai Jørgensen, Ludwig Augustinsson, Erik Johansson og til dels Federico Santander. I denne sæson har vi hentet 2 markspillere, som besidder de kvaliteter, nemlig Nelsson og Santos. De andre indkøb er ikke der, hvor de skal være endnu. Nogle har længere vej end andre.

Sammenspil:
Som nævnt foroven er spilkonceptets svaghed, at relationerne tager tid at opbygge. Jo højere kvalitet (og som regel pris), spilleren har, desto nemmere har spilleren ved at indtræde i truppen. Det uanset har Ståles hold først sprudlet offensivt efter nogle års sammenspil, mens det primære fokus ved opbygningen af et nyt hold har været den defensive struktur først. Hvis man foretager en sammenligning af hvor lang tid, de enkelte spillere i de forskellige kæder fra kampen i går har haft i truppen med 16/17 holdet ved efterårets afslutning og med det hold, vi ville have stillet op med, hvis ikke vi var ramt af skader, ser det således ud:

Forsvar:

• 16/17: 3 år
• 19/20: 1,6 år
• I går: 0,83 år

Midtbane:

• 16/17: 4 år
• 19/20: 2,2 år
• I går: 1,5 år

Angreb:

• 16/17: 3,3 år
• 19/20: 3,5 år
• I går: 2,8 år

Uanset hvordan man vender og drejer det, er det nuværende hold ikke lige så sammenspillet som 1) et tidligere storhold, eller 2) dem man oprindeligt havde regnet med skulle udgøre holdet. Sammenspillets rolle kombineret med klubbens ambitioner betyder også, at det tager længere tid for U19 talenter at tage skridtet op til A-truppen i forhold til de nærmeste ligakonkurrenter. Når man samtidigt melder ud i sin strategi, at man vil have spillerne ind i kortere tid ad gangen, stiller det langt større krav til scoutingen og til pengepungen, fordi man får langt mindre råd til at lave fejl i sine transfers. Derfor mærkes konsekvensen ved fejlindkøb i højere grad.

Skadesfrekvens:
Truppens skadessituation i denne sæson er tidligere blevet kaldt ”Det værste skadeshelvede i 100 år”. Hvis langvarige skader defineres som 4 uger eller derover, har truppen været ramt af mindst 8 på nuværende tidspunkt i sæsonen, hvilket svarer til ca. en 1/3 af truppen. Derudover har flere andre været ramt af skader, som har gjort dem ukampdygtige i nogle uger ad gangen, heriblandt Bjelland, Oviedo, Bengtsson, Falk og Varela, med Santos og Zeca, der sikkert skal gøre dem følgeskab på det område, samt Stage, der også virkede til at have fået en skade.
Ser man på hvordan start-11’eren ville se ud i stærkeste opstilling, hvis alle var skadesfri:

Johnsson
Varela – Nelsson – Bjelland – Boilesen
Pep Biel – Falk – Zeca – Fischer
N’Doye – Wind

Her har kun Nelsson, Pep Biel og Fischer ikke været skadesramt i kortere eller længere tid. Kigger man på kampen i går, starter vi med normalt startende på 5 pladser, 1. reserve på 3 pladser, 2. reserve på 2 pladser, og 4. reserve på 1 plads. Mod det næstbedste hold i Danmark, som reelt kun manglede én spiller blandt deres 11 bedste, kunne man ikke forvente andet end at det ville ende med et nederlag.
Sammenligner man med tidligere år, har vi også ramt perioder med mange lange skadesfrekvenser. Senest 17/18, hvor flg. spillere, som normalt ville have en plads i start-11’eren, var ude i længere tid med skader: Olsen, Ankersen, Boilesen, Johansson, Falk, Gregus, Santander. I sidste ende kostede det, samt sportslige bølgetoppe hos både FCM og BØF samtidigt, den første sæson uden medaljer siden år 2000. Til sammenligning var de alvorlige og/eller længerevarende skader i højere grad forbeholdt daværende reserver (Pieros, Wind, Lüftner, Mudrazija), mens Fischer bøvlede med efterveerne af sin ankelskade over resten af sæsonen, og Skov klarede sin skadesperiode hen over en landskamppause.
Nogle af skaderne i den nuværende sæson, såsom Boilesens, Winds, Thomsens og Bjellands, har ramt spillere, som har en vis skadeshistorik. Den samme skadeshistorik har gjort det muligt for os at hente disse spillere, der ellers ikke ville være inden for vores rækkevidde. Så naturligvis er der tale om en vis risiko, når vi henter spillere af den kaliber og med den skadeshistorik. Det er bare usandsynligt uheldigt, at så mange af dem er skadede samtidigt. Når man piller 1/3 af truppen ud af ligningen, svarer det rent økonomisk til en trup på samme niveau som FCM, men med dårligere sammenspil og færre restitutionsmuligheder. Derfor tipper vægtskålen til FCMs fordel i øjeblikket.

Kampprogram:
Kampprogrammet i denne sæson har været ualmindeligt besynderligt lagt, set med FCK-briller. Alle FCKs kampe mod de to hold, der må anses som de nærmeste konkurrenter, er lagt lige efter europæiske gruppekampe. Til sammenligning var det kun tilfældet i én kamp sidste år, nemlig udekampen mod BØF. Med de to holds notorisk dårlige evne til at kvalificere sig til europæisk gruppespil, og vores notorisk gode ditto, er kampprogrammet ikke tilrettelagt således, at det er til vores fordel. Samtidigt er det på sin plads at kritisere klubben for ikke at have reageret på det, siden det de seneste sæsoner har været en udfordring for os at klare sig godt i både liga og gruppespil samtidigt. Vores statistik efter de europæiske gruppekampe i denne sæson siger 1 sejr, 1 uafgjort og 2 nederlag.

Modstandere:
Udover vores egne kvaler må vi også bare anerkende, at FCM har haft en rigtig god sæson. Hvor vi i denne sæson henter 2,1 point pr. kamp (hvilket i vores nuværende situation er ganske imponerende), henter FCM næsten 2,6 point pr. kamp indtil videre. FCM har også den fordel, at de uden deltagelse i europæisk gruppespil eller pokalturnering skal bruge mindre tid på restitutionstræning, og kan derfor bruge mere tid på taktisk træning. Når de samtidigt har 31 spillere til rådighed i truppen, flere bærende spillere med rutine i klubben og en bedre transitionsstrategi fra U19 til A-truppen, giver det mening at de har bedre mulighed for at ligge i toppen af ligaen. En lignende situation udspillede sig i 15/16 sæsonen, hvor FCM spillede sit første og eneste gruppespil. De tabte næsten konsekvent den efterfølgende ligakamp efter deres europæiske kampe.

Al respekt for dit lange skriv. For mig at se, så er det dog desværre en række bortforklaringer, der baserer sig på Ståles eget spin og bortforklaring af egen underpræstering.

I korte træk opfatter jeg dine pointer og begrundelse for holdets miserable tilstand således: 1) Vi har et koncept, der (til forskel for andre klubber) kræver, at vi skal sammenspilles før det virker. 2) Vi er bare uheldige med mange skader. 3) Kampprogrammet er mod os. 4) Modstanderne overperformer.

OK, så hvis jeg forstår dig rigtigt, så er 3 af 4 grunde til hele miseren eksterne grunde, som er uden for vores kontrol, og som vi ikke selv er skyld i (punkt 2-4). Hvis du virkelig mener det, ja så kan jeg godt forstå, at du ikke bebrejder Ståle noget, og så er vi jo bare ofre for ydre omstændigheder.

Og så punkt 1. Vi har åbenbart valgt et koncept der (til forskel for andre klubber?) kræver, at vi skal sammenspilles, før det virker. Efter min mening er det noget gedignt vrøvl. Alle hold har godt af at spillerne kender hinanden, og der er ikke noget der underbygger din pointe vis-a-vis FCM. De har fået ny træner, skiftet system og solgt ligeså mange profiler som os. Så vi burde stå stærkere end FCM her. Vi burde tromle dem med deres midlertidige træner og konceptskift! Hvis det alligevel rent faktisk skulle passe, at vi har valgt et system, der gør, at vi har sværere ved at vinde DM end konkurenternes, så vil jeg foreslå at vi vælger et andet. Men det gør det jo ikke.

Vi har nu haft en træner i 7 år, der blot har vundet 3 mesterskaber, og i samme peroiode har han flunket stimen med kvaller i Europa med tabet til Jablonec. 3 ud af 7 mesterskaber er desværre fyringsgrund. Det er et testemente til hvor fed en person Ståle er, at han ikke er blevet fyret. Alle andre var røget med de resultater og den spillemæssige underholdningsværdi.

Og så lige en kommentar til dem, der siger, at man ikke skal lade sig rive med af en enkelt dårlig kamp. Det har ikke noget med gårdsdagens resultat at gøre. Det har noget med 7 (!) nederlag i træk på heden at gøre, 4 missede mesterskaber på 7 år, misset CL . Alt sammen med 9 ud af superligaens 10 dyreste spillere. Det er ret ekstraordinært at ståles job har været så lidt til diskussion med så ringe resultater og underholdning.