Se afstemningsresultater: Hvad ender kampen?

Stemmeafgivere
80. Du kan ikke stemme i denne afstemning
  • FCK vinder

    48 60.00%
  • Uafgjort

    10 12.50%
  • Brøndby vinder

    22 27.50%
Side 3 af 5 FørsteFørste 12345 SidsteSidste
Viser resultater 31 til 45 af 71

Emner: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Brøndby IF A/S (01/12 2019 kl. 11:45)

  1. #31
    Tilmeldingsdato
    Jan 2004
    Indlæg
    287

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Brøndby IF A/S (01/12 2019 kl. 11:45)

    Hold KÆFT, hvor er det fedt at vinde over Brøndby. Til trods for at vi gør det svært ved at give dem et tidligt mål. De er jo et fint kontrahold, så det var dumt.
    Og hold KÆFT hvor er det dejligt at se Fischer lave 2, Biel og Mudra vise gode takter og en målmand som er afgørende.
    Politiken.dk om Brøndbys krise: - Borgmester Ib Terp fortæller til BT, at klubben har henvendt sig, for at høre om mulighederne for hjælp fra kommunen.

    »Men det har vi desværre ikke kunnet«.

  2. #32
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,292

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Brøndby IF A/S (01/12 2019 kl. 11:45)

    Når enden er god, er alting godt, men det var trods alt på et hængende hår, at vi løb med sejren i dag efter en underholdende kamp.

    Første halvleg var ganske lige. Brøndby kom hurtigt foran og fik hurtigt vist, at vi defensivt stadig har store mangler. Det så i hvert fald ikke særligt sikkert ud ved indlæg omkring bagerste stolpe og kunne være kommet på både 2-0 og 2-1, men sådan skulle det heldigvis ikke være.
    Brøndby stillede op i en 352 og selvom de gerne ville have at deres backs skulle møde vores backs højt, så lykkedes dette stort set aldrig og de endte med hyppigt at være presset til at spille med fem mand bagerst og de facto må man sige, at de stod i en 532 – til tiden 523. De forsøgte at spille direkte, hvilket de egentligt gjorde ganske fint i starten af kampen, hvor Zeca og Falk havde svært ved at få fat. Når de skulle spille bolden gik det dog knap så godt og det var især tydeligt, når de forsøget at spille op fra forsvaret. Dette endte da også med at blive dyrt for dem. Brøndby skabte dog de største chancer i første halvleg og vil nok være mest tilfredse med halvlegen.
    Anden halvleg ændrede dog kampbilledet fuldstændig. Vi sad tungt på spillet og Brøndby havde store problemer. Vores højre side levede op efter Biel kom ind og Brøndby stod så dybt, at han virkelig fik den plads han havde brug for. Der var lidt langt mellem chancerne, men Brøndby stod også dybe med mange mand, ligesom Schwabe havde et par gode redninger. Spillemæssigt kan vi nok ikke kræve meget mere og i sidste ende tror jeg Brøndby vil ærgre sig over de stod med tre mand centralt i forsvaret, da deres backer slet ikke var gode nok. Anden halvleg blev dog ingen dans på roser, da vi ikke formåede at score og ikke skabte nok chancer, så Brøndby havde lige en slutspurt med et par store chancer, hvor vi havde en defensiv nedsmeltning. Det er i virkeligheden ikke ret godt, at vi overhovedet ender med at give så store chancer væk, når spillet jo var ganske fornuftigt og hvis ikke Johnsson var storspillende havde det kostet.

    Kalle Johnsson stod en brag af en kamp. Han havde nogle gode og vigtige redninger, selvom han startede en smule usikkert. Det bliver svært at se hvordan Grytebust skal komme tilbage.

    Varela så man ikke meget til i første halvleg. Højresiden fungerede slet ikke og han havde et stort defensivt fokus. Han blev væsentligt bedre i anden halvleg da Biel kom ind.
    Papagiannopoulos leverede en lidt blandet præstation. Var rigtig stærk i nogle situationer, men lavede simple fejl i andre. Værst var det, da han mistimede et indgreb og bolden røg over hovedet på ham og lige i dybden til en Brøndbyspiller.
    Nelsson synes jeg skuffede en smule. Han har selvfølgelig spillet voldsomt mange kampe, men han fungerede ikke så godt sammen med Pierre og det kostede en scoring, ligesom det kunne have kostet flere.
    Pierre gjorde det rigtig godt offensivt, hvor han fungerede godt med Fischer, men defensivt var han ikke prangende. Han lavede lidt de samme fejl som mod Lugano.

    Daramy fungerede slet ikke i dag. Det kan godt være kulissen blev for meget, men der var for mange boldtab og han fik ikke rigtig bidraget med noget. Pep Biel kom ind og var med til at ændre kampbilledet fuldstændigt, da vi nu fik begge kanter med.
    Falk gjorde det fornuftigt uden at være strålende. Han viste dog hvorfor han er niveauer bedre end Stage, da han bidrager med det samme defensivt, hvis ikke lidt mere, men er væsentligt bedre offensivt, hvor han tager sine fremadrettede løb, kombinerer og generelt kan holde på bolden og fordele spillet.
    Zeca var noget tid om at komme ind i kampen, men dominerede stort herefter. Ingen af Brøndbys midtbanespillere fik et ben til jorden og de kunne kun bremse ham ved at begå frispark – dem begik de da også en del af.
    Fischer scorer to mål og gjorde det generelt bedre end vi længe har set. Han fik selvfølgelig også mere plads, men samspillet med Pierre fungerede ret godt. Han udnyttede Pierres løb langt bedre i stedet for at stå og varme bolden og begyndte endda at udfordre i anden halvleg.

    Pieros leverer en noget jævn præstation. Han havde svære vilkår i et tætpakket Brøndbyfelt, men kom dog alligevel frem til et par afslutninger. I vores gode periode i anden halvleg synes jeg dog ikke vi så nok til ham.
    N’Doye var heller ikke strålende i dag, men han var tæt markeret af Maxsø, hvor Maxsø vel stort set begår et frispark i hver eneste duel. Han havde en enkelt god afslutning, men fik tilkæmpet sig bolden ved den første scoring og header bolden godt til Falk, der desværre ikke fik hovedet på den.

    Det er længe siden vores indskiftere har haft så stor betydning for vores præstation, men det må man i hvert fald sige at Biel og Mudrazija havde. Biel kom ind og var fra starten med til at ændre kampbilledet, da vi nu fik gang i højre siden og Mudrazija erstattede en lidt flad Falk, men bød ind med noget af det samme og lægger op til den afgørende scoring. I samme ombæring skal Santos også nævnes, da det var en voldsomt svag præstation han bød ind med. Om ikke andet så er det godt at vi begynder at have noget mere at skyde med fra bænken, da vi i den grad har haft brug for noget bredde i truppen.

    Kehlet får næppe meget ros for kampen og det er måske lidt ufortjent. Det var en kamp i et fint tempo og med god intensitet. Der har været mere hæsblæsende derbys, men det her var ikke en nem omgang at dømme og han slipper egentligt fint fra det, selvom der var en del fejl undervejs. Det helt store tema må være manglende advarsler. Det er vildt så mange advarsler Brøndbyspillerne slipper for til trods for de begår hele 25 frispark. Frendrup bød vel kun ind med frispark, ligesom Vigen var et stort frispark da han kom ind. Selv da Brøndby bremsede et lovende opspil på Zeca (der var løbet forbi en del spillere) kostede det ikke en advarsel og heller ikke når de trodsigt sparkede bolden væk. Larsson havde ikke en særlig god kamp, men han skulle have været advaret lang tid før det 70. minut. Brøndbys fans er vist ikke så tilfredse med Kehlet, men de burde være fint tilfredse med, at han faktisk var deres livline i den periode i anden halvleg, hvor de slet ikke kunne følge med (Retov virkede i hvert fald noget handlingslammet og skal nok ikke sætte næsen op efter et cheftrænerjob lige foreløbigt). Med en anden dommer havde de fået langt flere advarsler og formentligt en udvisning (selvfølgelig ikke hvis det var Kristoffersen der dømte). Hos os burde Nelsson have fået en advarsel, men her overså Kehlet et ellers tydeligt frispark til Wilzcek.

    Alt i alt blev det en uhyre vigtig sejr. Nu har vi fået lidt luft ned til Brøndby og hænger stadig på i guldduellen. Endnu mere imponerende er det, at vi leverer en så god præstation så kort tid efter seneste kamp.

  3. #33
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    1,534

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Brøndby IF A/S (01/12 2019 kl. 11:45)

    Hold kæft hvor er Kalle god for tiden..... Og Zeca er vel det nærmeste man kommer en levende legende....

  4. #34
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,846

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Brøndby IF A/S (01/12 2019 kl. 11:45)

    Yesyesyesyes!!! Sikke en kamp - og klart en af de bedste FCK-kampe i denne sæson offensivt med masser af gå-på-mod og tro på tingene. Og så har vi jo bare fået et plankeværk mellem stængerne.

    KÆMPE PLUSSER:

    - Fischer. For fanden hvor under jeg ham de to mål. Ja, han er lidt en diva - men en forbandet skøn en på en dag, hvor han banker to bolde i kassen og spiller sin bedste kamp meget, meget længe i FCK-trøjen. Uanset hvad vores femte-sjette valg i angrebet måtte mene, kan man ikke snakke sig på landsholdet. Og i dag lod Fischer fødderne tale.

    - Kalle Klotterplank. Hvor er det dybt imponerende at blive indkøbt som absolut andetvalg og så på rekordtid blive det ubetingede førstesalg. Fortsætter Kalle på det her niveau kommer han jo til at høre til på den eksklusive hylde sammen med Palle Plankeværk, Antti Niemi og Wiland. Det kræver selvfølgelig en del flere pragtkampe - men wauw, hvor fyrer han nogle vilde refleksredninger af for tiden.

    - Zeca, Zeca, Zeca. Den mand fortjener at få sit navn nævnt tre gange, for han fylder for tre på en bane. At vi måske kan få lov til at beholde ham til 2023, er helt vanvittigt. Den mand er ubetinget vores vigtigste spiller og mindst et niveau over alle andre i Superligaen. Også i dag. Hvorfor de europæiske topklubber ikke står i kø for at signe ham, fatter jeg intet af. Han er vel et af vores bedste indkøb nogensinde.

    HONORABLE MENTIONS:

    - Damen. N'Doye er sgu bare skøn og gjorde ondt på Brøndbyforsvaret igen-igen. Der manglede lige det allersidste i dag og samspillet med Sotiriou kørte ikke helt som smurt. Men han fightede, gjorde det formidabelt i oplægget til 1-1-målet.

    - Mudražija. Det er ikke mange minutter, vi har fået lov til at nyde vores kroatiske stortalent. Men hold nu k..., han ser spændende ud. Fantastisk oplæg til matchvindermålet.

    - Falk. Sammen med Zeca gjorde han godt nok livet surt for Brøndbys fem-mands midtbane. Og han løb sikkert igen-igen længst i dagens kamp. Endnu en solid kamp til Falken.

    - Biel. På noget af en off-dag for Daramy kom Biel ind og virkelig gjorde sig til på pladsen som højrekant. Han var i den grad med til at vende en lige kamp til massiv FCK-dominans i store dele af anden halvleg. Mon ikke han begynder inde mod Malmø?
    »Jeg tror, at FCK skal slås om guldet. Og så er det FCK igen. Og så er det FCK en gang mere.« Thomas Frank om sæsonen 2016-2017.

  5. #35
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    833

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Brøndby IF A/S (01/12 2019 kl. 11:45)

    I en anden tråd skrev jeg nedenstående:

    "Umiddelbart tror jeg, at vi vinder snævert over Hobro, spiller uafgjort i Schweiz og taber til et bif hold, der er inde i en god stime og derfor overgår os på gejst, tempo og opfindsomhed.
    Jeg tager meget gerne fejl i overstående "profeti""

    Det glæder mig meget, at jeg alt overvejende tog fejl.
    Det har været en tiltrængt god uge����

  6. #36
    Tilmeldingsdato
    Nov 2007
    Indlæg
    2,201

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Brøndby IF A/S (01/12 2019 kl. 11:45)

    Jeg forstår ikke helt at alle er så positive oven på igår. Det kan være at det var tømmermændene, men jeg så en kamp hvor første halvleg var meget skuffende, tilgengæld var 2. halvleg meget overbevisende.

    I første halvleg virkede vi trætte og uden overskud. Det er rent held at vi ikke er bagud ved pausen. Målet til 1-1 så ud til at ske i slow motion. Det lignede det langsommeste kontramål nogensinde. Men godt sat ind af Fischer.
    Det virkede til at vores midterakse, N'Doye-Zeca-Nelson var helt væk.

    I anden halvleg var det et helt andet hold jeg så på banen. Pludselig kunne vi ramme hinanden, og bolden blev spillet rundt med mange førstegangsafleveringer. Det gav os overskud over for brøndby. Alligevel er der malurt i bægeret, for vi kunne også nemt være kommet bagud, da vi mister overtaget efter 70 min. Men alt i alt, meget bedre end 1. halvleg. Det skal nok blive spændende, hvis ståle lykkedes med at få implementeret de små førstegangsaflevering i vores spil. Det skal bare holde mere end 20 min af gangen.

  7. Den følgende bruger er enig i dette:

  8. #37
    Tilmeldingsdato
    Jan 2015
    Indlæg
    3,583

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Brøndby IF A/S (01/12 2019 kl. 11:45)

    Kan godt følge dig, men du skal også medregne i konteksten, at 7 af de startende 11 havde været i kamp 61 timer før, og at kampene mod BØF er nogle af de mest intense i ligaen, hvis ikke de mest intense. Med så kort tid imellem er det bare sværere at være helt på toppen i sit spil i samtlige 90 minutter, og det så vi også i går.
    Ståle (un)Raus #666

    Ceterum autem censeo Civitas Puteus esse delendam (I øvrigt mener jeg at Brøndby bør destrueres)

    Be careful what you wish for..
    (Citat: Ståle Solbakken)

  9. #38
    Tilmeldingsdato
    Nov 2007
    Indlæg
    2,201

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Brøndby IF A/S (01/12 2019 kl. 11:45)

    Citat Oprindeligt indsendt af Kiwi Se meddelelser

    Det skal man have med. Det ændre ikke på at jeg synes vi så (meget) tunge ud i første halvleg. Men, som du skriver, første halvleg i derby er ofte rene slagsmål, og så bliver der mere plads til poleret spil som kampen skrider frem. Det kan også underbygge ståles valg af Pieros som startende frem for Santos. Santos er bedre når spillet er åbent, mens Pieros er god at have på banen når kampen er et slagsmål.

  10. #39
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    647

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Brøndby IF A/S (01/12 2019 kl. 11:45)

    Citat Oprindeligt indsendt af Kiwi Se meddelelser
    Kan godt følge dig, men du skal også medregne i konteksten, at 7 af de startende 11 havde været i kamp 61 timer før, og at kampene mod BØF er nogle af de mest intense i ligaen, hvis ikke de mest intense. Med så kort tid imellem er det bare sværere at være helt på toppen i sit spil i samtlige 90 minutter, og det så vi også i går.
    Ståle har virkelig fået sat en dagsorden med det her med Europakampene. Det spiller helt klart ind, men det er dog ligegodt interessant at sammenligne optakts- og kamptråde med de seneste 10 år, hvor det meget sjældent har været så stort et tema.

    Fantastisk derby, skønt med overtidsscoring ovenpå de store brøndbychancer, og forløsende med 2 Fischerscoringer.
    Sidst redigeret af Tops : 02.12.19 kl. 11:48
    Danmark til Valby Bakke

  11. De følgende 3 brugere er enige:

  12. #40
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,846

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Brøndby IF A/S (01/12 2019 kl. 11:45)

    Citat Oprindeligt indsendt af Tops Se meddelelser
    Ståle har virkelig fået sat en dagsorden med det her med Europakampene. Det spiller helt klart ind, men det er dog ligegodt interessant at sammenligne optakts- og kamptråde med de seneste 10 år, hvor det meget sjældent har været så stort et tema.
    Temaet ligger i tallene. Vi er virkelig ikke vant til, at et hold buldrer så meget derudaf som FCM. P.t. ligger de med et vanvidsgennemsnit på 2.59 point per kamp, som er historisk. Intet andet hold i Superligaens historie har præsteret det snit efter 17 runder - end ikke FCK i vores mest gyldne periode.

    Ståle har vist tidligere haft en tommelfingerregel om, at man kan køre et mesterskab hjem på cirka 2 point i snit, hvilket da også er tilfældet sådan cirka 3-4 gange ud af 5.

    Sidste år havde FCK efter de 18 første kampe 2.28 point, hvilket også blev resultatet efter sidste spillerunde (meget konsistent at have samme snit både halvvejs og hele vejen). Til sammenligning har vi p.t. 2.22 point i snit. Vi har således underpræsteret med 0.06 point. Havde vi vundet i Herning, ville vi have været 0.1 point bedre end sidste år. Så vi holder sådan set ret fint kadencen.

    Problemet er altså så bare, at FCM har taget et tigerspring fra 2.06 point sidste år på samme tid (de sluttede med 1.97, hvilket betyder, at Ståles tommelfingerregel havde holdt i sidste sæson) til 2.59. 0.53 point mere per kamp er vanvittigt meget.

    Så med andre ord: Havde ligaen lignet sig selv, ville vi have ligget nr. 1 i både liga og Europa League. P.t. underpræsterer vi således, fordi FCM overpræsterer. Og dermed bliver vi bare nødt til at være endnu mere skarpe i ligaen, mens vi europæisk klarer os lige så godt - eller måske endda lidt bedre - end normalt.

    Ser vi bort fra tallene, ligger meget af forklaringen i, at vi pludselig skulle køre et nyt angreb ind, da vores vanvittige giftige duo i top pludselig var ude med langtidsskader. Det var truppen ikke forberedt til. Ståle kan med rette klantres for, at man her løb en chance med at begynde en sæson, hvor man kun havde to klare førstevalg og reelt ingen konkurrence i top med en Pieros Sotiriou helt ude af målform. Men når det er sagt, er det sgu også første gang i FCK's historie, at BEGGE førsteangribere er ude med langtidsskader, OG at en rival så endda fuldstændig overpræsterer.
    »Jeg tror, at FCK skal slås om guldet. Og så er det FCK igen. Og så er det FCK en gang mere.« Thomas Frank om sæsonen 2016-2017.

  13. #41
    Tilmeldingsdato
    Apr 2002
    Indlæg
    3,546

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Brøndby IF A/S (01/12 2019 kl. 11:45)

    Citat Oprindeligt indsendt af Andreas Hansen Se meddelelser
    Temaet ligger i tallene. Vi er virkelig ikke vant til, at et hold buldrer så meget derudaf som FCM. P.t. ligger de med et vanvidsgennemsnit på 2.59 point per kamp, som er historisk. Intet andet hold i Superligaens historie har præsteret det snit efter 17 runder - end ikke FCK i vores mest gyldne periode.
    Enig i det meste, men ikke lige den der.

    Vi har været bedre: https://superstats.dk/rekorder-xx-ru...vis=flestpoint

    Men kun 1 enkelt point.

    Hvis de vinder de 3 næste kampe, så kan de overhale vores 10/11 sæson efter 20 runder.
    --
    Enjoy your job, make lots of money, work within the law. Choose any two.
    ougar's Avatar

  14. Den følgende bruger er enig i dette:

  15. #42
    Tilmeldingsdato
    Jan 2015
    Indlæg
    3,583

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Brøndby IF A/S (01/12 2019 kl. 11:45)

    Citat Oprindeligt indsendt af Tops Se meddelelser
    Ståle har virkelig fået sat en dagsorden med det her med Europakampene
    Det handler ikke om den dagsorden. Sammenligner du med sidst, vi havde 61 timer mellem to kampe (derby i februar '17), spiller vi også middelmådigt, hvilket man også diskuterer i nedtaktstråden dengang. Og der var Ståle ikke ude og bringe det på dagsordnen.

    Jeg prøver ihærdigt på ikke at føle mig trådt over tæerne over den sætning, når nu der er fuldt videnskabeligt belæg for at der er for kort tid mellem kampene til vores spillere kan være fuldt restituerede, og jeg selv har beskrevet herinde, hvordan den videnskabelige litteratur beskriver, at det er en klar ulempe og en potentiel skadesrisiko, at der er så kort tid mellem vores kampe, og jeg har selv råbt op om det inden Ståle begyndte for alvor med det, fordi jeg gennem min uddannelse beskæftiger mig med det.
    Ståle (un)Raus #666

    Ceterum autem censeo Civitas Puteus esse delendam (I øvrigt mener jeg at Brøndby bør destrueres)

    Be careful what you wish for..
    (Citat: Ståle Solbakken)

  16. De følgende 5 brugere er enige:

  17. #43
    Tilmeldingsdato
    Apr 2005
    Indlæg
    211

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Brøndby IF A/S (01/12 2019 kl. 11:45)

    Det kan være man skal overveje at bruge Fischer som angriber, for han viser jo skræmmende afslutningsstyrke. Her er vel på baggrund af kampen mod Brøndby tale om finishing 18-20 stykker på Football manager skalaen.

    Alternativt kan man bruge ham som hængende i Ståles Europæiske 4-4-1-1

    NB. Jeg stoler ikke over en dørtærskel på Papa i forsvaret

  18. #44
    Tilmeldingsdato
    Sep 2002
    Indlæg
    2,381

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Brøndby IF A/S (01/12 2019 kl. 11:45)

    Citat Oprindeligt indsendt af Baptista Se meddelelser
    Det kan være man skal overveje at bruge Fischer som angriber, for han viser jo skræmmende afslutningsstyrke. Her er vel på baggrund af kampen mod Brøndby tale om finishing 18-20 stykker på Football manager skalaen.

    Alternativt kan man bruge ham som hængende i Ståles Europæiske 4-4-1-1

    NB. Jeg stoler ikke over en dørtærskel på Papa i forsvaret
    Nelsson og Papa laver ok individuelle aktioner, men deres fælles forståelse, placeringsevner og det mere taktiske ser skidt ud. Der må jo være en grund til vi i mange kampe er så nemme at skabe åbne chancer imod.

    Man bliver hurtigt forblændet af de hver især er fine forsvarsspillere, men sandheden er at der mangler rigtig meget. For Nelssons vedkommende nok mest år på bagen...

    Zan

  19. De følgende 2 brugere er enige:

  20. #45
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    647

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Brøndby IF A/S (01/12 2019 kl. 11:45)

    Citat Oprindeligt indsendt af Kiwi Se meddelelser
    Jeg prøver ihærdigt på ikke at føle mig trådt over tæerne over den sætning, når nu der er fuldt videnskabeligt belæg for at der er for kort tid mellem kampene til vores spillere kan være fuldt restituerede, og jeg selv har beskrevet herinde, hvordan den videnskabelige litteratur beskriver, at det er en klar ulempe og en potentiel skadesrisiko, at der er så kort tid mellem vores kampe, og jeg har selv råbt op om det inden Ståle begyndte for alvor med det, fordi jeg gennem min uddannelse beskæftiger mig med det.
    Ingen grund til at føle sig trådt over tæerne. Jeg skriver jo sådan set, at jeg er enig. Min pointe er, at sådan har det altid været. Vi skal tilbage til 2015 for at finde sidste efterårskamp mod BIF, der ikke efterfulgte en midtugekamp(eller var en midtugekamp). Og alle weekendkampe bortset fra 2 har været ovenpå sene torsdagskampe, hovedsaglig i EL - de 2 der ikke var sene torsdagskampe var onsdagskampe ifbm CL. Før det skal vi tilbage til 2011 for at finde sidste gang.

    I sin anden periode som træner er det altså kun sket 1 gang, at ståle har haft mere end 2-3 dages restitution til en efterårsBIF-kamp. Det har helt sikkert altid kunne mærkes i benene, men aldrig har det kunne mærkes så meget i medierne, som som efter Ståle har gjort det til et tema.

    Og fedt hvis du har dokumenteret det videnskabligt. Jeg tror fuldstændig på videnskaben her, selvom jeg kan være i tvivl om, hvorvidt den gælder for vores kaptajn ;-)
    Danmark til Valby Bakke

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Svar: 62
    Sidste Meddelelse: 02.09.19, 22:16
  2. Svar: 86
    Sidste Meddelelse: 09.05.19, 19:40
  3. Svar: 89
    Sidste Meddelelse: 16.04.19, 15:42
  4. Svar: 74
    Sidste Meddelelse: 12.03.19, 20:13
  5. Svar: 84
    Sidste Meddelelse: 22.02.19, 11:56

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •