Jeg synes, at det er en noget hård vurdering af Sotte og Nelsson. Efter en tynd kamp i Odense i 1. runde, så var de i en lang periode tæt på helt suveræne sammen, omend jeg er enig i, at forsvaret har været mere hullet på det sidste. Mon ikke at det trods alt kan tilskrives de mange kampe (Nelsson har nærmest spillet alt siden skiftet inkl. u21) både for de to, men også for holdet som skal beskytte dem. Og så bliver det nok trods alt lidt mere hullet med Falk i stedet for Stage og med Daramy på en kant. Og Pierre har også pludselig snorksovet på det sidste, ligesom Varela laver fejl af og til.
Der er så begyndt at være lidt larm om den “forkerte” offside kendelse, på Hedlund. Godt at den er lagt død nu:
https://ekstrabladet.dk/sport/fodbol...klager/7897510
Var selv i parken og var helt sikker på han var offside, på den. Sjovt at de ikke selv fanger den, i studiet. Zeca mangler jo en arm og et ben, er flyttet en halv meter væk fra Rosted og er i luften, mens Hedlund er på jorden...
Det er faktisk Roy Hodgson og ikke Ståle, der pegede på det med, at hvis man har 2 point i snit over en hel sæson, spiller man med om mesterskabet stort set hvert år. Hodgsons pointe var, at man skulle se på eget spil, og derfor måle sig op på om man opfyldte kravet om minimum 2 point, og erkende, at der 1-2 gange ud af 5 år vil være et andet hold, der overpræsterer, og dermed snupper mesterskabet.
I forhold til målopfyldelse er det en stor forskel om målet hedder "mesterskab, hvert år uanset, hvordan andre præsterer" eller "2 point pr. kamp i gennemsnit". Ved den første målsætning vil man slå sig selv i hovedet, selv om man har et snit på 2,5, men et andet hold overpræsterer, mens man ved den anden målsætning vil acceptere, at andre gør det godt, og forstå, at man skal gøre noget ved holdet, selv om man er blevet mester med 1,8 point i snit....
Ah, shit! Den havde jeg overset. Vi sluttede dog året med "kun" 2.45 point i snit. Men rigtigt: Kun én gang har et andet hold præsteret bedre end FCM i år. Og det er heldigvis - i mindst en runde endnu - os :) Men det hører med i fortællingen om, hvorfor vi ikke virker helt så suveræne i år.
Ah. Er nu ret sikker på, at Ståle også har nævnt det i en af sine mange, lange snakke om points, stabilitet og i at se på sig selv først og fremmest. Men interessant, at Roy introducerede kalkylen. Det kunne jeg ikke huske.
Og ja - det nytter naturligvis ikke noget, at dyrke pointkalkylen alene, når målet er mesterskabet hvert år - og ikke blot tre-fire gange ud af fem. Så selvfølgelig kan FCK ikke forlige sig med, at vi præsterer fuldstændig på linje med sidste års mesterskabssæson, når vores eneste reelle konkurrent overpræsterer - og i øvrigt gennemtæver os på deres hjemmebane.
Så hvis FCM bliver ved med at levere, må vi bare overlevere. It's as simple as that ;)
En græsk bloggertype tog turen op og filmede Sektionen en del under før og efter kampen
Ifølge Jens Bangsbo (som så vidt jeg husker er en af dem som I citerer for forskningsartiklerne) "bør intet fysisk være til hinder for, at FCK kan præstere tre dage efter Europa League." og siger videre:
- Den fysiske præstation behøver ikke forringes, selv når man spiller tre kampe på en uge. Der er intet grundlag for at sige, at man ikke kan spille på et optimalt niveau tre dage efter en kamp.
- Det handler om, hvordan man forbereder sig. Hold, der ikke er forberedt godt nok, kommer til at lide.
- Men der er også et psykologisk aspekt, hvis man kommer fra en stor kamp i Europa og bagefter skal møde et bundhold i ligaen
- Det handler om at være i tilstrækkelig god fysisk form, når man tager hul på en periode med eksempelvis syv kampe på tre uger.
- Det er et aspekt, der er meget undervurderet hos mange trænere, der tror, at det handler om at være så restitueret som muligt, når man går ind til den første kamp, siger Jens Bangsbo.
Kilde: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/supe...m-mod-broendby
Uden at have den helt store ekspertise tror jeg, at man skal passe på, at det ikke bliver en vedtaget sandhed det der.
Der er forskel på 7 kampe på 3 uger og så en halvsæson med kamp hver 3-4 dag.
Vh
Kæmpe cadeau til tifoholdet!
Håber folk sørger for at smide lidt i kassen når der samles ind, for man må sgu lette på hatten for det arbejde der bliver lagt for dagen.
Jens Bangsbo var jo lidt af en guru tilbage i 00'erne. Siden har jeg hørt knap så meget om ham, selv om han har været med ved et par slutrunder. Men hvis han stadig er da shit, er det jo ret så interessante betragtninger, han kommer med.
Synes på mange måder, at fodboldtræning og -tilgang stadig virker ret old school/konservativ set udefra. Taget i betragtning hvor mange teknologiske muligheder og mentale måder at arbejde på, der findes, er det ret vildt, at flere ikke har fundet vej. Bevares, der er sket en hel del med spillet og tilgangen fra de glade 80'ere, hvor spillerne gerne røg efter kampen og derefter gik på druk. Men stadig. I cykelsporten tæller hvert gram på cyklen, træningssessionerne er optimeret med vindmaskiner, ilttelte og vilde kostplaner (og...jaja...lidt krudt) og med stort fokus på restitution fra det sekund, rytterne kommer af cyklen.
Hvis Ståle og Co. griber træning og restitution forkert an i de pressede kalenderuger, er det vildt interessant. Kunne det være et tema for fanradioen? Ikke at det ikke har været oppe før sikkert. Men kunne være spændende at høre, hvad Ståle siger til f.eks. Bangsbos udtalelser.
There are currently 2 users browsing this thread. (0 members and 2 guests)