Se afstemningsresultater: Hvad bliver resultatet?

Stemmeafgivere
34. Du kan ikke stemme i denne afstemning
  • FC Nordsjælland-sejr

    10 29.41%
  • Uafgjort

    5 14.71%
  • FCK-sejr

    19 55.88%
Side 2 af 2 FørsteFørste 12
Viser resultater 16 til 17 af 17

Emner: Optakts- og kamptråd: FC Nordsjælland vs. F.C. København (07/12 2019 kl. 16.00)

  1. #16
    Tilmeldingsdato
    Sep 2002
    Indlæg
    1,259

    Re: Optakts- og kamptråd: FC Nordsjælland vs. F.C. København (07/12 2019 kl. 16.00)

    Åååååh en dejlig sejr!!!

    Zan

  2. De følgende 9 brugere er enige:

  3. #17
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    1,469

    Re: Optakts- og kamptråd: FC Nordsjælland vs. F.C. København (07/12 2019 kl. 16.00)

    En seværdig kamp blev det ikke og det blev måske en anelse for spændende henimod slutningen, men de tre point luner nu hvor FCM ufortrødent fortsætter med at høste point. Så det blev til endnu en ’tre point og videre’-kamp.

    Vi forsøgte at bygge spillet op fra forsvaret, men effektivt blev det aldrig. Falk og Zeca lå for tæt på forsvarerne, der stod ret dybt i opspillet og derfor blev afstanden til både angribere og kanter for stor. Det skyldtes også, at backerne stod dybt og kun nødigt gik med frem. Kanterne havde ellers rigeligt med plads og det burde være blevet udnyttet bedre.
    FCN indledte kampen med at presse højt, men deres pres haltede hurtigt efter og efter vores scoring forsvandt det stort set. På det tidspunkt virkede det til, at vi kunne have kørt bolden rundt i forsvaret i resten af kampen. Deres pres blev ikke rigtigt bedre i løbet af kampen og de ventede egentligt bare på at kapitalisere på en fejl, så de kunne igangsætte en omstilling. Dette blev hjulpet godt på vej af, at vi ofte forsøgte at forcere en aflevering, der dog sjældent endte særlig godt.
    Når FCN havde bolden bredte de deres tre centrale forsvarere ud, så de kunne spille sig ud af vores første pres. Det fungerede fint for dem, men det virkede ikke til, at de havde en plan for hvad der skulle ske herefter. Således havde de ikke rigtigt et opspil og forsøgte sig derfor med mange lange afleveringer – der blev farlige et par gange.
    Man må blot konstatere, at vores spillere ikke virkede særlig motiverede og måske havde Malmøkampen liggende i baghovedet – hvad der så er FCN-spillernes undskyldning er straks sværere.

    Kalle Johnsson spillede med stort overskud og leverede en god præstation. Dog lidt bekymrende, at han til sidst ikke kunne sparke målspark.

    Pierre havde stort defensivt fokus og her gjorde han det fint, mens det offensivt var mere sparsomt. Når han endelig var med fremme, gjorde han det dog fint.
    Nelsson og Bjelland virkede ganske sikre og var generelt gode i duellerne, men knap så godt i opspillet.
    Bartolec leverede en svag præstation, hvor han særligt hang efter defensivt. Dette var især tydeligt i slutningen af kampen.

    Fischer startede kampen med en del gode aktioner og han var meget involveret i opspillet. Hans første halvleg var generelt ret god. Han kunne dog lige så godt være blevet skiftet ud i halvlegen.
    Zeca og Falk var utroligt svage i dag, hvor især Zeca havde alt for mange boldtab. Det virkede til at de undgik at tage duellerne for langt fremme, af frygt for kontrakniven, og bakkede derfor ret hurtigt for at dække af. Det kan selvfølgelig fint forsvares da vi kom foran og FCN ikke kunne spille sig igennem alligevel.
    Pep Biel mistede bolden hver gang han udfordrede og foruden enkelte gode afleveringer bød han ikke ind med noget.

    Hverken N’doye eller Pieros så vi særlig meget til. N’Doye kapitaliserede selvfølgelig på en lidt svag redning, hvor målmanden skubbede bolden lige i fødderne på ham, men ellers blev det ikke til særlig meget. De var ikke meget for at trække ned i banen og deltage i opspillet og afstanden mellem midtbanen og angriberne var alt for stor, så de fik ikke det store at arbejde med. De var dog langt fra overbevisende i duellerne med Mumin (særligt N’Doye).

    Mads Kristoffersen havde ikke den travleste dag på kontoret. Der var generelt tale om en kamp med ret lav intensitet og forholdsvist lavt tempo, så selv han havde svært ved at dumme sig. Han dømte generelt det der skulle dømmes, men niveauet dalede en anelse, da FCN fandt ud af at de faktisk gerne ville spille fodbold (slutningen af kampen). Her sneg der sig et par fejl ind, ligesom han overser en soleklar advarsel til Rygaard. Ingen kan dog brokke sig over præstationen som helhed og så bliver det nok ikke meget bedre.

  4. Den følgende bruger er enig i dette:

Side 2 af 2 FørsteFørste 12

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Svar: 88
    Sidste Meddelelse: 01.11.19, 19:31
  2. Svar: 62
    Sidste Meddelelse: 02.09.19, 22:16
  3. Svar: 43
    Sidste Meddelelse: 27.08.19, 14:25
  4. Svar: 44
    Sidste Meddelelse: 08.06.19, 13:25
  5. Svar: 38
    Sidste Meddelelse: 23.04.19, 15:50

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •