Hvis vi kan dreje væk fra det rent farveæstetiske, så ville en Red Bull-overtagelse jo formentlig næppe gøre farven så meget anderledes at vi ville ligne vores værste rival, og måske endda skulle dele bynavn med dem. Det er mere deres potentielle problem ...
Men farverne er selvfølgelig en del af identiteten. Spørgsmålet er, hvilke dele af den man er med på at sælge ud af for det, der har gode chancer for at blive en sportslig succes, selv om der er meget bedre plads til forbedring i en klub der ikke har vundet et DM siden James Blunt havde sit store hit.
- Klubfarver
- Klubnavn
- Tilnavne
- Navn på fanklub
- Stiftelsesår
- Antal trofæer
– det sidste lyder weird, men i Salzburg erklærede Red Bull i første omgang, at klubben nu var fra 2005 og ikke 1933, indtil forbundet greb ind. Og da man nåede i alt ti titler siden '33, afslog man at sætte den tildelte stjerne over klublogoet, fordi kun syv af de titler var under Red Bulls ledelse.
Og så er der praktiske ting som dress code:
Der blev i begyndelsen grebet ind og uddelt karantæner til folk i Salzburg, der demonstrativt ankom i violet tøj, dvs de gamle farver. Det er værd at tage med for det flertal i afstemningen, der ville blive hængende, men ikke vil være tilfreds med det hele, og har tænkt sig at sige sin mening. Den er ikke altid velkommen.
Så det er den slags ting, man skal overveje om man vil give slip på. Nogle er en del mere indgribende end alle. Jeg er sgu glad for, at det ikke er hos os det er aktuelt. For tiden.