Oprindeligt indsendt af
Kiwi
Nu har jeg haft lidt tid til at lade tankerne samle sig lidt omkring købet af Marios, og ift. hierarkiet angående pladserne i midterforsvaret. Indtil videre har vi jo antaget, at Bjelland og Nelsson skulle være de to førstevalg til start-11'eren, og så med Marios og Ragnar som 3. og 4. valg. Og set i det lys har købet af Marios til en vis grad givet mening.
Men nu ser vi, at Bjelland ikke er udtaget til derby, samtidigt med at Ragnar nu skulle være i en træningsmæssig tilstand, der tillader ham at spille kampe. Og så er det, jeg bliver i tvivl om hvorvidt Bjelland så reelt anses som det naturlige valg til start-11'eren, når alle er klar, eller om det er for at spare ham, at han ikke bliver udtaget. Hvis det er sidstnævnte, kan man blive betænkelig over prioriteringen, men man kan godt leve med det. Hvis det viser sig, at det skyldes at man ikke automatisk anser Bjelland som det naturlige valg til start-11'eren, så tænder købet af Marios en masse røde advarselslamper hos mig, trods han virker som en meget sympatisk fyr.
Hvis Bjelland ikke er det naturlige førstevalg sammen med Nelsson, så må det være fordi man i trænerteamet enten anser Ragnar eller Marios som førstevalget til pladsen ved siden af Nelsson. Marios har jeg i skrivende stund ikke tillid til kan være den spiller i FCK. En habil reserve, sikkert, men ikke en naturlig starter. Og så er der Ragnar tilbage, som først skal spille sig i form (og håbe på at undgå tilbagefald), og som kun har ét år tilbage af kontrakten. Selv hvis det går godt med ham, så vil vi stå over for at sige farvel til begge vores startende midtstoppere til sommer, og skal bygge et helt nyt forsvar op fra scratch. Hvilket kun kan blive en værre situation, såfremt man også skal spille en evt. ny back ind til den tid.
Så det er lidt af en lortesituation, vi pt. befinder os i: Enten er Bjelland anset som værende fast starter, hvilket kan bekymre voldsomt ift. at kunne have fart nok i bagkæden, når vi spiller mod modstandere, hvis offensiv ikke er lige så langsom som IFKs, eller også har man i forbindelse med scouting osv. virkelig lavet lort i den ift. at sørge for kontinuitet. Det eneste, som kan "redde" det, er hvis Marios rent faktisk overgår mine forventninger, og kan formå at spille som Erik Johansson gjorde på de gode dage.