Oprindeligt indsendt af
Claudemir Fanatic
Jeg synes såmænd, det er fint nok, at vi siger ja til Peter Anker, når han står derude og banker og fortæller, at han er smidt på porten i Genoa. Det kan sagtens gå hen og blive en forstærkning. Man skal nok bare ikke glemme, at vores stærke højreside i 18-19 sæsonen ikke kun skyldtes Ankersen, men også (eller måske i højere grad) Robert Skov.
Og denne signing forstærker også indtrykket af, at vi tilsyneladende sejler på rekrutteringsfronten. Det fremgår af både Ankersens og Ståles kommentarer, at dette er en mulighed, der opstod pludseligt, og så slog vi selvfølgelig til. Det samme med Sisto: Nå, ham kan vi få, lad os flyve ned og hente ham. Og så var muligheden pludselig væk igen - men var der et alternativ, og tror man på Biel eller ej? Det virker ikke helt indlysende, at ledelsen har et klart svar.
Velkommen til Peter Anker, og held og lykke til ham (jeg har, indrømmet, aldrig været kæmpefan). Det eneste, min kommentar gik på, er, at PLANEN kan være svær at få øje på. Og man begynder efterhånden at tvivle på, at den overhovedet eksisterer.