Det kan også være, at ledelsen sidder lidt på pengekassen og tænker: "Er det nu klogt at give Ståle flere pengene mellem hænderne, når han især det seneste år har forvaltet dem temmelig dårligt og muligvis er på vej ud af døren inden længe, hvormed han i så fald efterlader sig en trup med færre og færre salgsemner, men til gengæld et væld af aldrende spillere med afsindigt lange og afsindigt dyre kontrakter?"
Hvis Europa League kikser, og/eller vi sakker håbløst bagud i ligaen, er der vel ikke flere chancer til Ståle, og så venter et oprydningsarbejde af en anden verden, så måske er det meget godt at have lidt moneter i baghånden til det nye projekt.