Så tænker jeg umiddelbart at den er hjemme: https://www.bt.dk/fodbold/fck-laver-...er-pione-sisto
MWD er efterhånden den mand der ved mest om FCK udover ansatte i FCK, så når BT skriver sådan, så er den hjemme.
Så tænker jeg umiddelbart at den er hjemme: https://www.bt.dk/fodbold/fck-laver-...er-pione-sisto
MWD er efterhånden den mand der ved mest om FCK udover ansatte i FCK, så når BT skriver sådan, så er den hjemme.
Jeg har ikke sagt, at vi skal hente på en højere hylde - blot at jeg ikke falder på mine knæ i næsegrus beundring over Sisto. For mig at se, er han et rimelig typisk FCK-transferobjekt: dansk spiller med landsholdserfaring, som har haft det svært i noget tid. Hvad er det, der gør Sisto så meget vildere? Jeg kan simpelthen ikke se det.
Er ligesom dig en blanding af begejstret og bekymret. Jeg hælder dog klart til den begejstrede side. Sisto har alle dage virket som et sympatisk bekendtskab. Han er bare også en gut, der tænker meget over tingene, og det kan godt være *ret* overvældende i en meget hektisk fodboldverden. Og ja, depression er en virkelig slem ting. Men det virker til, at han er ved at komme ud på den anden side...i denne omgang i al fald, og at han virkelig arbejder med sig selv.
Har indsamlet et par links bare fra de seneste par måneder, som naturligvis langtfra er hele - eller bare halvdelen af - historien om Sisto, men som trods alt fortæller lidt om en gut, der i den grad har talentet, men som også kræver tryghed og ro og at blive forstået:
Det her interview er helt rørende. Sisto er både meget ærlig, rørt og tænksom i dette interview fra 3. august i år, hvor Sisto træner med sin barndomsklub: https://ronaldo.com/dk/fodboldnyhede...rksserie-klub/
Sisto prioriterede meditation over træning tilbage i maj: »I stedet for har jeg brugt tid på min mentale sundhed, med hvad jeg ville kalde for meditation. Jeg har tænkt over de ting, som er sket, og det som kommer til at ske.«
https://www.bt.dk/fodbold/sisto-indr...der-karantaene
Sisto forsvarer sig efter usande rygter (ligeledes fra maj):
»Jeg vil have folk til at kende sandheden. Det er det. Hvad der virkelige skete, og hvad jeg virkelig sagde. Der er folk, der prøver at ødelægge mit ry. Det er hårdt at se, at folk tror på ting, som ikke passer overhovedet. Jeg er, som jeg er. Jeg vil bare fortælle jer, at I skal være virkelig stærke i den her verden.«
https://www.bt.dk/fodbold/pione-sist...elaegge-mit-ry
Sisto om sit ønske for sig selv:
“I have had a hard fight between my former self and who I want to be, a stronger Pione and who is not affected so much by what others think. I have never been through something so hard, but I think I am in a better moment of my life, “
https://junipersports.com/pione-sist...was-made-shit/
Sidste citat er en engelsk oversættelse af et større interview over tre dele af Politiken, der er gemt bag deres betalingsmur. Er du abonnent, finder du det her: https://politiken.dk/sport/art778974...k%C3%B8r-Pione
Sisto er således en helt anden opgave end Damen N'Doye, der groft sagt må betegnes som en meget glad dreng, der er svær at holde til ilden til træning, og som ikke ligefrem lever det disciplinerede liv, men som så har en mental evne til at give ALT på banen i stedet. Med Sisto påvirker livet udenfor banen rigtigt meget hans spil og spilleglæde på banen. Han er sensitiv overfor at blive misforstået, tænker meget over tingene, og han har brug for en del mere ro omkring sig end Damen. Og så træffer han meget selvstændige valg, som når han f.eks. går på juicekur, eller tager bilen og kører til Danmark midt i en coronatid uden at informere ledelsen.
Har selv boet i Spanien. Kender dog ikke meget (aka noget) til Celta Vigos klubkultur. Men tingene i Spanien kan altså godt være ret...kulørte. Og selv om pressen ikke er nær så kulørt og aggressiv som i England, så er der et helt enormt fokus på fodbold og på mere eller mindre sandfærdige rygter. Samtidig er det en særdeles udpræget machokultur, hvor en spiller som Sisto let kan blive klemt. Her virker FCK og Danmark som et langt mere roligt sted. Ja, der er stort sportsligt pres på FCK. Men der er helt anderledes højt til loftet og plads til at tale om tingene og være sig selv. Og det tror og håber jeg, at Sisto vil nyde.
Og endelig er det altså noget af en magtdemonstration FCK er ude i ved først at snuppe en Brøndby-legende og så en FCM-legende. Hvad med, at vi også snupper en FCK-legende? 25 er ledig. Og det begynder at ligne et hamrende stærkt hold, der stiller til start i 2020/2021.
Nu er det jo heller ikke en hemmelighed, at du overtid - lad os bare sige de sidste 3-4 år - ikke ligefrem har ytret dig positivt om Sisto som spiller, eksempelvis i skakten når der har været landskamp, eller hvis en eller anden har formastet sig til at drømme ham til FCK. Det er sgu helt fair, at der er spillere man ikke kan lide og som man finder stærkt overvurderede. Dem har vi vel alle?
Personligt ser jeg Sisto, som en spiller der fra dag ét må anses som Suppens absolut bedste spiller, med det suverænt højeste topniveau. Det er vel kun Fischer der kan nærme sig ham. Kommer de begge i form og holder sig skadesfri, så vil du være uhyggelige formodstanderne. Når man så tænker på niveauet hos dem de skal spille sammen med i offensiven, så mener jeg faktisk, at FCK kan stille med en voldsomt stærk offensiv, selv efter internationale standarter. Med det forbehold, at spillerne er i form og skadesfri. Henter Ståle også Zanka, ja så tør jeg næsten ikke tro på hvad det kan blive til.
Sisto er bestemt ikke vildere end Grønkjær, Laudrup osv. Men han er fra den næstøverste hylde, hvor der ikke er mange emner at hente. Øverste hylde ER Grønkjær, der kommer hjem bundstabil og lige så godt kunne være skiftet til endnu en storklub. Her er Sisto ikke p.t., selv om der tidligere i karrieren har været bud fra Ajax, og han efter sigende er blevet fulgt tæt af Barcelona, Juventus og Milan - for at nævne et par stykker.
En Grønkjær-handel sker vel hvert tyvende år. For at sådan en kan ske, skal der bare falde enormt meget på plads. En Sisto-handel er vel sådan en, der sker med nogle års mellemrum. Senest var med skiftet af Fischer, og det er altså 2,5 år siden efterhånden. Og der hænger bestemt ikke mange af den slags transfers på træerne. Så jo, man må gerne være lidt glad :)
Men en dansk spiller med landsholdserfaring, der er i en god fodboldalder og for få sæsoner siden var helt uden for vores rækkevidde, men nu pga. forskellige omstændigheder kan hentes - den arketype er vel netop den vildeste transfer, som vi kan drømme om? Vi er vel på niveau med Boilesen og Fischer, som ligeledes var spillere, der havde bevist sig på en højere hylde, og ved de to var jeg også helt oppe at støde.
Jeg synes, at det er en fantastisk transfer. Formår Ståle at få Zanka hjem også samt holde på Falk, så har vi det vildeste hold i nyere tid. Vi vil være helt på 16/17 niveau. Og uden Zanka er det også stadig et hamrende stærkt hold.
Ikke for noget, men når du betragter Grønkjær-transferen som vildere, er det jo kun, fordi vi i bakspejlet ved, hvor god han blev for os. Hans udlandskarriere var ikke så imponerende, som du gør den til. Han scorede ikke et eneste ligamål i de to foregående sæsoner, hvilket givetvis var årsagen til, at vi kunne få ham. Jeg vil vove den påstand, at Sistos rå talent mindst er på højde med Grønkjærs. Om han så bliver en lige så stor succes i FCK, kan vi først konkludere, når vi engang ser tilbage.
Der er jeg meget uenig. Grønkjærs talent var stort - rigtigt stort. Han fik det bedst forløst over tid i FCK - nok fordi det var forholdsvist trygge rammer, men hans talent var kæmpe. Sistos talent er mindre end Grønkjærs, men det betyder ikke at han ikke kan blive god FCK. Selvfølgelig kan han det, men Grønkjær... Talent i Ajax, spiller i Chelsea, Atletico Madrid, Stuttgart.. det er ikke for sjov. Sisto - FCM og Celta Vigo...
Mvh,
Frederik
Var der ikke noget med at Grønkjær sendte Chelsea i Champions league, samt at det var grunden til at den rige russer overhoveder gas smide penge i klubben?
Men nu har vi fået et Brøndby- samt mistjyllandkoryfæ i dette vindue, nu mangler vi bare at få et gammelt fckkoryfæ hjem, så er mesterskabet næste sæson sikkert
Det bliver meget svært at afgøre, hvilket talent der var/er størst. Mit bud er, at de er på nogenlunde samme niveau. Men Grønkjær var væsentligt ældre, da han kom til FCK, så selvfølgelig havde han flere udenlandske klubber på cv'et. Men lad os prøve at sammenligne:
De spillede begge i Suppen fra de var ca. 18-21. Sisto scorede dobbelt så mange mål som Grønkjær i nogenlunde lige mange Superliga-kampe.
I deres første fire sæsoner i udlandet scorede Grønkjær 13 mål i 72 ligakampe, mens Sisto scorede 12 mål i 110 ligakampe. Den afgørende forskel her er, at Grønkjærs to første år i udlandet var i Ajax, mens Sisto i alle fire sæsoner spillede i La Liga. Nu har jeg ikke talt assists op, da jeg bare har taget deres Wiki-statistikker (med de potentielle fejlkilder, det medfører), men mit gæt er, at Sisto er på højde med Grønkjær her. Men La Liga er på højere niveau end Æresdivisionen.
Grønkjærs efterfølgende fire sæsoner, før han kom til FCK, gav 6 ligamål i 118 kampe, hvilket vel ikke er vildt imponerende, selv om det var i tre af de bedste ligaer.
Min pointe er egentlig blot, at vores syn på Grønkjær nok i høj grad er præget af efterrationaliseringer. Han var en klasse-signing, men han brændte altså ikke Europa af, før han kom til os.
Sidst redigeret af Garneren : 26.08.20 kl. 10:43
Du glemmer at nævne, at Grønkjærs tredje og fjerde (og femte og sjette) sæson i udlandet var i Chelsea i Premier League. En handel, der gjorde ham til den dyreste danske fodboldspiller nogensinde på daværende tidspunkt, og som altså i den grad understreger, at Grønkjær bestemt gjorde sig godt i udlandet.
Foruden hollandsk fodbold havde Grønkjær også erfaring fra tysk OG spansk fodbold. Her har Sisto til sammenligning kun erfaring fra en enkelt spansk klub, der aldrig har været i nærheden af at vinde mesterskabet i Spanien - og aldrig har vundet noget på øverste hylde. Til sammenligning har Grønkjærs spanske klub ti mesterskaber bag sig - senest i 2014 - og er på alle planer bare en langt større klub.
Da Grønkjær skiftede til os, var det som en særdeles etableret og ikke mindst nuværende landsholdspiller med 60 landskampe bag sig. Sisto har derimod ikke spillet en dansk landskamp i knap to år.
Helt ærligt: Grønkjær var langt større. No doubt. Sisto er kæmpetalentet, der endnu ikke helt er blevet forløst, mens Grønkjær var en etableret stjerne, der rigtigt nok også havde sine klubproblemer (foruden skader), men som altså formentligt havde et noget større antal tilbud liggende på sit bord, da han valgte FCK, modsat Sisto, hvor valget p.t. lød til at være mellem FCM og FCK.
Der har nu også været ret kraftige rygter om Betis og Sporting Lissabon. Jeg er overbevist om at Sisto kunne være blevet i La Liga eller Portugal, hvis det var hans ønske. Ellers er jeg enig om Grønkjær var et større og mere etableret navn (og 4 år ældre), hvorimod Pione Sisto er et uforløst stortalent. Det rå talent er nok mere eller mindre det samme.
Rygterne om Betis lød nu mere som spekulationer fra en enkelt, spansk journalist, der så de to som et godt match, mens det er rigtigt, at det tyder på, at der skulle have været følere ude fra Lissabon. Omvendt skulle Grønkjær have været meget eftertragtet af bl.a. Ajax, da han valgte at vende tilbage til FCK. Grønkjær var i øvrigt "kun" 3,5 år ældre ved sit skifte.
Jeg glemte det ikke. Det er vel almen viden, at højdepunktet i Grønkjærs udlandskarriere var hans år i Chelsea. Min pointe var, at halvdelen af Grønkjærs første fire år (som er dem, vi direkte kan sammenligne med Sistos) blev tilbragt på et lavere niveau end de fire store ligaer.
Som sagt synes jeg, det er svært at bruge til så meget i en sammenligning af de to, at Grønkjær naturligvis havde mere erfaring fra udlandet, når manden var fire år ældre, da han kom til FCK. Men som også sagt var Grønkjærs sidste sæsoner i udlandet før FCK altså ikke særligt imponerende. Og det var formentlig også grunden til, at vi overhovedet kunne få ham. Fuldstændig ligesom det gør sig gældende med Sisto.
Igen, naturligvis havde Grønkjær spillet flere landskampe i en alder af 29. Uden Sistos mentale deroute havde de formentlig ligget meget på niveau hvad angår antal landskampe i en alder af 25.
Yes, doubt, hvis vi udelukkende snakker om talentets størrelse. Vi aner ikke, hvad hverken Grønkjær eller Sisto har haft af muligheder frem for at rykke til FCK. Men vi ved, at de begge havde et par undervældende år, før de flyttede til FCK. Hvis Sisto ikke får succes her, er det ikke, fordi de fodboldmæssige kvaliteter ikke er der.
There are currently 4 users browsing this thread. (0 members and 4 guests)