Oprindeligt indsendt af
Garneren
Det er givetvis det, han mener, men der er altså et eller andet galt, hvis vi bruger kæmpe beløb på spillere, der angiveligt har et stort udviklingspotentiale, men som så i meget lange perioder - indtil de indfrier det potentiale - må forventes at spille på sub-superliga-niveau.
De fleste spillere skal vænne sig til nye omgivelser, og det er klart, at hvis de kommer fra den anden side af kloden, er tilvænningsperioden generelt længere - ikke mindst mentalt og kulturelt. Men tilvænningen handler altså - uanset hvilket hold en fodboldspiller skifter til - primært om at vænne sig til sit eget nye hold.
At skulle "vænne sig til Superligaen" er en meningsløs floskel, som Ståle og andre får lov til at fyre af uden at blive udfordret på den. Som om den fodbold, der bliver spillet i netop Superligaen, skulle være en vildt eksotisk variant af spillet, som man må forstå, at det kan tage hele og halve år at vænne sig til.
Det, der kræver lang tilvænning, er nok snarere det system, der praktiseres i FCK. Måske skulle man overveje at se nærmere på det, hvis det er årsagen til, at spillere til rekordstore beløb stadig efter hele og halve sæsoner i klubben løber rundt og ligner 1. divisions-spillere. Måske er det et meget rigidt system, der betyder, at et hold bestående af masser af gode fodboldspillere gennem så lang en periode kan spille så uinspireret og fastlåst, som det er tilfældet med FCK's hold.