Årets første ligakamp på hjemmebane byder på et besøg fra det nordjyske, når AaB kommer på besøg. AaB har de tidligere FCK-spillere Jores Okore og Kasper Kusk i truppen, mens AaBs tidligere og FCKs nuværende angriber Mikkel Kaufmann må sidde over med en lyskeskade.

På skadeslisten finder man derudover Boilesen, Wind, Fischer, Mudrazija og Bengtsson, hvilket vil sige at 1/4 af truppen er ude med skader. FCK har dog ingen spillere i karantæne eller i umiddelbar karantænefare.

AaB har meddelt, at minimum 400 AaB-fans vil være til stede, derfor er udeafsnittet flyttet fra A11 til D-tribunen.
Kampen vises på 3+.