Viser resultater 1 til 11 af 11

Emner: København, Discovery og streamede kampe

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    15,394

    København, Discovery og streamede kampe

    Så er vi her. Discovery har stadig trukket deres kanaler tilbage fra YouSees udvalg, og det ser ikke ud til at der er nogen løsning i sigte. I YouSee-tråden er der bud på hvad man ellers kan gøre. Men hvad er oplevelsen så generelt af det, man kan få direkte fra Discovery?

    Tjah, lidt erfaringer her. Jeg hoppede på det tilbud om at få Dplay gratis i 60 dage, som udløber ved midnat.

    Det var nemt at få liv i, og snildt at få app'en til at køre på mobil. Man kan også sagtens nøjes med at bruge sin computer, men af en eller anden grund kan man ikke logge ind i en browser og vælge favoritter. Og det er ganske centralt, da der som nævnt andetsteds er en decideret lavine af underlødigt hestelort på Dplay, der gør det praktisk nok at have hurtig og direkte adgang til Superliga og Europa League.

    Første bekendtskab med direkte sport på Dplay blev dermed slutningen af SønderjyskE-Hobro, hvor jeg ville ind og se afslutningen på røvfulden med dette resultat. Åbenbart valgte man på netop denne dag at have en teknisk fejl på kanalerne, der spolerede muligheden for at se to af kampene.

    Næste besøg blev efter Celtickampen i Parken. Hjemme i varmen var det tid at se lidt højdepunkter, og det var en ulden oplevelse på den bærbare. Det rettede sig til det bedre, uden at blive helt stabilt. Irriterende var det, at den programoversigt man finder hos Dplay slet ikke indeholder Eurosport 1 og 2, så man må finde detaljerne på nettet et sted.

    Nå, men den store premiere blev i søndags til Silkeborg-København. Denne gang over det Apple TV, der er sat til fjernsynet her. Jeg tændte til kampstart kl. fire, og missede dermed det første halve minut, troede jeg, da Brian Laudrup dukkede op i en pre-roll fra Unibet, der åbenbart kommer hver gang man åbner Dplay på Apple TV. Det er jo lidt ekstremt. Men ok – det viste sig, at jeg ikke missede noget alligevel, for signalet var så forsinket, at det må være ca. halvandet minut undervejs. Så jeg fik N'Doyes store chance med.

    Billedet var faktisk nogenlunde skarpt. Men én ting kunne man ikke undgå at lægge mærke til hver gang en bold planløst blev losset frem: Du milde hvor bevægelsen hakkede. Det lignede én og kun én ting: Strive, den nu lukkede La Liga- og Serie A-tjeneste, der i hele første sæson sendte med 25 frames pr. sekund i stedet for 50.

    Det er simpelthen ikke godt nok. Det kan gå til film, men når det gælder sport har vi vænnet os til langt bedre kvalitet i de sidste mange år efterhånden.

    Det bliver skidt nok at vænne sig til, men forsinkelsen kan sgu godt blive sværere. Til Celtic-udekampen havde jeg slået mig ned med den bærbare, havde slået lyden fra på telefonen, men havde en Messengertråd åben – hvor vi synkroniserede vores ure, så de der havde ægte tv-signal ikke sendte spoilers. Det virkede ... for det meste. Da det holdt op med at virke var kampen heldigvis afgjort. Da havde jeg dog også gjort den fejl at tage et kig omkring Twitter og se kommentarerne til 1-1-målet. Øverste kommentarer jeg så i mit feed: Disse to.

    Var det en røvflad måde at opleve det afgørende mål på, et minut inden man selv kunne se det? Ja. Var det min egen forbandede skyld? Ja.

    Men det ændrer ikke på, at det bliver fucking ulideligt at skulle til at se bold fremover uden at kunne være i nogen kontakt med omverdenen, hvis man ikke vil have spoilere.

    Jeg ville ønske som bare fanden, at det blev muligt at se kampene uden forsinkelse i ordentlig kvalitet igen. Og jo mere det skal ses på denne måde, jo mindre lyst får jeg sgu for at skulle betale for det til sin tid, om så det er via Dplay eller Eurosportplayer.

    Men hvis nogen har praktiske hacks og gode erfaringer, eller kender måder at opnå ordentlig billedkvalitet på, så håber jeg I vil dele dem her.

  2. #2
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    15,394

    Re: København, Discovery og streamede kampe

    En tilføjelse om teknikken ... det er sommetider lidt spøjst at høre det stillet op som at flow-tv og YouSee er dinosaurerne, gårsdagens teknik, mens streaming er dinosaurdræberne fra fremtiden.

    Tjah. Sad i går aftes, sent, og tænkte at nu var det tid at se den Chelsea-Liverpool-kamp, jeg havde skippet da den var på direkte. De lægger jo alle kampene op på Dplay, ikke? Så ved halv tolv-tiden gik jeg ind for at sætte den i gang. Forkert nummer: Den var stadig placeret under Live, og jeg fandt ud af hvorfor. Det var nemlig ét langt program, der var sat til at slutte kl. tolv, og jeg havnede i en debat om Danmarks Nations League-pulje. I det mindste var det ikke en diskussion om kampen, som ret hurtigt kunne have frataget mig lysten til at se den.

    Så ledte jeg efter en start-forfra-knap – igen ingen hjemme. Det var bare at vente til udsendelsen var slut, og upload gennemført. Lidt over tolv kunne man gå i gang med at se udsendelsen. I det mindste kunne man spole gennem optakten og pausen.

    Se, havde kanalen nu stadig været på YouSee – så havde jeg lavet en optagelse, og den ville jeg kunne starte lige præcis når det passede mig, og køre igennem alt det jeg ikke var interesseret i. Og jeg var sluppet for heftig motion judder, på grund af lav framerate, hvilket i høj grad også er et fænomen på programmer der ikke sendes live.

    Dplay er som at træde flere år tilbage i tiden, ikke bare med billedkvalitet, men også hele det tekniske setup ved siden af.

  3. De følgende 10 brugere er enige:

  4. #3
    Tilmeldingsdato
    Apr 2019
    Indlæg
    543

    Re: København, Discovery og streamede kampe

    Jer der bruger Dplay og brokker jer over det, har I prøvet at logge ind på Eurosportplayer i stedet, som er Discoverys platform til sport? Jeg har brugt det i halvandet år, og jeg har aldrig haft problemer med at spole tilbage i udsendelser, pause, start forfra osv.

  5. De følgende 2 brugere er enige:

  6. #4
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    272

    Re: København, Discovery og streamede kampe

    Citat Oprindeligt indsendt af qwert Se meddelelser
    Jer der bruger Dplay og brokker jer over det, har I prøvet at logge ind på Eurosportplayer i stedet, som er Discoverys platform til sport? Jeg har brugt det i halvandet år, og jeg har aldrig haft problemer med at spole tilbage i udsendelser, pause, start forfra osv.
    Måske er det bare mig eller fordi jeg PT bruger den 60 dages gratis periode men jeg kan ikke logge ind på Eurosportplayer med mit Dplay login
    Og som -smølle nævner er forsinkelsen på live udsendelser et så stort irritations moment for mig at jeg ikke kommer til at bruge penge på produktet når den gratis prøveperiode udløber

  7. Den følgende bruger er enig i dette:

  8. #5
    Tilmeldingsdato
    Mar 2012
    Indlæg
    1,505

    Re: København, Discovery og streamede kampe

    Citat Oprindeligt indsendt af Lønne Se meddelelser
    Måske er det bare mig eller fordi jeg PT bruger den 60 dages gratis periode men jeg kan ikke logge ind på Eurosportplayer med mit Dplay login
    Og som -smølle nævner er forsinkelsen på live udsendelser et så stort irritations moment for mig at jeg ikke kommer til at bruge penge på produktet når den gratis prøveperiode udløber
    Det er fremtiden, så det må vi vende os til.

    Jeg streamede Celtic-kampen via min nyerhvervede DPlay-adgang (60 dages prøve/gratis), og det fungerede over al forventning. Jeg streamede trådløst gennem en betonvæg til en app i mit Samsung 4K-tv. Billedet er ikke 4K. Det er heller ikke 1080, men nok snarere 720, men det var til at leve med. Forsinkelsen var konstant maks ét minut. I forhold til streaming via Yousees app er det også acceptabelt. Yousee er ofte 1,5 minutter bagud.

  9. #6

    Jeg havde også Dplay i første omgang (vidste ikke man kunne købe Eurosport Player for sig selv dengang), og der loggede jeg nemlig altid bare ind på EP. Men fair nok, hvis det ikke virker, så er der jo ikke så meget at gøre, det lyder bare til at EP er en del bedre end Dplay som platform. Forsinkelsen er selvfølgelig op til den enkelte, det var jeg heller ikke for glad for i starten, men det har jeg vænnet mig til nu, så når jeg ser en kamp, slår jeg lige notifikationer fra i livescore, men det skal jeg jo uanset hvor jeg streamer fodbold.

  10. #7
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    15,394

    Re: København, Discovery og streamede kampe

    Citat Oprindeligt indsendt af Døren Se meddelelser
    Det er fremtiden, så det må vi vende os til.

    Jeg streamede Celtic-kampen via min nyerhvervede DPlay-adgang (60 dages prøve/gratis), og det fungerede over al forventning. Jeg streamede trådløst gennem en betonvæg til en app i mit Samsung 4K-tv. Billedet er ikke 4K. Det er heller ikke 1080, men nok snarere 720, men det var til at leve med. Forsinkelsen var konstant maks ét minut. I forhold til streaming via Yousees app er det også acceptabelt. Yousee er ofte 1,5 minutter bagud.
    Tjah, som nævnt er jeg sådan lidt "hvis det er fremtiden, så lad os leve i nutiden lidt endnu". For fremtiden er stadig ikke klar til brug, hvis det skal være på den måde.

    Forsinkelse, lagging, tydelige mangler i forhold til flow-versionen af 1080p (det ligner det billede vi kaldte "opskaleret" da man købte en ny dvd til det store fjernsyn i 00'erne), mangel på basale funktioner som at starte forfra ... faktisk føles fremtiden mere som fortid end som nutid når man bruger Dplay :-)
    (Og det er uden at dele f.eks. de 4k-ønsker, Bopa har; jeg har et ikke specielt nyt hd-tv, der dog er voldsomt meget bedre at se på når det får et tv-signal i sig).

    Er Eurosportplayer bedre på nogle af de punkter, er det trods alt en lettelse. Det kommer i alle fald ikke på tale at abonnere på Dplay, men det var nu heller ikke aktuelt i forvejen, da det også er dyrere end den anden mulighed.

    Indtil da gad jeg søreme bare godt have de kanaler tilbage i nutidens tv-løsning for dem der også er online på andre platforme: den, vi kalder tv ;-)

  11. Den følgende bruger er enig i dette:
    rsj

  12. #8
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    15,394

    Re: København, Discovery og streamede kampe

    Citat Oprindeligt indsendt af qwert Se meddelelser
    Jer der bruger Dplay og brokker jer over det, har I prøvet at logge ind på Eurosportplayer i stedet, som er Discoverys platform til sport? Jeg har brugt det i halvandet år, og jeg har aldrig haft problemer med at spole tilbage i udsendelser, pause, start forfra osv.
    Yup. Det giver ikke adgang.

  13. #9
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    702

    Re: København, Discovery og streamede kampe

    Jeg streamede trådløst gennem en betonvæg til en app i mit Samsung 4K-tv. Billedet er ikke 4K. Det er heller ikke 1080, men nok snarere 720, men det var til at leve med.
    Nej, nej og atter nej. Min nye LG C9 har ødelagt mig for den slags middelalderligt halløj. Jeg læser heller ikke kileskrift på kampesten.

    Det helt afgørende er, at Dplay ikke altid sender i 50 fps. Jeg tror at de har en kontrakt med deres cloud-udbyder (Amazon), der automatisk falder tilbage på 25 fps, når der er mange på.

    Hvis Dplay skal nå frem til os i bedre kvalitet, skal de ud på centralerne med løsninger, der kan håndtere den slags. Jep, Amazon tilbyder selvfølgelig den slags for knaster. Det er kun et spørgsmål om økonomi. Men i og med at danskere generelt anser 14 pixels på skærmen for at være "en god oplevelse", så er det ikke noget Discovery gider investere i.
    Mvh,
    Bopa

  14. De følgende 4 brugere er enige:

  15. #10
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    1,535

    Re: København, Discovery og streamede kampe

    Citat Oprindeligt indsendt af Bopa Se meddelelser
    Nej, nej og atter nej. Min nye LG C9 har ødelagt mig for den slags middelalderligt halløj. Jeg læser heller ikke kileskrift på kampesten.

    Det helt afgørende er, at Dplay ikke altid sender i 50 fps. Jeg tror at de har en kontrakt med deres cloud-udbyder (Amazon), der automatisk falder tilbage på 25 fps, når der er mange på.

    Hvis Dplay skal nå frem til os i bedre kvalitet, skal de ud på centralerne med løsninger, der kan håndtere den slags. Jep, Amazon tilbyder selvfølgelig den slags for knaster. Det er kun et spørgsmål om økonomi. Men i og med at danskere generelt anser 14 pixels på skærmen for at være "en god oplevelse", så er det ikke noget Discovery gider investere i.
    Havde ellers overvejet at investere i et nyt tv da jeg håbede at det kunne løse udfordringen med det "hakkede" billede - men hvis signalet ikke kan følge med alligevel er det vel spild af penge.

    I øvrigt det samme problem med Viaplay. Det er fint at streame film og serier. Men sport er elendigt....

  16. #11
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    702

    Re: København, Discovery og streamede kampe

    Havde ellers overvejet at investere i et nyt tv da jeg håbede at det kunne løse udfordringen med det "hakkede" billede - men hvis signalet ikke kan følge med alligevel er det vel spild af penge.
    Hvis du mest ser fodbold på tv - det kan ikke bære investeringen lige nu, for 4K50fps er der ikke meget af og det virker ikke som om, det er meget mere på trapperne (herhjemme - i England stormer det frem). Der er vist knap overvejelser om at sende EM i 4K. Opskaleringen af Yousees HD-signal er "OK" gennem deres 4K-box (og 50 fps), men ikke mere end det. Og et ældre tv kan også vise 50 fps.

    Men Netflix UHD og Apple TV+ (mest lejefilm) på det nye LG C9 er noget helt andet. Det er ikke noget, man går tilbage fra. I år kommer Disney og HBOs nye service, der udbydes via Youtubes 4K-løsning (og formentlig også gennem Apple TV +). Så hvad angår scriptet indhold er det en helt anden historie.

    I øvrigt ser 4K-bold pretty nice ud. Der er bare ikke så meget af det.
    Mvh,
    Bopa

  17. Den følgende bruger er enig i dette:

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. U21 kampe
    By hpless in forum De korte linier
    Svar: 1
    Sidste Meddelelse: 07.06.11, 21:27
  2. FCK's kampe på fck.dk
    By wochmann in forum De korte linier
    Svar: 17
    Sidste Meddelelse: 29.07.08, 10:31
  3. PC ude i 2 kampe(!?)
    By 44fire44 in forum De korte linier
    Svar: 9
    Sidste Meddelelse: 18.05.04, 13:40
  4. Kun i 3 kampe!!
    By Molfen in forum De korte linier
    Svar: 6
    Sidste Meddelelse: 03.11.03, 13:48
  5. Svar: 0
    Sidste Meddelelse: 06.10.03, 23:11

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •