Hvor er det fantastisk at opleve et samlet folketing, arbejdsmarkedsparter, den finansielle sektor og befolkningen smide de daglige interesse konflikter i baggrunden og i fællesskab prøve at få Danmark igennem Corona-krisen med færrest mulige døde, et samfund med fungerende kritiske funktioner intakt og en fælles indsats for at afbøde de økonomiske konsekvenser.
At man i de besluttende organer erstatter stor grad af egen-interesse for de altruistiske større og fælles interesser. At opleve en befolkning der tager hånd om hinanden i stort og småt. Lige fra den hjælpende hånd i det nære til de 17.000 der har meldt sig som frivillige til at varetage kritiske funktioner. En stor TAK til politiske “venner” og politiske “modstandere” , til arbejdsgivere og lønmodtagere, til folk i kritiske funktioner, til folk der stadig går på arbejde, til folk der bliver derhjemme, til folk der frivilligt hjælper hvor der er behov. En masse varme tanker til alle der mister deres kære, alle der mister deres job, alle der mister deres indtjening, alle der må dreje nøglen om. Må I alle overkomme jeres tab og må så få som muligt ende i samme situation. Slutteligt, må nogle af de nævnte dyder blive krisen igennem og må de leve videre på den anden side af krisen.