At ville hente David Nielsen ind som cheftræner er pt. uambitiøst, uagtet at han har gjort det godt med AGF. Men det har været med en spillestil, hvor man har haft et udgangspunkt i at modstanderen har bolden mest. Her har vi i højere grad haft fokus på "possession with purpose", især i Europa. Nok har vi spillet en del europæiske kampe, hvor modstanderen har haft bolden mest, men vi har stadig i de fleste kampe ligget på en boldbesiddelsesprocent, som har været tættere på de 50% end de 40%, ligesom vi i Superligaen ikke har haft et gennemsnit på under 52% boldbesiddelse henover sæsonerne de sidste 10 år. Til sammenligning har David Nielsen i hhv. Lyngby og AGF ikke haft over 49% i 3 ud af 4 mulige sæsoner. I sidste sæson, hvor AGF blev nr. 3, havde de 3. lavest boldbesiddelsesprocent i Superligaen med 46,9%, dårligere end hold som Lyngby og Horsens. Ikke ét mesterhold de sidste 10 sæsoner har haft en gennemsnitlig boldbesiddelsesprocent på under 52%.
Men min kvalifikationsliste over hvad en FCK-træner skal kunne er flg.:
- Kunne formå at stå for det pres, som er ved at træne Nordens største hold målt på både budget og europæisk placering.
- Kunne formå at skabe resultater, der ikke afviger synderligt fra hvad Ståle & co. har formået i de gode og stabile perioder.
- Kunne formå at have en klart defineret og velstruktureret rød tråd i sin spillestil, som også kan gå igen i ungdomsafdelingen, uden der sker for stor omvæltning.
- Kunne formå at anvende de unge spillere, som inden for de kommende år kommer frem fra FCK Talent.
- Kunne formå at udvikle sig løbende, både hvad angår det taktiske, det træningsmetodiske og brugen af ny viden og forskning, heriblandt nye analyseværktøjer.
- Kunne formå at håndtere pressen på hensigtsmæssig vis, både når det går godt og når det går skidt.
- Kunne formå at fastholde den "tilgængelighed", der generelt har været for presse og fans i klubben.
- Have de rette værdier og kunne udvise dem i sine handlinger.
- Kunne pisse BØF og FCM af i et eller andet omfang.
Sidst redigeret af Kiwi : 14.10.20 kl. 11:27
Fede, Rokie_Ijeh, shs, Z-ster
Her må jeg bare sige, at den forstår jeg SLET ikke.. Nu er det ikke fordi den skal gå ud over dig, men jeg har simpelthen hørt de to navne bragt på banen så mange gange efterhånden, og jeg fatter det bare ikke.. Især ikke Linderoth.. Mackan har været assistent på for nogle andre svenskere, men hvad har han dog bevist? Så kan man sige, hvad så med Christian Poulsen? Han er heller ikke oplagt i min bog, men står dog trods alt i lære hos en af Europas aller mest interessante og succesfulde trænere. Linderoth/Mackan ville være en katastrofe og det ville minde mig så meget om BIF's deroute og deres insisteren på at ansætte gamle koryfæer som Henrik Jensen, Auri osv...
Nu er der flere herinde der ikke mener David overhovedet bør være relevant, men han har i min verden bevist på alle parametre, at han har det der skal til..
Du citere afsnittet om at David Nielsen har gjort det godt i både Lyngby og AGF og bruger det som en sammenligning om at han ikke kan erstatte Ståle. På intet tidspunkt giver du udtryk for at det handler om mennesket og ikke CVét.
Skal man tro nogle af de historier der er fremme om Ståles tilgang den seneste tid som har taget hårdt på flere spillere ved jeg nu ikke om det skal ses som et positivt karaktertræk. Jeg har ikke fulgt med i hvordan andre trænere agere men blot set resultater så jeg er bestemt ikke den rette til at komme med forslag til en ny cheftræner.
Jeg siger ikke at David N vil være den rigtige træner men personligt behøver jeg ikke en træner med et flot CV. Jeg vil hellere have en der vil projektet og som man kan se blive i klubben i mange år frem i tiden
Sidst redigeret af Lønne : 14.10.20 kl. 11:35
Jeg må sige, jeg forstår i særdeleshed ikke den med mennesket. David står netop for mig som en FREMRAGENDE motivator der får det maksimale ud af sit materiale. Han stiller enormt høje krav til sine spillere og samtidig formår han at holde dem motiverede. I en klub som vores, hvor man må formodes at kunne samle den på papiret stærkeste gruppe af spillere, er det en enormt vigtig egenskab vores næste cheftræner skal besidde.
Udover jeg overhovedet ikke er imponeret af hans pindsvine / kontra fodbold så fremstår hans evner til at motivere en trup på linje med Bo Henriksens eller Auris evige kom så gutter....
Og hvis man ellers har lyst til at komme nærmere på mennesket David Nielsen kan man jo blot slå op i hans bog "sorte svin" hvor han blandt andet plæderer for at det er okay at tabe med vilje, at det er okay at kalde folk "bøssekarl" og at det okay at slå nogen ned.
Det bliver både taktisk og menneskeligt et nej tak herfra.
Resultatet er selvfølgelig ikke godt, og nej, på det parameter har han da så ikke overbevist på endnu.. Men med til historien hører altså også at AGF dominerede den kamp, men var uheldige med at Hausner ikke kunne spille, hvilket betød at Backmann måtte spille i stedet.. Det var voldsomme personlige fejl fra ham som fik Mura i gang. Samtidig var AGF tvunget til at kaste alt frem, fordi kampen blev afgjort over kun ét opgør.. Det betød en ekstra scoring til Mura i overtiden.. Selvfølgelig er det ikke et imponerende resultat, men man kan altså ikke diskvalificere David på den baggrund (hvilket jeg har hørt andre gøre)..
I dagens Transfervinduet-podcast nævnes Peter Møller som mulig Sportschef (det er ren metasnak uden rygter eller lignende). Men jeg er kæmpe fan. Skulle han på en eller anden måde have lyst til at kravle ned fra toppen af dansk fodbold foran EM på hjemmebane, så ville han da være en drømmesigning i forhold til profilen (god til medier, sportslig indsigt og ledelseserfaring).
jeg tror ikke på den, men keder han sig i DBU og vil mere i rampelyset så er han da velkommen! :)
Men er der profiler som ham derude, som jeg har overset eller bare ikke kendskab til? :)
Jeg er sådan set enig. Det er useriøst at diskvalificere en træner på en enkelt kamp. Ja.
Men vil dog stadig sige, at europæisk erfaring ikke just er noget manden kan prale af. Det synes jeg er et problem for os.
En dealbreaker? Måske ikke. Men et aspekt der medvirker til at David Nielsen er et fint bud, men sgu hellere ikke meget mere end "fint".
Zan
Hvad med U21 træner Albert Capellas? Jeg kender ikke så meget til ham og han har godt nok ikke meget FCK "DNA" (hvad det så end er - ingen kan vist svare på det). Men han ved tilsyneladende noget om "possession football":
https://possessionfootball.com/
Edit. Argh!!!!! - så lige BIF's logo på hans website...
Ja og Ståle var sgu uheldigt, at Falk ikke var klar mod kroaterne, vi skulle kaste alt frem.... :)
Jeg har personligt intet imod David - for min skyld kan vi godt prøve ham af. Efter fyringen af Ståle er jeg personligt ganske opgivende og næsten tilnærmelsesvis ligeglad omkring en ny træner. Men jeg finder det sgu lidt sjovt at læse så mange positive indlæg om David, når han står for så meget af det, som folk herinde har haft så travlt med at bebrejde Ståle for. Her snakker vi om en primær fokus på en defensiv og ganske mange lange bolde - formentlig i endnu større grad end Ståle. Generelt har jeg virkelig ikke særlig høje tanker om David rent taktisk, og når man herinde ofte har haft travlt med at give æren for Ståles successer til f.eks. Wiggen, så kan man formentlig gøre det samme med Ruben Selles i AGF. Ovenikøbet har David meget lidt erfaring (og endnu mindre succes) i Europa.
Det lidt som taler for David er hans kommunikative evner og formentlig også det faktum, at han kan give spillere noget gejst. Personligt synes jeg ikke, at det bør være nok til at blive træner her, og skal man virkelig have David, så skal man have en meget taktisk dygtig assistent ved siden af.
Faktisk kan jeg slet ikke se noget dansk bud (udover måske Hjulmand) som har hele pakken til at kunne styre vores 1. hold. Enten mangler de personlighed og pondus (som feks. Flemming Pedersen) eller også mangler de taktiske evner og/eller erfaring med store kampe nationalt og internationalt.
Jeg kan næsten ikke forestille mg andet end man kigger udenfor landets grænser. Det vil imo også være bedste løsning med et større udenlandsk navn som vinder respekt blandt vores "stjerner" i truppen kombineret med en dygtig dansk assistent, som kender ligaen og klubben (og dens identitet) ud og ind.
Skulle man komme med et frækt bud (ikke nødvendigvis det, som jeg håber), så tiltræder vores kommende træner d. 13. november, hvis Island taber EM-playoffkampen til Ungarn og Erik Hamren måske bliver ledig.
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)