Ansættelsen af Jess Thorup symboliserer på sin vis meget godt hele den situation, som hele klubben og forretningen bag er i lige nu: I en eller anden form for transformation (hvis man tager ja-hatten på) eller måske endda i en større strategisk eller identitetsmæssig krise (hvis man tager nej-hatten på).
En ny cheftræner er (var) bare én af de mange store beslutninger, som formentlig skal tages i og omkring hele FC København og Parken i de kommende år: Hvad skal den nye og fremtidige strategi være for hele koncernen og Parken/FCK i særdeleshed? Hvem skal komme med pengene til de mange 100-mio. kr. store investeringer, som både fodboldholdet, Parken i sig selv og andre dele af koncernen står og kræver de kommende år? Og kommer det til at betyde ændringer i ejerkredsen, eller ændringer i koncern-setuppet og forretningsmodellen - og hvad får det af betydning for FC København?
For så at vende til de mere fodboldmæssige aspekter: Hvordan skal der bygges videre på det fundament, som især Ståle har stået for opbyggelsen af gennem mere end et årti? Hvilken identitet og spillestil skal holdet bygges op om fremover, og hvilken person eller hvilke personer skal først og fremmest være garant for det? Hvad betyder det for indkøb, scouting, træning osv.?
I lyset af de store beslutninger og potentielt store forandringer, som venter klubben de kommende år, er Jess Thorup et åbenlyst valg til trænerposten.
Hvis noget kendetegner ham som træner, er det vel, at han er ekstremt tilpasningsdygtig til det miljø, han er i. Han har skullet omstille sig fra at være Superliga-træner med et bundholdsbudget i Esbjerg til at være U21-landstræner i et DBU præget af Morten Olsens fodboldfilosofi til at skaffe resultater og mesterskab i FC Midtjylland. Og senest været træner i to af de større, belgiske klubber. Alle steder med fornuftig succes, må man nok sige.
Jeg tror simpelthen ikke, at FCK-organisationen og bestyrelsen lige nu har været klar på at dedikere sig til et projekt a la Bo Svensson eller Christian Poulsen, relativt uprøvede trænernavne men med formentlig en klar retning for spillestil, scouting osv. Eller for den sags skyld et større udenlandsk navn, som vil komme med et helt projekt og en masse af sine egne folk.
Der har været brug for en mand, som kan sejle skibet gennem oprørte vande. Som tager det spillermateriale og de betingelser, han får at arbejde under, og får mest mulig ud af det.
I virkeligheden er ansættelsen af Jacob Neestrup som assistent (hvis det lykkes) måske det mest perspektivrige i den her trænerkonstellation: Er han i virkeligheden det langsigtede projekt og det langsigtede emne som ny cheftræner? Thorup navigerer skibet gennem de næste 2-3 år, skydes herefter afsted til et nyt og måske større udlandseventyr, end det han er kommet fra, og i mellemtiden er Jacob Neestrup modnet og klar til at være FC Københavns nye cheftræner.