Det er selvsagt et fair synspunkt, at pointsnittet i Superligaen og/eller nederlaget til Rijeka i sig selv skulle væretilstrækkeligt til en fyreseddel. Men det klinger af historieforvanskning, hvis de to parametre fremhæves alene.
Det ville have været særskilt fyringsgrundlag, hvis den nu tidligere sportslige ledelse havde negligeret det pauvre pointsnit på 1,30 i Superligaen i kalenderåret 2020, eller i øvrigt virket handlingslammet. Jeg mener ikke, at Ståle skulle have været hverken det ene eller andet.
Således udtrykte Ståle i blandt andet
Tipsbladet allerede 24. april 2020, at der var behov for udarbejdelsen af en ny strategi for klubben. Han har heller ikke underspillet hverken den personlige eller klubmæssige fiasko i nederlaget til Rijeka, eller foregivet, at pointhøsten i Superligaen ikke har været uacceptabel.
Ståles resultater over tid taler for sig selv, og truppen er netop markbart forstærket med tilgangen af Zanka og Ankersen. Selvom om måtte være enig i behovet for forandring, er timingen i hvert fald angribelig. Og jeg er for min del ikke overbevist om, at udsigterne til bedre sportslige resultater er højnet med forfremmelsen af Hjalte Bo.