Se afstemningsresultater: Hvad skal man gøre ved Parken?

Stemmeafgivere
39. Du kan ikke stemme i denne afstemning
  • Reducere kapaciteten til 30.000

    3 7.69%
  • Status quo

    17 43.59%
  • Opgradere kapaciteten til 50.000 pladser

    15 38.46%
  • Opgradere kapaciteten, men mindre end 50.000 pladser

    4 10.26%
Viser resultater 1 til 10 af 10

Emner: Parkens kapacitet fremadrettet

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jan 2015
    Indlæg
    1,714

    Parkens kapacitet fremadrettet

    Jeg faldt over det her interview med Lars Bo Jeppesen i Mediano, hvor han kort diskuterer ideen om at reducere Parkens tilskuerkapacitet fra 38.000 til 30.000, mod at en sådan omstrukturering skulle give en bedre samlet oplevelse for tilskuerne. Især med henblik på at det er sjældent, Parken har over 30.000 tilskuere inde og se fodbold. Han nævner dog i samme ombæring, at DBU, der er den største eksterne partner, nok ikke er lige så varm omkring ideen med en reducering af antallet af tilskuere. For hvorfor skulle man så fortsætte med at bruge Parken, hvis man i så fald lige så godt kunne bruge det i Brøndby, som vil have et lignende tilskuerantal, samt en mere konkurrencedygtig pris?

    På den anden side har DBU for lidt over et halvt år siden udtrykt et behov for et stadion på ca. 50.000 tilskuere, i stil med Friends Arena i Stockholm, hvor man så har diskuteret, hvorvidt det skal bygges op fra bunden, eller om enten Parken eller Hjalte Park skulle udvides med penge fra DBU. At bygge et nyt stadion op fra bunden, uden at der er nogen, som anvender det til dagligt, ville være en dyr omgang, hvilket Idrættens Analyseinstitut også har været ude og advare mod. Derfor er det nok sandsynligt, at der vil blive tale om at enten Parken eller Hjalte Park bliver tilgodeset med en sjat penge til formålet, hvis DBU vælger at fortsætte med ideen.

    Til sammenligning er der flg. stadions i Nordeuropa (minus Tyskland) med en lignende kapacitet på cirka 50.000:
    - Friends Arena (AIK, Stockholm). Kapacitet: 53.000. Tilskuersnit i seneste sæson: 18.900. Antal indbyggere i byen: 1,9 mio.
    - Johan Cruyff Arena (Ajax, Amsterdam). Kapacitet: 55.000. Tilskuersnit i seneste sæson: 53.300. Antal indbyggere i byen: 1,5 mio.
    - De Kuip (Feyenoord, Rotterdam). Kapacitet: 47.500. Tilskuersnit i seneste sæson: 45.500. Antal indbyggere i byen: 1,2 mio.
    - Ibrox (Rangers, Glasgow). Kapacitet: 51.000. Tilskuersnit i seneste sæson: 49.200. Antal indbyggere i byen: 1,6 mio.
    - Aviva Stadium (Leinster Rugby, Dublin). Kapacitet: 51.700. Tilskuersnit i seneste sæson: 12.000. Antal indbyggere i byen: 1,2 mio.

    Der er ting, der taler for og imod ved at skulle investere så mange penge i en så stor renovering af Parken, for at man kan udvide tilskuertallet til de cifre.

    Udfordringer:
    - Det koster mange penge, som kunne være blevet anvendt til at styrke spillertruppen og det sportslige setup.
    - Hvor skal holdet spille, mens stadion renoveres?
    - Er der et reelt potentiale for en meningsfuld udnyttelse af kapaciteten, når stadion er færdigbygget? Er der et reelt opland til den kapacitet, når der også er en klub som BØF i relativt kort afstand derfra?
    - Den gennemsnitlige tilskuermængde i Parken er på 16.100 tilskuere i denne sæson præ-corona.

    Fordele:
    - Når man fra ledelsens side har nævnt, at man vil kunne måle sig med klubber som eksempelvis Ajax og Porto, vil man have et stadion, der er størrelsesmæssigt sammenligneligt med de to klubbers hjemmebane.
    - Der er et opland, som er sammenligneligt med de tidligere nævnte byer, hvor der er en fornuftig udnyttelse af stadionkapaciteten.
    - DBU vil gerne kunne tiltrække turneringer såsom kvinde-EM og VM til Danmark, hvilket bliver nemmere med et sådant stadion (= lejeindtægt til PS&E).
    - Med en sådan stadionkapacitet kan man i højere grad byde ind på Europa League finaler, der i langt de fleste tilfælde i løbet af de sidste 5 år er blevet afholdt på stadions i den størrelsesorden (= lejeindtægt til PS&E).

    Men det er ikke noget, jeg mindes, vi for alvor har diskuteret herinde. Så hvad synes I om hhv. Lars Bo Jeppesens og DBUs ide?
    Ståle Raus #666

    Ceterum autem censeo Civitas Puteus delendam esse (I øvrigt mener jeg at Brøndby bør destrueres)

    Wow, a clueless Brøndbyfan on Twitter... how original.. Keep your focus on the sandwiches buddy.
    (Citat: Hannes Sigurdsson)

  2. De følgende 2 brugere er enige:

  3. #2
    Tilmeldingsdato
    Dec 2003
    Indlæg
    3,315

    Re: Parkens kapacitet fremadrettet

    Citat Oprindeligt indsendt af Kiwi Se meddelelser
    Men det er ikke noget, jeg mindes, vi for alvor har diskuteret herinde. Så hvad synes I om hhv. Lars Bo Jeppesens og DBUs ide?
    Det blev skam diskuteret en del, da DBU luftede idéen om at få et 50 kilo-stadion. Jeg kan bare ikke lige finde ud af i hvilken tråd.

    Men noget af det, der blev diskuteret, var, hvordan det overhovedet skulle kunne lade sig gøre at udvide Parken til 50.000 uden at rive kontortårnene ned. Du kan ikke udvide nedad, da banen ikke må blive mindre, og du kan ikke udvide opad på tre af siderne uden at komme i karambolage med henholdsvis Øster Allé, Brumleby og den nye kontortribune. Det vil sige, at de 12.000 ekstra pladser skulle knaldes oven på A-tribunen, hvilket ville få Gelbe Wand i Dortmund til at blegne. Det var i hvert fald mit ræsonnement dengang, kan jeg huske. :-)

    Bortset fra det er jeg ikke pjattet med tanken om at reducere Parkens kapacitet. Vi skal have det største stadion! ;-)

    Udover det er det helt afgørende for min holdning, hvem der skulle hive læderet op af lommen til en eventuel udvidelse.
    Garneren

    ______________________________ ___________

    Brøndby-logik
    "Vi mener ikke, vi er skruebrækkere. Vi vælger at være solidariske...med klubben."
    Per Nielsen, 24. august 2004

    Brøndby-sandheden
    "Så lukker vi. Større er kærligheden heller ikke."
    Anonym BIF-ansat, 8. januar 2013

  4. Den følgende bruger er enig i dette:

  5. #3
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    652

    Re: Parkens kapacitet fremadrettet

    LBJ er i det hele taget optaget af en bredere udnyttelse af Parken - at lyset altid er tændt. Eftersom det ikke kan være fodbold hele tiden, så peger det naturligt i andre retninger - esport, koncerter og andet i en fleksibel struktur - her har man så kke taget Københavns kommune og naboerne i ed, men grundlæggende lyder det fornuftigt at ofre en kapacitet man sjældent bruger til fordel for andre formål.

    Kan man samtidig gøre Parken som fodboldstadion endnu mere attraktiv og intimiderende omkring en lavere kapacitet, men med en bedre gennemsitlig brugeroplevelse, well.

    Stillet overfor en større kapacitet (vi selv skal finansiere) ved jeg godt, hvad jeg foretrækker. Topkapaciteten kommer for sjældent i spil og den har vel netop den konsekvens at stadion ikke kan bruges til meget andet, når det ikke lige er til fodbold. Reelt begyndte Brøndbys nedtur med beslutningen om at bygge en anden ring på Brøndby Stadion. Det er dyre tomme pladser at have stående for at kunne gå til fest 2*2 timer om året.
    Mvh,
    Bopa

  6. Den følgende bruger er enig i dette:
    Orb

  7. #4
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    288

    Re: Parkens kapacitet fremadrettet

    Citat Oprindeligt indsendt af Bopa Se meddelelser
    LBJ er i det hele taget optaget af en bredere udnyttelse af Parken - at lyset altid er tændt. Eftersom det ikke kan være fodbold hele tiden, så peger det naturligt i andre retninger - esport, koncerter og andet i en fleksibel struktur - her har man så kke taget Københavns kommune og naboerne i ed, men grundlæggende lyder det fornuftigt at ofre en kapacitet man sjældent bruger til fordel for andre formål.

    Kan man samtidig gøre Parken som fodboldstadion endnu mere attraktiv og intimiderende omkring en lavere kapacitet, men med en bedre gennemsitlig brugeroplevelse, well.

    Stillet overfor en større kapacitet (vi selv skal finansiere) ved jeg godt, hvad jeg foretrækker. Topkapaciteten kommer for sjældent i spil og den har vel netop den konsekvens at stadion ikke kan bruges til meget andet, når det ikke lige er til fodbold. Reelt begyndte Brøndbys nedtur med beslutningen om at bygge en anden ring på Brøndby Stadion. Det er dyre tomme pladser at have stående for at kunne gå til fest 2*2 timer om året.
    Er det ikke bare gammel vin på nye flasker? Synes man har messet bred udnyttelse siden købet af Parken. Sandheden er at Dan Hammers arena i Ørestaden stadig, efter en ombygning, vil være smartere til de her events. Det er naturligvis en påstand trukket ud et vist sted. Jeg savner i hvert fald en konkretplan før jeg kan gå ind i en diskussion om nedskalering af kapaciteten og ombygning overhovedet giver mening inden for en ramme der gør det smartere/billigere end at bygge noget helt nyt. Det lyder umiddelbart dyrt.

    Pede

  8. #5
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    652

    Re: Parkens kapacitet fremadrettet

    Hey, jeg refererer loyalt ledelsens ambitioner om en lysende kulturkatedral, hvor lyset aldrig slukkes!

    Hvis man ikke tror på en "nedbygning" og heller ikke på en øget kapacitet (på adressen), så er svaret "ingenting".

    Og det kan faktisk også være forretningmæssigt godt nok, så længe man kan fastholde DBU, har et rimeligt antal koncerter og udlejningen går fint. Problemet bliver vel først ægte akut i det øjeblik, vi ikke kan - og det bliver vel netop kun som funktion af et nyt storstadion i en omegnskommune. Som jeg så har svært ved at se forretning i, så alting går lidt i tomgang.

    Samtidig er der aftalen med kommunen om antallet af helt kommercielle arrangementer. Uden at tilbyde noget tilbage til kommunen - som det var tanken med det afdøde halprojekt på parkeringspladsen, før flemse brændte alle vores penge af - tror jeg personligt at det er en ret stor hurdle, der kræver en del fodarbejde.
    Mvh,
    Bopa

  9. De følgende 2 brugere er enige:

  10. #6
    Tilmeldingsdato
    Sep 2009
    Indlæg
    1,451

    Re: Parkens kapacitet fremadrettet

    Jeg er ikke helt med på hvad en nedskallering af Parkens kapacitet helt praktisk indebærer? Mere afstand mellem hvert sæde? Selvom det pt er højaktuelt er det nok ikke den løsning der tænkes i.. Den fodboldromantiske del af mig håber, at uanset hvilken løsning der vælges - op eller ned - så tænkes og prioriteres der i løsninger, som gør fodboldoplevelsen mest mulig attraktiv. Dvs. der skal tænkes løsninger som også giver det mest optimale fodbold-stadion. Og forhåbentlig ikke en løsning, hvor man helt skrotter - den godt nok uhyggeligt beskæmmende - endetribune mod PH Lings allé. Tænk at vi engang har betalt over 500 mio for at slippe af med en uhyggelig grim, dog ikonisk, endetribune, for blot at erstatte den med en endnu grimmere en af slagsen. Jeg håber godt nok at de nuværende beslutningstagere er dygtigere, og har mere æstetisk sans, end dem der sad der under den seneste ombygning.

  11. Den følgende bruger er enig i dette:
    MCN

  12. #7
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    652

    Re: Parkens kapacitet fremadrettet

    Jeg er ikke helt med på hvad en nedskalering af Parkens kapacitet helt praktisk indebærer?
    Din indre romantiker bliver nok skuffet. Det er en helt kommerciel tanke, hvor man betragter fodboldfans som kunder med en pænt uelastisk efterspørgsel, der finder sig i ret meget lort.

    Jeg tror man går og pusler med tanken om at lave en permanent esports venue i Parken. Uden at jeg kan sige dig hvordan.
    Mvh,
    Bopa

  13. #8
    Tilmeldingsdato
    Jan 2015
    Indlæg
    1,714

    Re: Parkens kapacitet fremadrettet

    En større ombygning af Parken ville desuden kræve, at vi skulle spille vores hjemmekampe et andet sted i cirka 3 år. Kan ikke se, hvor det skulle være, uden at vi endte med at skulle betale en virkelig høj leje.
    Ståle Raus #666

    Ceterum autem censeo Civitas Puteus delendam esse (I øvrigt mener jeg at Brøndby bør destrueres)

    Wow, a clueless Brøndbyfan on Twitter... how original.. Keep your focus on the sandwiches buddy.
    (Citat: Hannes Sigurdsson)

  14. #9
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    14,676

    Re: Parkens kapacitet fremadrettet

    Citat Oprindeligt indsendt af Kiwi Se meddelelser
    En større ombygning af Parken ville desuden kræve, at vi skulle spille vores hjemmekampe et andet sted i cirka 3 år. Kan ikke se, hvor det skulle være, uden at vi endte med at skulle betale en virkelig høj leje.
    Ville det ikke være muligt at gøre tribune for tribune? Det har vi en vis erfaring med fra for ca. ti år siden, og vi taler ikke om det endelige æstetiske resultat, men selve byggeprocessen ;-)

    Alt kommer selvfølgelig i den forbindelse til at handle om, hvor meget man kan beholde af de nuværende konstruktioner. Og så den helt store faktor: Er det overhovedet på den eksisterende beliggenhed, man skal satse på at bygge et mindre eller større stadion? Det er et solidt stykke attraktiv fast ejendom, man har fat i på Øster Allé. Også som salgsvare ... Skrækvisionen vil altid være, at en opportunistisk og usentimental ejer ville få lyst til at cashe ind til sig selv og til delfinansiering af et nyt, hvis han alligevel synes at stadion er udtjent og lige så godt fremover kan ligge et sted for enden af Vejlands Allé ;-)

  15. De følgende 2 brugere er enige:

  16. #10
    Tilmeldingsdato
    Jun 2005
    Indlæg
    3,534

    Re: Parkens kapacitet fremadrettet

    Parken er i forvejen et grimt stadion med dets kontortårne og en væg af glas ved D-tribunen. Det er svært at forestille sig en reduktion af kapaciteten, som ikke vil gøre Parken til et endnu større misfoster.

  17. Den følgende bruger er enig i dette:

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Ståle fremadrettet
    By Kenney in forum De korte linier
    Svar: 7
    Sidste Meddelelse: 03.06.20, 18:42
  2. Forsvaret i FCK fra næste sæson og fremadrettet
    By zebos in forum Transferforum
    Svar: 122
    Sidste Meddelelse: 09.07.11, 13:22
  3. Parkens kapacitet fordelt på tribunerne?
    By Andreas H.N. in forum De korte linier
    Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 31.10.07, 11:48
  4. Parkens udlandsambitioner
    By juansabrosa in forum De korte linier
    Svar: 5
    Sidste Meddelelse: 27.12.06, 16:22

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •