Oprindeligt indsendt af
Tops
Der er reelt ikke meget, der kan falde tilbage på Ståle. Det er rigtigt nok, at han sidder på unik sportslig magtfuld position i klubben, hvor det er hans way eller the goodbye-way, hvad angår spillere og middelmådige assistentrænere, men det er reelt set ikke hans skyld, at spillet ikke er kønt, at dyre spillere ikke slår til, at vi har købt spillere der får mange skader, at vi har vundet 3 ud af 7 dm'er + at de europæiske gruppekvalifikationer er for nedadgående i hans anden periode. Det kan han reelt ikke klandres for.
Det er bl.a. skaderne og kampprogrammet, og så et FCM som har en freakgodsæson (eller dvs. har haft ligesåmange freaksæsoner som os de seneste 7 år). Det kan godt være, at vi havde fået mesterskabet, hvis vi havde vundet vores indbyrdes kampe mod FCM, men det er stadig en freaksæson FCM har, som vi reelt ikke har kunnet gøre noget ved. Det er ikke ståles skyld, at Priske ikke kunne se fornuften i hans way, og at han tog til FCM, vinder mesterskabet og lammetæver os undervejs i processen. Det er ikke Ståles skyld at de seneste 10 kampe mod FCM, der i parentes bemærket hører hjemme i to byer med tilsammen i alt 55.000 indbyggere, byder på 7-2 i sejre i jysk favør og 22-10 i målscore.
I det hele taget er kolde facts og resultater unuancerede og kan forklares med rationaliseringer som skader, kampudvalg, dommere, uheld, statistikker mv. Vi spiller jo også med et koncept hvor det er sværere at integrere nye spillere, så det kan vi da ikke klandres for - for vi kan jo ikke ændre koncept! Og i øvrigt er vi slet slet ikke begyndt at lyde som BIF. Faktisk er 3 ud af 7 egentlig næsten godkendt de helt urimelige vilkår taget i betragtning. I det hele taget skal man ikke være så ambitiøs. Altså det kan godt være, at de er det ovre i FCM, men se hvordan det går. Herovre er vi realistiske og nøjsomme. Det kunne de godt tage at lære noget af de arrogante jyder.