Egentlig ikke, hvis man har alle detaljer med.
I efteråret 2019 startede Dave på denne diplomuddannelse som viderebygning, sideløbende med arbejdet i FCK:
https://www.mmu.ac.uk/sport-directorship/
Uddannelsen indeholder også rigtig meget om forretningsudvikling og håndtering af økonomi, så det er ikke så underligt, at han
1) skulle vide noget om emnet generelt, og
2) skulle vide noget specifikt om koncernens økonomi, da han givetvis har fået adgang til den nødvendige information om hvordan FCK er drevet.
Desuden er meget af det, han får sagt, ret alment kendt, hvis man har fulgt med.
Han får nævnt, at mens FCM investerede deres CL-penge i et nyt træningsanlæg (Kilde:
https://www.bt.dk/fodbold/cl-deltage...il-investering), så blev CL-overskuddet i FCK brugt på at betale udbytte til aktionærerne (Kilde:
https://finans.dk/investor/ECE951165...ld/?ctxref=ext)
Derudover nævner han i podcasten, at regnskabet i PS&E altid baserer sig på et europæisk gruppespil, hvilket vi med selvsyn har set er en risikabel forretningsmodel, da det kun kræver én dårlig dag for holdet for at man ikke opnår den målsætning. Lex Rijeka 2020. Hvorimod FCMs og FCNs forretningsmodel ikke i samme omfang er afhængigt af europæiske resultater for at løbe rundt, da den er baseret på transfers, og dermed også er mindre risikobelagt. Hvilket man også ser i hvor meget de to klubber investerer i deres talentudvikling og talentudviklingsmiljøer i forhold til FCK. Og selvfølgelig skydes der jo med skarpt ift. de mange penge, vi har brugt på transfers, som ikke er gået efter planen. Man skal ikke scrolle gennem mange transfertråde herinde for at se at der skydes med skarpt mod de såkaldte æsler, som er indkøbt både i Ståle-æraen og PC-æraen, og om at vi har for mange lønkroner, som sidder på tribunen i stedet for at være aktiveret på banen.
Hvad angår træningsfaciliteterne, som tråden jo handler om, så er det jo ikke noget nyt, han kommer med. Der er tre baner på 10'eren, som FCK anvender, herunder også ungdomsholdene. Når man sammenligner med de faciliteter, eksempelvis Ajax har til rådighed (og som der linkes til i tråden), i en by der nogenlunde tilsvarer København i størrelse og indbyggertal, så kan man jo kun se ret misundeligt efter det. Især når vi smider knapt 100 mio. kr. i udbytte fra CL ud til aktionærer, mens FCM bruger en pæn andel af dem på deres faciliteter. Og at han får sagt at banen i Parken er lort, og at det er pinligt at Danmarks nationalstadion har så elendig en bane.. Hvor mange er uenige i det udsagn?