Problemet er i hvert fald endnu en gang, at Ståle har fået samlet for meget skrammel sammen, der nu skal afsættes for at få nyt. Og så at han dummede sig gevaldigt ved ikke at forlænge med Bendtner.
Nuvel, det bør blive et farvel til Sotte og Ragnar. Førstnævnte er formentlig let afsættelig og sidstnævntes kontrakt udløber. Drømmen er selvfølgelig at få Zanka ind og det bør ikke være umuligt.
På venstre back kan man også sagtens sige farvel til både Bengtsson og Oviedo, og så få en yngre spiller ind som supplement til Boilesen, der forhåbentlig kan komme tilbage. Alternativt beholde Oviedo med lang kontrakt som reserve for Boilesen.
Den centrale midtbane skriger stadig efter den rigtige makker til Zeca. Falk kan være fantastisk, men det bliver for ofte en fysisk svag og ustruktureret konstellation. Mudrazija har potentialet, men skal vise sig bæredygtig. Begge spillere virker i øvrigt bedst egnet til en tre-mands midtbane.
Så der skal findes en fysisk stærk, boldspillende spiller (Vieira-type). Det kan blive svært, men Amartey har i hvert fald de fysiske forudsætninger, hvis han er spilleklar. Så kan Falk og Mudrazija være luksusspillerne til alle midtbanepostioner.
Fischer er ligaens bedste spiller og nu skal han i form til at vise det igen. Biel har vist små fremskridt, men er stadig stærkt fejlcastet til systemet, så der skal hentes en ny kant, både pga. kvalitet og bredde. Skov Olsen, Andersen og Sisto er selvfølgelig igen topemner og store forstærkninger, men faktisk har holdet mere brug for en Bundu-type. Fysisk stærk og hurtig. Der er absolut nul fart i det nuværende hold.
Helt fremme kan Santos godt blive solgt og hvis N'Doye ikke er klar, må der hentes en topklasse erstatning. Det ser i hvert fald tyndt ud på de unge angribere. Personligt ville jeg, hvis N'Doye forlænger, henter Bendtner ind igen. Men det sker jo desværre ikke.
Så grundlæggende:
UD: Sotte, Ragnar, Bengtsson, Oviedo, Thomsen, Santos, N'Doye.
IND: En stopper, en venstre back, en central midtbane, en kantspiller, en stor forward.
Det vil løfte holdet enormt, give bedre kvalitet og balance i truppen samt rent faktisk være realistisk.
Så kan den kommende sæson vise, om Stage, Biel og Kaufmann er langtidsholdbare eller skal videre. Jeg hælder mest til det sidste.