Se afstemningsresultater: Hvad ender kampen?

Stemmeafgivere
67. Du kan ikke stemme i denne afstemning
  • AGF vinder

    29 43.28%
  • Uafgjort

    18 26.87%
  • FCK vinder

    20 29.85%
Viser resultater 1 til 15 af 123

Emner: Optakts- og kamptråd: AGF vs. F.C. København (05/07-2020 kl. 20:00)

  1. #37
    Tilmeldingsdato
    Feb 2011
    Indlæg
    586

    Re: Optakts- og kamptråd: AGF vs. F.C. København (05/07-2020 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Kenney Se meddelelser
    Resultatmæssigt gik det som frygtet, mens det spillemæssigt ellers så fornuftigt ud i lange perioder. Det var en kamp der var ret lige, hvor vi havde bolden mest og AGF søgte omstillinger og generobringer og generelt spillede meget direkte. Vi havde dog fortsat problemer med at komme frem til chancer, selvom vi dog kom frem til mere end vi har været vant til på det seneste, ligesom der var et par ’lige ved og næsten’ situationer.

    AGF blev hjulpet godt på vej af Maae, der nægtede at give advarsler for at stoppe lovende angreb før til allersidst, men vi lykkedes alligevel fint med at spille udenom deres pres. Vi manglede dog for ofte det sidste tempo, så AGF kom for nemt tilbage og stå kompakt og der havde vi svært ved at låse på for deres forsvar. Det hjalp meget på vores opspil, at vi kunne spille op på N’Doye og selvom det ikke blev brugt helt så meget, så var det nok til at AGF ikke kunne løbe os over ende i de perioder hvor deres pres var effektivt.
    Generelt var spillet langs jorden ret godt og særligt Nelsson slog en del gode afleveringer. Man kommer dog ikke udenom at opspillet gik gennem Falk, der virkede til at være i spillehumør. Desværre er det ikke alle hans medspillere der har det på samme måde, så løbene enten mangler eller er for sene alt for ofte. Det virkede generelt til at spillerne selv skal opfinde den dybe tallerken når vi angriber. Jeg synes nemlig ikke vi ser ret mange indstuderede løbemønstre eller lignende. I øvrigt kan man undre sig over, at vi har hældt indlæg ind efter Daramy og Kaufmann og så ikke gør det, når vi har N’Doye og Wind på banen.

    AGF spiller en fin kamp og kommer også frem til gode chancer, men det er virkelig bittert at de ender med at løbe med alle pointene efter sådan en scoring. Det er endnu engang ærgerligt, at dommerne igen og igen og igen og igen tillader at visse hold baserer deres taktik på at begå frispark. Når de så samtidig også frarøver lovende angreb uden konsekvens bliver det altså for meget. Det nytter ikke noget, at vi går over til at spille mere teknisk, når ethvert tonserhold kan dæmme op for os bare ved at begå frispark.

    Joronen havde flere gode redninger og håndterede også en uheldig returbold godt. Desværre forærede han en scoring væk.
    Pierre håber jeg ikke er en del af truppen i næste sæson. Defensivt er det ikke særlig imponerende mere og offensivt er der alt for langt mellem de gode aktioner og typisk modtager han bolden på kanten, kan ikke kommer forbi sin modstander og spiller bolden ind centralt eller tilbage. Han er da heller ikke så gammel, at han burde være så tung i røven – men det er han.
    Nelsson spiller en god kamp, hvor han var god i duellerne og havde en del gode fremadrettede afleveringer – noget vi i den grad har savnet.
    Ragnar har en noget blandet kamp. Han satser ret meget i duellerne og nok også for meget. Når det går godt ser det fantastisk ud, når det går dårligt hænger han og ødelægger offsidefælden, bliver fanget på midten af banen efter en tabt duel og må takke en dårlig dommer for at undgå følgestraf. Tvivler på han bliver forlænget – han har i hvert fald ikke retfærdiggjort det på banen.
    Varela var alt for sløv i dag, men er også hæmmet af den noget ustabile højrekant. Jeg havde dog forventet at se langt mere fra ham offensivt, men i dag var han ikke meget for at udfordre.

    Thomsen gjorde det ok på venstrekanten. Han hjalp Falk ret meget i opspillet og er bare en god pasningsspiller. Farligt blev det dog ikke og han havde stort set intet samspil med Pierre, der dog også lå en halv kilometer bag ham og først lige skulle kæmpe sig frem.
    Zeca kom tilbage efter en noget rystet start. Vandt mange dueller og utallige andenbolde. Han fik virkelig frigjort en masse plads til Falk og var også selv god i opspillet.
    Falk var for dominerende spillemæssigt inde centralt, så vi måtte flytte ham ud på kanten og effektivt ødelægge vores opspil. På kanten udrettede han ikke det store, men han var ganske imponerende centralt.
    Stage burde have været skiftet ud efter [indsæt selv lavt minuttal]. Var slet ikke klar til kampen og kunne ikke klare presset fra tilskuerne.

    Daramy var, sammen med Falk, vores bedste spiller. Han deltog godt i opspillet, havde mange gode løb og nogle fine aktioner. Der manglende lidt skarphed, men han kan ikke gøre meget mere ved den afslutning der blev reddet på stregen. Generelt er Daramy i gang med nogle imponerende kampe særligt når man tager hans alder i betragtning.
    N’Doye var god i duellerne, men vi så ikke helt så meget til ham. Han virkede egentligt ikke til at være helt klar fysisk eller også kan han bare ikke være særlig bevægelig. Han ligner ikke en spiller der holder til endnu en sæson.

    Man må bare sige, at Ståle har dumpet massivt i dag. Han har efter de sidste par kampe påpeget den manglende power på de sidste 30 meter og vælger så i dag at stille op uden kantspillere og åbenbart instruere backerne i ikke at gå så langt frem. Hvor i alverden skal den power komme fra? I kampens slutning udskiftede han holdet i smadder og valgte umiddelbart at flytte Falk, der indtil nu havde stået for hele vores opspil, ud på kanten. Hvis vi skal gå over til at spille mere teknisk, så tror jeg ikke Ståle er den rette træner. Der er lidt for meget livrem og seler over hans tilgang og for stor afhængighed af store angribere, til at jeg kan se det lykkes. Historisk har han heller ikke fået særlig meget ud af de letbenede teknikere og det er ikke meget der tyder på, at det skulle vende nu. Så ser jeg faktisk hellere, at vi går tilbage til at spille mere fysisk betonet.

    Alt i alt var det spillemæssigt opløftende for enkelte spilleres vedkommende, men vi havde for svært ved at komme frem til chancer og indkasserer en noget uheldig scoring. AGF gjorde det dog godt og ligner vel snart en favorit til at tage sølvmedaljen. Vi startede forårssæsonen med at være fire point efter FCM og 10 point foran AGF. Nu er vi blot fire point foran AGF og hele 14 point efter FCM. Efter den her sæson skal det sportslige setup godt nok kigges igennem. Men hvem skal stå for det?
    Jeg er helt enig i det meste (omend jeg ikke så alle de fine Joronen-redninger...)
    Jeg tror dog stadig på sølvet, og vi kan heller ikke udelukke videre deltagelse i EL endnu. Så måske vi lige skulle spille sæsonen færdig, før vi gør resultatmæssig status.
    Der er desværre flere og flere tegn på, at Ståle er ved at have udspillet sin rolle. Mærkelige opstillinger, håbløse udskiftninger under kampene og den omsiggribende mangel på plan, når bolden skal spilles frem ad banen. Man skal blot presse os lidt højt, så går vi i panik, når vi har bolden. Godt ser det bestemt ikke ud - trods mange opløftende enkeltmands-præsationer i dag.
    Sidst redigeret af Claudemir Fanatic : 05.07.20 kl. 23:16

  2. De følgende 2 brugere er enige:


Threaded View


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Svar: 133
    Sidste Meddelelse: 30.06.20, 19:37
  2. Svar: 50
    Sidste Meddelelse: 20.06.20, 20:02
  3. Svar: 58
    Sidste Meddelelse: 09.03.20, 13:02
  4. Svar: 88
    Sidste Meddelelse: 07.03.20, 03:24
  5. Svar: 35
    Sidste Meddelelse: 03.03.20, 08:35

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •