Se afstemningsresultater: Hvordan ender 2019/20 sæsonen?

Stemmeafgivere
156. Du kan ikke stemme i denne afstemning
  • Vi vinder sølv

    45 28.85%
  • Vi får bronze, men vinder EL playoff kampen.

    46 29.49%
  • Vi får bronze og taber EL playoff kampen.

    43 27.56%
  • Det er trænerens skyld

    22 14.10%
Side 1 af 3 123 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 31

Emner: Hvordan ender denne mareridtssæson for FC København

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Mar 2002
    Indlæg
    2,225

    Hvordan ender denne mareridtssæson for FC København

    Ovenpå den elendigste halvsæson i mands minde er der pludselig kommet spænding om andenpladsen i Superligaen. Formstærke AGF puster os i den grad i nakken og kan overhale os med en sejr i Parken i næste runde. Dette er mildt sagt ikke et usandsynligt scenarium, som vi spiller i øjeblikket. Skulle det ske, at vi kun får bronze, betyder det samtidig, at vi skal spille EL-playoff hjemme imod vinderen af opgøret mellem Horsens og enten OB eller Randers.

    Men hvordan tror du, sæsonen ender? Redder vi skindet på næsen og får sølv, eller ender vi med overhovedet ikke at kvalificere os til at spille europæisk?
    /Giggs

    København er en grim by med grimme mennesker og klamme dialekter. Lige fra Østerbro til Lyngby. Det eneste sted i København jeg har oplevet flinke mennesker er i Næstved.

  2. #2
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    368

    Re: Hvordan ender denne mareridtssæson for FC København

    Det kommer an på om AC Horsens bliver modstanderen i EL Playoff.
    Øvre C'er

  3. #3
    Tilmeldingsdato
    Sep 2002
    Indlæg
    2,389

    Re: Hvordan ender denne mareridtssæson for FC København

    Jeg er stadig lige ved at komme mig over chokket, over hvordan vi kan vinde de 7 første kampe og pludselig stå her...

    Hold kæft et taber-hold. (Hvilket også inkluderer træneren).

    Zan

  4. De følgende 2 brugere er enige:

  5. #4
    Tilmeldingsdato
    Nov 2002
    Indlæg
    2,413

    Re: Hvordan ender denne mareridtssæson for FC København

    Citat Oprindeligt indsendt af zan Se meddelelser
    Jeg er stadig lige ved at komme mig over chokket, over hvordan vi kan vinde de 7 første kampe og pludselig stå her...
    Chokket er ikke større end at kigge på denne startopstilling:



    Nærmest uanset hvordan holdet spillede, havde man bare i starten af sæsonen fire offensivspillere, der sæsonen inden scorede 66 mål og lavede 28 assists. De nåede da også 9 mål og 6 assists i de fem første runder af denne sæson, inden det hele begyndte at smuldre på grund af skader/salg.
    Sidst redigeret af Elver : 13.07.20 kl. 10:30
    Hejsa
    Elver's Avatar


  6. #5
    Tilmeldingsdato
    Apr 2019
    Indlæg
    558

    Re: Hvordan ender denne mareridtssæson for FC København

    Hvis vi bliver nummer 3 tror jeg også, at vi taber playoff kampen, for mentalt ligner spillerne nogen, som ikke tror på det, så jeg tør ikke tænke på, hvad det vil gøre ved dem, at vi smider sølvet (og ja, det gør vi, uanset hvordan Ståle vil spinne AGF's stærke form). Jeg tror dog vi spiller uafgjort på søndag og så skal AGF nok dumme sig i en af de resterende kampe, og så kan vi selv godt tåle at gøre det i Aalborg, så vi ender med sølv, men det bliver ikke kønt.

  7. #6
    Tilmeldingsdato
    Jan 2006
    Indlæg
    440

    Re: Hvordan ender denne mareridtssæson for FC København

    Citat Oprindeligt indsendt af Elver Se meddelelser
    De nåede da også 9 mål og 6 assists i de fem første runder af denne sæson, inden det hele begyndte at smuldre på grund af skader/salg.
    ... og indkøb for på den gode side af 100 millioner af Pep Biel, Jens Stage, Michael Santos, Karlo Bartolec og Mikkel Kaufmann.

  8. Den følgende bruger er enig i dette:

  9. #7
    Tilmeldingsdato
    Dec 2002
    Indlæg
    699

    Re: Hvordan ender denne mareridtssæson for FC København

    I 2013 blev Ariel Jacobs fyret - det kan både være rigtig og forkert, men hans brøde var at han kun have fået 2 point i 5 kampe.

    På hans track record stod der et mesterskab, samt en ordentlig oprydning efter Roland Nilsson og CV, med klubbens laveste transfer budget i nyere tid. I alt havde han ca. 60% af det vi i år har brugt på fejlkøb. Tiderne skifter :-)

    Til gengæld er vi i år ramt af, at:

    - spillerne kan ikke præstere, hvis publikum er utilfredse med deres lave niveau
    - Turneringsudvalget modarbejder FCK
    - Vi kan ikke vinde hvis vi sælger vores bedste spillere
    - Vi er en klub der skal leve af at sælge spillere
    - Vores spillere har ikke spillet nok kampe sammen
    - Vores spillere er trætte fordi de har spillet for mange kampe
    - Vores spillere er mentalt trætte
    - Vores spillere er trætte efter EL (seneste kamp ligger fire måneder tilbage)

    Man kan undervejs i en turnering få det indtryk, at der er tale forhold som er naturstridige for et tophold hvis målsætning er:

    - syv ud af ti mesterskaber
    - CL hver anden sæson

    Det er det nok ikke, så man kan også bare stole på, at Ståle og Co. vinder DM de næste fire år i træk og kommer i CL de næste fire år i træk, så stemmer kassen.
    Goldbæks Højrefod


  10. #8
    Tilmeldingsdato
    Dec 2003
    Indlæg
    616

    Re: Hvordan ender denne mareridtssæson for FC København

    Citat Oprindeligt indsendt af Goldbæks Højrefod Se meddelelser
    I 2013 blev Ariel Jacobs fyret - det kan både være rigtig og forkert, men hans brøde var at han kun have fået 2 point i 5
    Ret skal være ret, så vandt han vist ikke i 10
    kampe i streg i superligaen.

  11. De følgende 8 brugere er enige:

  12. #9
    Tilmeldingsdato
    Dec 2002
    Indlæg
    699

    Re: Hvordan ender denne mareridtssæson for FC København

    Citat Oprindeligt indsendt af Colsen Se meddelelser
    Ret skal være ret, så vandt han vist ikke i 10
    kampe i streg i superligaen.
    De sidste fem kampe du refererer til var fra den forrige sæson efter mesterskabet var hjemme, hvilke altid giver nogle søjse resultater. Jeg synes ikke, at det er helt rimeilgt at tælle dem med.
    Goldbæks Højrefod

  13. Den følgende bruger er enig i dette:

  14. #10
    Tilmeldingsdato
    Sep 2002
    Indlæg
    2,389

    Re: Hvordan ender denne mareridtssæson for FC København

    Citat Oprindeligt indsendt af Elver Se meddelelser
    Chokket er ikke større end at kigge på denne startopstilling:



    Nærmest uanset hvordan holdet spillede, havde man bare i starten af sæsonen fire offensivspillere, der sæsonen inden scorede 66 mål og lavede 28 assists. De nåede da også 9 mål og 6 assists i de fem første runder af denne sæson, inden det hele begyndte at smuldre på grund af skader/salg.
    Jeg kan love dig for chokket er stort, når springet til 1. pladsen hedder 16 point (og det kan nå at blive endnu værre).
    16 point mine damer og herrer!

    Så er det næsten ligegyldigt hvad start-11’eren hed...

    Men bevares, forstår godt din pointe.

    Zan

  15. #11
    Tilmeldingsdato
    Dec 2013
    Indlæg
    325

    Re: Hvordan ender denne mareridtssæson for FC København

    Jeg har altid været meget fortaler for Ståle, og jeg er det nok stadig til en vis grad, selvom jeg godt kan mærke, at min tillid til ham lidt et alvorligt knæk over det sidste halve år. Men jeg har brugt lidt tid på at tænke over, hvad jeg mener, at problemerne skyldes. Og hvis vi ser bort fra skaderne, som allerede har fået rigeligt spalteplads, så består problemerne for mig at se i trupsammensætningen og indkøbspolitikken. Begge dele falder tilbage på Ståle som øverst sportslige ansvarlig. Jeg beklager på forhånd længden af nedenstående.

    Trupsammensætning

    Vi har for mange spillere, der ikke har de fysiske evner til at begå sig på et klassisk FCK hold. Vi har efterhånden fået samlet en gruppe af spillere, som har fine tekniske færdigheder, uden at de dog er direkte prangende. Det er selvfølgelig fint, hvis vi virkelig vil omlægge til en mere teknisk spillestil og styre spillet qua boldbesiddelse som en ultra light version af FC Barcelona. Problemet opstår dog, når spillerne ikke er mere teknisk overlegne, end hvad tilfældet er. Vi er jo ikke særlig gode til at spille os ud af pres, spille i små rum, osv. Og sandheden er jo desværre nok, at det bliver et dansk hold meget sjældent. For at kunne spille den form for fodbold kræver det, at man har virkelig dygtige teknikere på holdet. Og sådanne spillere vil stort set altid være uden for vores rækkevidde. Det kan måske nok lade sig gøre at vinde Superligaen på flot, teknisk fodbold engang i mellem, men et dansk skal ikke tage ud i Europa og forsøge at matche det tekniske niveau hos modstanderen. Vi bliver kørt over. Og det har Ståle tidligere været meget bevidst om, hvorfor vores mest succesfulde hold altid har været bygget på et stærkt kollektiv med fysiske stærke spillere, hvor der var tilsat lidt magi på kanterne.

    Og det lader til, at Ståle pludselig er afveget fra denne succesformel og har indkøbt lidt for mange teknikere (som ikke er så teknisk dygtige, som de skal være, for en sådan taktik fungerer) og lidt for mange unge spillere. Og deraf starter problemerne.

    Hvis vi kigger på defensive: Vi er ikke teknisk dygtige nok til at spille os ud af højt pres, og samtidig har vi nu heller ikke længere de fysiske færdigheder til at stå imod selvsamme pres. Vi bliver derfor alt for nemt presset tilbage på banen.

    Offensivt: Vi er ikke teknisk dygtige nok til at åbne et hold, der står lavt og kompakt, og samtidig har vi heller ikke de fysiske kompetencer til så at true modstanderen på anden måde ved f. eks at losse bolde i feltet. Vi er for nemme at afvise.

    Trupsammensætningen er derfor forkert, og vi er nu endt med en trup, der består af bløde mellemvare, fine-nok boldspillere, som ikke besidder de fysiske færdigheder. Og hvis man virkelig vil basere en taktik på at være teknisk overlegen, jamen så er du sgu også nødt til rent faktisk at være teknisk overlegen. Det er vi ikke, og som konsekvens af denne trupsammensætning kan vi ikke dominere modstanderen på anden vis, når boldspillet ikke sidder lige i skabet.

    De bedste FCK hold jo havde begge dele - fysisk stærke spillere i den centrale akse og teknisk vævre spillere på kanterne til at supplere med. Det har dette hold ikke.

    Indkøbspolitik
    Ståle har tidligere udtalt, at han ikke kigger så meget på, hvilken type et muligt transfermål er. Han bekymrer sig i stedet om, hvorvidt spilleren er god nok. Men det er altså en fejl i min optik. Hvorfor skal det ene udelukke det andet? Det burde være muligt at bedømme både om spilleren er god nok, og om han passer ind i spillestilen. Og her fejler både Ståle og scoutingsektoren. Alle vi fans kunne efter 5 kampe se, at Kenan Kodro og Pieros Sotiriou aldrig ville blive store succeser i FCK pga. deres forskellige styrker og svagheder, der ikke passede ind i vores måde at spille fodbold på. Og det er simpelthen for dårligt. Det SKAL simpelthen afsløres under scoutingen af en spiller, om denne har den fornødne kvalitet OG fodboldmæssige færdigheder til at spille FCK-fodbold. Det er (for fanden) derfor man bruger scouting. Og her lugter det af, at vi har en tendens til at sige ”Ham her har spillet godt og scoret nogle mål i den [serbiske/spanske/kroatiske] liga, ergo må han også spille godt for os.” Det er selvfølgelig karikeret sat op, men jeg har en ubehagelig fornemmelse af, at det ikke er meget langt fra sandheden. Hvorfor ender vi ellers med Pieros, Pavlovic, Kodro og nu Michael Santos på angriberposten? Ingen af de spilere har de grundlæggende spidskompetencer, som historien har vist os, at det kræver for at blive en succesfuld FCK angriber – enten skal du være et stort lokum (N’Doye, Cornelius, Santander) eller også skal du være sublim teknisk (Grønkjær, Santin, N. Jørgensen).

    Vores scouts skal simpelthen tænke FCKs måde at spille fodbold på ind, når de analyserer en given spiller. Det burde være det mest naturlige i verden, når man har en så klart defineret måde at spille fodbold på, som vi jo snart har haft i 20 år. Men Ståle mener ikke, at det er lige så vigtigt at tænke spillertypen ind i scoutingen, han fokuserer i stedet på, om de har fornøden kvalitet. Og når dette er Ståles holdning, som øverste mand og eneansvarlig for det sportstlige, jamen så bliver det jo også vores scoutingsektors holdning, hvorfor vi ofte ender op med de forkerte typer.

    Meget kan vi kritisere CV for, og jeg er stadig lidt sur på ham den dag i dag, men det var måske meget fint at have en ekstra beslutningstager med i processen, når der skulle handles spillere. Det er gætterier, men CV var jo ansvarlig for at udarbejde den tidligere omtalte ”FCK bibel” om vores særegne måde at spille fodbold på, og derfor tænkte han måske også spillertypen ind, når en mulig tilgang blev drøftet mellem ham og Ståle. Vi ved det selvfølgelig ikke, men uanset hvad er det påfaldende, hvor få fejlskud vi havde dengang CV og Ståle i fællesskab traf beslutninger om køb og salg af spillere i Ståles første periode som træner i klubben. På Ståles første 5 år kan jeg maks nævne tre fejlskud – Rasmus Wurtz, Søren Frederiksen og Peter Larsson.

    Nu hvor Ståle er eneansvarlig er mængden af fejlskud steget markant.

    Jeg tror derfor heller ikke, at det er Ståles trænerevner eller vores 4-4-2 taktik, den er gal med. Jeg har egentlig stor tiltro til Ståles evner som træner, for vi klarer os jo ofte godt i de store kampe. De seneste års problemer er opstået, nu hvor han alene skal bære både trænerkasketten og sportsdirektørkasketten. Jeg tror, at han har hårdt brug for sparring på transferfronten, og det har han ikke haft i lang tid, hvilket er grunden til, at tingene er gået ned af bakke.

    Så lad os få en kapacitet ind, som kan understøtte, sparre og ikke mindst udfordre Ståle på transferområdet, for det er her, at filmen knækker.

    Som krølle på halen kan det tilføjes, at Ståle jo netop havde denne sparring på transferfronten, da vi vandt the Double to år i træk. Dér hed sparringen Jesper Jansson.
    Vil altid elske Ståle


  16. #12
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    3,527

    Re: Hvordan ender denne mareridtssæson for FC København

    @Jinx13

    Fin analyse omkring indkøbs politikken

    Stort set enig i det meste. Især det faktum at Ståle skal have en der kan udfordre ham og her mener jeg helt seriøst at Ledelsen må træde i karakter og få ansat en Sportsdirektør og degradere Ståle til Almen træner. Måske skal vores Scouting afd. også have en med finkammen. Hvis Ståle ikke kan tåle det pga. hans Ego så må han i min bog gerne forlade klubben.

    Det er meget muligt Ståle får det vendt til næste sæson når der bliver foretaget 2-3 nye indkøb, men jeg syntes det er under alt kritik at Ståle overhovedet har landet os i denne situation vi er i og det mener jeg skal have konsekvenser, hvis ikke en fyreseddel så, hvertfald en degradering.

  17. De følgende 10 brugere er enige:

  18. #13
    Tilmeldingsdato
    Dec 2002
    Indlæg
    699

    Re: Hvordan ender denne mareridtssæson for FC København

    Citat Oprindeligt indsendt af EraZ Se meddelelser
    @Jinx13

    Fin analyse omkring indkøbs politikken

    Stort set enig i det meste. Især det faktum at Ståle skal have en der kan udfordre ham og her mener jeg helt seriøst at Ledelsen må træde i karakter og få ansat en Sportsdirektør og degradere Ståle til Almen træner. Måske skal vores Scouting afd. også have en med finkammen. Hvis Ståle ikke kan tåle det pga. hans Ego så må han i min bog gerne forlade klubben.

    Det er meget muligt Ståle får det vendt til næste sæson når der bliver foretaget 2-3 nye indkøb, men jeg syntes det er under alt kritik at Ståle overhovedet har landet os i denne situation vi er i og det mener jeg skal have konsekvenser, hvis ikke en fyreseddel så, hvertfald en degradering.
    Det var vist også det der skete i 17/18-sæsonen, hor det blev meldt officielt ud, NCH kom tættere på de daglige sportslige beslutninger. Måske har det haft betydning for transfers mm. op til 18/19.

    Men det kan være svært at se WK i den rolle, der tror jeg, at han på alle måder er under-hund.
    Goldbæks Højrefod

  19. Den følgende bruger er enig i dette:

  20. #14
    Tilmeldingsdato
    Jul 2014
    Indlæg
    1,187

    Re: Hvordan ender denne mareridtssæson for FC København

    Det virker også til, at FCM har en meget mere harmonisk sportslig organisation, hvor Svend Graversen og tildels Steinlein og Rasmus Ankersen er frontfigurer på transferdelen, mens Priske koncentrerer sig om alt omkring holdet. Jeg tror heller ikke, man skal underkende, at en anerkendt sportsdirektør bringer et kæmpe netværk, som kan være guld værd. Det ville i den grad være en god tilføjelse til vores setup.

    Problemet er bare, at hver gang Ståle forsøger at bringe spændende typer ind i staben, der kan give modspil, så ryger de ud igen. Priskes ideer skulle vi ikke høre på, Jesper Jansson måtte ikke få indflydelse nok, Wettergren blev godt nok tilbudt en spændende job i Sverige, men det han havde i forvejen, var han hurtig til at sige op.

    Ståle har flere gange nævnt, at vores sportslige setup aldrig har været bedre. Det er min optik en kæmpe fejlformulering. Han burde sige, at der aldrig har været et klarere hieraki end nu, nemlig med Ståle som enehersker på tronen. Så kan Stefan Madsen, Johan Lange, Antonsson og Bård komme med gode ideer, men hvis øverste leder ikke er enig, så klapper du hælene sammen eller pakker dine ting.


  21. #15
    Tilmeldingsdato
    Nov 2004
    Indlæg
    1,237

    Re: Hvordan ender denne mareridtssæson for FC København

    Vi redder skindet på næsen og holder 2. pladsen.

    Den officielle fortælling om sæsonen bliver herefter, at vi havde en absolut godkendt sæson, hvor vi gjorde det fantastisk i Europa, og i den hjemlige liga måtte se os slået af en utrolig høj skadesfrekvens og et FCM hold, der holdt et historisk højt point gennemsnit. Men FCM havde også et meget lempeligere kampprogram samt færre spillere der var udskiftet på centrale positioner.

    I det lys leverede vi en mere end godkendt sæson..

    Det bliver den fortælling, som alle ståle-skeptikere og andre med højere forventninger skal diskutere og slås med i de kommende mange år...
    “We`ll be coming down the road.
    Wien you hear the noise...”


    FCK Allstar:

    --------------Wiland-----------------
    Pospech--Antonsson--Hange--Wendt
    Sionko---linde---Mykland---Grøn
    --------Zuma------Allbæck------

  22. De følgende 4 brugere er enige:

Side 1 af 3 123 SidsteSidste

Hybrid View


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Krystalkugle: Hvordan ender grundspillet 2019/2020
    By tobynator in forum De korte linier
    Svar: 54
    Sidste Meddelelse: 26.07.19, 19:08
  2. Krystalkugle: Hvordan ender grundspillet 2017/2018
    By tobynator in forum De korte linier
    Svar: 79
    Sidste Meddelelse: 19.03.18, 09:22
  3. Hvordan ender kampen imod BIF på søndag
    By cossie in forum De korte linier
    Svar: 25
    Sidste Meddelelse: 17.05.09, 11:35
  4. Hvordan ender resten af kampene?
    By Togo in forum De korte linier
    Svar: 8
    Sidste Meddelelse: 01.05.05, 22:05
  5. Hvordan ender top tre i år?
    By giggs in forum De korte linier
    Svar: 2
    Sidste Meddelelse: 10.05.04, 12:04

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •