Se afstemningsresultater: Hvad ender kampen?

Stemmeafgivere
62. Du kan ikke stemme i denne afstemning
  • AaB vinder

    31 50.00%
  • Uafgjort

    8 12.90%
  • FCK vinder

    23 37.10%
Side 6 af 6 FørsteFørste ... 3456
Viser resultater 76 til 89 af 89

Emner: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (23/07-2020 kl. 20:00)

  1. #76
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    647

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (23/07-2020 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af k@sper Se meddelelser
    Det kunne også være, at man mener, at man har større chance for succes internationalt med et lille budget (sammenlignet med dem, man vil konkurrere imod) hvis man netop ikke blot gør som alle andre.

    Generelt et det lidt sjovt, den ser idé med at vi nu er læst af andre hold i ligaen, og derfor bør vi skifte taktik. Jeg gætter på, at alle trænere i ligaen er så dygtige, at alle hold i princippet er læst. Ståle har bl.a. om Zornigers stil sagt, at den er utrolig nem at læse, men svær at dæmme op for. Sådan plejer vores 442 nok også at være.
    Hmm. Hvad er egentlig din forklaring på, at den klassiske 4-4-2'er ikke rigtig bruges mere?
    Danmark til Valby Bakke

  2. #77
    Tilmeldingsdato
    Nov 2010
    Indlæg
    690

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (23/07-2020 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af k@sper Se meddelelser
    Generelt et det lidt sjovt, den ser idé med at vi nu er læst af andre hold i ligaen, og derfor bør vi skifte taktik. Jeg gætter på, at alle trænere i ligaen er så dygtige, at alle hold i princippet er læst. Ståle har bl.a. om Zornigers stil sagt, at den er utrolig nem at læse, men svær at dæmme op for. Sådan plejer vores 442 nok også at være.
    Er helt enig. Alle hold i verden kan jo læses, bare man ser DVD af 3-4 kampe og man kan ikke skifte taktik hver 3-4 kamp. Fodboldtaktik er jo ikke raketvidenskab og normalt temmelig simpel da den skal kunne forstås af fodboldspillere som typisk ikke er dem med det højeste analytiske niveau i verden. Taktikken i Barcelona, Real Madrid, Liverpool osv. er jo også utroligt let af læse, og alle hold ved jo i princippet hvordan der skal dæmmes op for det. Det er dog bare utroligt svært på grund af deres kvalitet.

    Hvis taktikken skal være svær at læse, vil den også være umulig for spillerne at forstå. Sådan er det bare. Problemet er ikke at vores taktik er læst, men at vi ikke udfører den med tilstrækkelig kvalitet

  3. De følgende 3 brugere er enige:

  4. #78
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    647

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (23/07-2020 kl. 20:00)

    Hvis man træner sine spillere i 2-3 opspilsmønstre: baglinjen + overlap+ træk ind i banen og skyd eller lang bold på høj angriber, og fortæller sine spillere at det er planen, så bliver det nemt at læse. Hvis man sætter sine spillere mere fri - og øver nye opspilsmønstre på træningsbanen - og giver dem mulighed for at bruge deres kreativitet til at finde nye veje, så bliver der mere uforudsigeligt.
    Danmark til Valby Bakke

  5. De følgende 2 brugere er enige:

  6. #79
    Tilmeldingsdato
    Jan 2008
    Indlæg
    432

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (23/07-2020 kl. 20:00)

    Hvor var det fedt at efter sin scoring, så løb Zeca hen mod bænken og viftede folk op så der kunne sejres som hold.

    Man kan virkelig se de mangler succes på holdet lige pt.

  7. De følgende 3 brugere er enige:

  8. #80
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,292

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (23/07-2020 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Dane Se meddelelser
    Men hvis du lytter til Ståles post match-interview, var det jo netop en del af gameplanen at være mindre på bolden, kontrollere kampen mindre og i stedet spille mere direkte. Jeg synes, det er helt indiskutabelt, at den plan lykkedes.

    Det er muligt, at du gerne havde set noget andet, fx en tremandsmidtbane, men jeg må sige, at jeg har svært ved at forstå din anke over et systemskifte, der virkede på præcis de parametre, trænerteamet ønskede, at det skulle. Jeg kan godt forstå, hvis du og andre gerne havde set et mere offensivt, flydende og kontrollerende FCK-hold – hvem ville ikke det? – men vi taler om et mandskab, der er både mentalt og fysisk i tovene, og som har haft ekstremt svært ved at både kontrollere en kamp og forsvare målet, og derfor synes jeg, at tilgangen gav fin mening i en kamp, der groft sagt bare skulle vindes for enhver pris, uanset hvor uskøn vejen til de tre point måtte være.

    Med andre ord: Jeg mener, at du bedømmer kampen, taktikken og formationen på nogle forkerte parametre. Det var aldrig hensigten, at vi skulle dominere den kamp med bolden. Og ja, det er sørgeligt, at det er kommet dertil, men det er ikke desto mindre realiteterne, som vi må forholde os til.
    Man må vel bedømme kampen baseret på de ting der blev præsteret. At man er mindre boldbesiddende og spiller direkte, er ikke nødvendigvis en dårlig ting – det afhænger af øjnene der ser. Vi har jo set vores modstandere gøre det en del gange efterhånden og senest var det AGF der scorede fire gange mod os, mens de kun havde bolden i lidt over en tredjedel af tiden. Mit problem er dog, at vi ikke spillede direkte – og hvis vi gjorde, gjorde vi det virkelig dårligt. Vores opspil var stort set reduceret til at hælde lange bolde fremad (og størstedelen af gangene var der tale om clearinger). Ellers så vi bedst ud, når det lykkedes at generobre højt. Men spillemæssigt kan jeg ikke se, at det var andet end en fiasko – især fordi vores defensiv slet ikke var solid. Resultatmæssigt kan vi selvfølgelig ikke brokke os oven på de seneste par kampe, men er vi virkelig nået dertil hvor vi skal stille op i en 541 mod et hold der ikke har andet end æren at spille for? Jeg er ikke med på Ståle-raus vognen, men det er godt nok svært ikke at stige ombord efter sådan en omgang.

  9. Den følgende bruger er enig i dette:
    rsj

  10. #81
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    3,471

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (23/07-2020 kl. 20:00)

    En helt anden ting.

    Jeg er med på, man kan være "mentalt" træt når man ikke performer, men jeg syntes jeg er ved at være godt træt af undskyldningen fra Ståle og FCK spillerne at de er "Trætte" og trænger til ferie.. Undskyld mig, men vi kommer lige fra en ufrivillig Corona pause på næsten 2 måneder, hvor de har "hvilet".

    Jeg syntes det virker lidt hult med de undskyldninger fra en Top professionel fodbold klub som FCK, men måske er det bare mig der forventer for meget :)

  11. #82
    Tilmeldingsdato
    Oct 2010
    Indlæg
    193

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (23/07-2020 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Kenney Se meddelelser
    Men spillemæssigt kan jeg ikke se, at det var andet end en fiasko – især fordi vores defensiv slet ikke var solid.
    Jeg synes at defensiven var solid i den forstand, at AaB kun havde én egentlig chance, efter en fejl fra Bartolec. Dette baserer jeg på min hukommelse (som er forfærdelig, specielt mht fodbold) og på superliga.dk's highlights (straks mere troværdige). Jeg vil til gengæld medgive, at det så febrilsk og desperat ud i forsvaret til tider, og jeg sad da heller ikke med en sikker fornemmelse. AaB spadserede rundt uden for vores straffesparksfelt og fik en gang i mellem ført bolden ind i feltet, uden dog at komme i en decideret målfarlig situation; dvs. hvor en spiller kunne sparke på mål. Det minder mig besynderligt nok om vores egne offensive præstationer på det seneste - tæt på, og dog så langt fra.

    Citat Oprindeligt indsendt af Kenney Se meddelelser
    Resultatmæssigt kan vi selvfølgelig ikke brokke os oven på de seneste par kampe, men er vi virkelig nået dertil hvor vi skal stille op i en 541 mod et hold der ikke har andet end æren at spille for?
    Du må endelig sige til, hvis jeg tolker galt, men jeg læser det her som et retorisk spørgsmål, hvis formål er at påpege en mangel på værdighed i FCK's aktuelle situation. Og her vil jeg gerne mane til pragmatisme; nemlig 1) at man anerkender at vi minsandten er nået dertil, hvor man må spille betonbold, og 2) som følge af den anerkendelse rent faktisk spiller betonbold. Jeg bifalder beslutningen.

    Bortset fra formationen, var det så ikke et betryggende velkendt kampbillede? Vi lukker af defensivt, vi sejler offensivt, og vi skaber de chancer, der skal til for at score det mål, der skal til. Hvis det er kampbilledet i de næste par måneder, så væbner jeg mig med tålmodighed på det spillemæssige plan.

    ... og lad os nu for Satans skyld redde os den andenplads, så vi i det mindste kan få en hel uges pause fra fodbold.

  12. Den følgende bruger er enig i dette:

  13. #83
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,846

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (23/07-2020 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af EraZ Se meddelelser
    En helt anden ting.

    Jeg er med på, man kan være "mentalt" træt når man ikke performer, men jeg syntes jeg er ved at være godt træt af undskyldningen fra Ståle og FCK spillerne at de er "Trætte" og trænger til ferie.. Undskyld mig, men vi kommer lige fra en ufrivillig Corona pause på næsten 2 måneder, hvor de har "hvilet".

    Jeg syntes det virker lidt hult med de undskyldninger fra en Top professionel fodbold klub som FCK, men måske er det bare mig der forventer for meget :)
    Enig. Jeg ved godt, at en coronapause ikke helt kan tælle som ferie-ferie. Men to måneder har trods alt givet en hel del kamphvile og siden den ufrivillige pause har FCK altså ikke spillet flere kampe end konkurrenterne. Udfordringen er således mental træthed og så - fair nok - at man stadig mangler topnavne som Damen, Fischer, Sigurdsson og Santos og at få Boilesen og Wind op i omdrejninger.

    Hvad har FCK af mentale coaches tilknyttet?
    »Jeg tror, at FCK skal slås om guldet. Og så er det FCK igen. Og så er det FCK en gang mere.« Thomas Frank om sæsonen 2016-2017.

  14. Den følgende bruger er enig i dette:

  15. #84
    Tilmeldingsdato
    Dec 2002
    Indlæg
    688

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (23/07-2020 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Kenney Se meddelelser
    Man må vel bedømme kampen baseret på de ting der blev præsteret. At man er mindre boldbesiddende og spiller direkte, er ikke nødvendigvis en dårlig ting – det afhænger af øjnene der ser. Vi har jo set vores modstandere gøre det en del gange efterhånden og senest var det AGF der scorede fire gange mod os, mens de kun havde bolden i lidt over en tredjedel af tiden. Mit problem er dog, at vi ikke spillede direkte – og hvis vi gjorde, gjorde vi det virkelig dårligt. Vores opspil var stort set reduceret til at hælde lange bolde fremad (og størstedelen af gangene var der tale om clearinger). Ellers så vi bedst ud, når det lykkedes at generobre højt. Men spillemæssigt kan jeg ikke se, at det var andet end en fiasko – især fordi vores defensiv slet ikke var solid. Resultatmæssigt kan vi selvfølgelig ikke brokke os oven på de seneste par kampe, men er vi virkelig nået dertil hvor vi skal stille op i en 541 mod et hold der ikke har andet end æren at spille for? Jeg er ikke med på Ståle-raus vognen, men det er godt nok svært ikke at stige ombord efter sådan en omgang.
    Jeg deler din opfattelse af kampen og den her diskussion om system oplever jeg lidt som om, vi på syvende decimal prøver at finde en vej ud af krisen.

    For at give kampen i går en kontekst, så stillede AaB med fire spillere på 19 år. De manglede deres tre bedste spillere Børsting, Fossum og Lucas A. Tillige havde de ikke noget at spille for, hverken DM, medaljer eller nedrykning.

    En yderligere dimension, så har AaB en trup, der samlet set er noteret til en værdi af 20 mio. mens vores trup er noteret til 273 mio. Alene af nye spillere købte vi sidste år for ca. 150 mio. altså 7½ gang AaB truppens værdi, i tillæg havde vi i forvejen en dyr trup. Under de omstændigheder, så skal vi - skader eller ej - kunne skille sådan et Aalborg hold i atomer. I går magtede vi at parkere bussen og sparke desperate lange bolde - med undtagelse af nogle få sekvenser.

    Jeg vil vove den påstand, at vi kan diskutere 442 433 343 280 163 eller hvad det skal være, så længe vi bruger transferbudgettet som vi gør, så er tal kombinationen af mindre betydning.

    Vores egentlige problem ligger i truppen.

    Klubbens målsætning er CL hvert andet år og budgettet er sat efter det.

    Sidst vi var i CL var i 16/17, der bestod start 11 af 10 landsholdspillere og Falk.

    I dag består start 11 af 1 landsholdsspiller. Falk er stadig ikke landsholdsspiller, men nu er han en bærende spiller.

    Skal vi i CL hvert andet år, så skal vi have en trup som i 16/17 - det vil sige vi skal have en klar overvægt af spillere, der spiller landsholdsfodbold på skandinavisk niveau. Når det er på plads, så kan vi supplere med spillere, som i løbet af et år, opnår højt superliga-niveau og EL-niveau og på tredie år skal de kunne spille på CL niveau.

    Problemet, som jeg ser det, er, at vi i truppen har brugt vores lønbudget på spillere, der karrieremæssigt er et stykke forbi deres respektive landshold og transferbudgettet er brugt på spillere, der ikke engang har EL niveau, VN undtaget.

    Man kan i den forbindelse skyde på alle, for det er gennemført kritisabelt, at der er købt så elendigt ind. Ståle, Scouting, W Kvist men det nytter ikke noget at bebrejde. Der er kun en vej og det er at få skåret spillerne fra, fra den tynde ende og få tilført landsholdsklasse. I min optik skal vi beholde Kalle, VN, Varela, Boile, Zeca, Falk, Mudri, Fischer, Daramy og Wind (vi kommer givet til at beholde flere), men resten bør principielt udskiftes, så der kan gøres plads til klasse. Hvem der forlader klubben vil jo være det muliges kunst, men udskiftningen er nødvendig. Når Ståle taler om tilførsel af 1-2 spillere, så er det ikke i nærheden af det, der skal til for bringe FCK tilbage i kampen om DM. Selv de talenter, vi har hentet, er ikke særlig store talenter og der har ikke været en udvikling gennem året (Bartolec, Biel, Stage og Kaufmann). De skulle på nuværende tidspunkt være spillere, der løftede klubben ud i Europa, giv dem to uger på Sunny Beach og en uges meditation i Andesbjergene, det kommer stadig ikke til at ske, for det handler hverken om fysisk eller mental træthed, det handler om kvalitet.

    De talenter, vi har, som jeg tror bliver til noget på FCK-niveau er Wind, Daramy, VN og Mudri. Fischer også, hvis han fortsat tilhører den kategori.
    Sidst redigeret af Goldbæks Højrefod : 25.07.20 kl. 15:02
    Goldbæks Højrefod

  16. De følgende 6 brugere er enige:

  17. #85
    Tilmeldingsdato
    Feb 2011
    Indlæg
    586

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (23/07-2020 kl. 20:00)

    Ja, det er kommet så vidt, at vi stiller op i en 5-4-1 imod AaB II. Det har jo fremgået tydeligt af kampene i slutspillet, at vi forærer chancer væk en masse og har mere end svært ved at spille os ud af højt pres. I den situation synes jeg egentlig ikke, man kan fortænke Ståle og co i at flytte holdet tilbage på banen og overlade initiativet til de andre. Kønt var det godt nok ikke. Men vi holdt nullet og fik puttet en enkelt ind - så missionen lykkedes. Og tilgivelse herfra. Det eneste, der talte, var sejren. Lad os få een mere mod Farum - og så starte forfra, når ligaen er slut.

  18. #86
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,292

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (23/07-2020 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Søndergaard Se meddelelser
    Jeg synes at defensiven var solid i den forstand, at AaB kun havde én egentlig chance, efter en fejl fra Bartolec. Dette baserer jeg på min hukommelse (som er forfærdelig, specielt mht fodbold) og på superliga.dk's highlights (straks mere troværdige). Jeg vil til gengæld medgive, at det så febrilsk og desperat ud i forsvaret til tider, og jeg sad da heller ikke med en sikker fornemmelse. AaB spadserede rundt uden for vores straffesparksfelt og fik en gang i mellem ført bolden ind i feltet, uden dog at komme i en decideret målfarlig situation; dvs. hvor en spiller kunne sparke på mål. Det minder mig besynderligt nok om vores egne offensive præstationer på det seneste - tæt på, og dog så langt fra.

    Du må endelig sige til, hvis jeg tolker galt, men jeg læser det her som et retorisk spørgsmål, hvis formål er at påpege en mangel på værdighed i FCK's aktuelle situation. Og her vil jeg gerne mane til pragmatisme; nemlig 1) at man anerkender at vi minsandten er nået dertil, hvor man må spille betonbold, og 2) som følge af den anerkendelse rent faktisk spiller betonbold. Jeg bifalder beslutningen.

    Bortset fra formationen, var det så ikke et betryggende velkendt kampbillede? Vi lukker af defensivt, vi sejler offensivt, og vi skaber de chancer, der skal til for at score det mål, der skal til. Hvis det er kampbilledet i de næste par måneder, så væbner jeg mig med tålmodighed på det spillemæssige plan.

    ... og lad os nu for Satans skyld redde os den andenplads, så vi i det mindste kan få en hel uges pause fra fodbold.
    Jeg synes egentligt ikke defensiven var særlig solid. Aab har også en anden stor chance, hvor Ross kommer umarkeret frem til et hovedstød, som han dog ikke klarer særlig godt. Lignende så vi jo mod AGF – vist også hvor vi havde tre centrale forsvarere på banen. Som du også er inde på, så var der en del situationer, der ikke blev klaret særlig godt. Så synes jeg heller ikke man kan sige, at vores defensiv var solid. Til gengæld kostede det hele vores offensiv.
    Vinderen har altid ret, så på den front gav det god mening at satse hele butikken i defensiven og håbe på almisser i offensiven (sat på spidsen), men pragmatisme eller ej, så synes jeg ikke det er acceptabelt at vi kommer med sådan en indstilling mod et Aab hold, der manglede profiler og intet har at spille for. Jeg kan sagtens forstå, at vi kan gå over til at spille sådan, hvis vores gameplan slår fejl, vi vil forsvare en føring eller lignende, men fra starten var der kun fokus på defensiven og vi slutter af med at være endnu mere defensive (tænk at det var muligt).

    Hvis vi skal anerkende, at vi faktisk er nået dertil, hvor vi må spille betonbold, så synes jeg Ståle skal fyres. Jeg ved godt vi i højere grad er blevet en sælgende klub og ikke længere lader kontrakter løbe ud, at vi har spillet en lang sæson hvor mange spillere er blevet slidte og at vi har haft mange skader, men hvis vi ligefrem skal anerkende at vi skal spille betonbold, så ser jeg ingen fremtid i Ståles fodboldfilosofi.

    Et betryggende kampbillede havde været en solid defensiv, der stod snorlige (noget der ikke er set længe) og som ikke famlede rundt. Det havde en midtbane der kunne styre spillet, vinde andenbold og generobre. Det havde været kantspillere der kunne noget på egen hånd. Det havde været angribere – i flertal. Intet af det jeg så i torsdags var hverken velkendt eller betryggende. Snarere tværtimod. Det var en fodboldfilosofi i forfald, et hold uden en plan. Aldrig har jeg været så skuffet over en sejr.

  19. De følgende 6 brugere er enige:

  20. #87
    Z-ster er offline Den løftede pegefinger!!
    Tilmeldingsdato
    May 2020
    Indlæg
    129

    Kenney for faen... Læser du ikke hvad resten af denne tråds deltagere skriver inden du blindt poster din mening?
    Det er da fair nok at du ønsker en masse andet end det lort vi blir præsenteret for pt., det er vi mange der gør.
    Men at afslutte med din version af et "betryggende kampbillede" fortæller da alt om hvor lidt du forstår af det der sker på banen med vores elskede hold??!

    Det sejler!
    Flere steder på banen!!
    Intet af hvad vi er vandt til kan vi tillade os at forvente af drengene som fodboldene pt. spilles i vores klub!!

    Hvorfor... er der mange der har skrevet side op og side ned om herinde, og rigtig mange har fat i den virkelige verden og ser hvad der sker foran vores øjne.

    Er vi utilfredse?
    Gu er vi så!!
    Men at du aldrig har været så skuffet over en sejr forstår jeg kraftedeme ikke!!

    Endelig droppes alle forestillinger om hvad vi bør og kan på banen.
    En sløj, uskøn forestilling fightes hjem med stål og nosser og samtlige spillere der, trods deres lave niveau, stadig kæmper røven ud af bukserne for at få de skide vigtige tre point.

    Lang tid siden jeg har været SÅ glad for sejren i en frygtelig forestilling, vi har tabt de forrige mange kampe.

    Og Ståle....
    Så start dog fucking Mudrazija i morgen!!!
    Det var dog utroligt at den mand ikke får spilletid når han gang på gang viser han han besidder den x-faktor der kan få det lille moment til at ske!!

  21. #88
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,292

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (23/07-2020 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Z-ster Se meddelelser
    Kenney for faen... Læser du ikke hvad resten af denne tråds deltagere skriver inden du blindt poster din mening?
    Det er da fair nok at du ønsker en masse andet end det lort vi blir præsenteret for pt., det er vi mange der gør.
    Men at afslutte med din version af et "betryggende kampbillede" fortæller da alt om hvor lidt du forstår af det der sker på banen med vores elskede hold??!

    Det sejler!
    Flere steder på banen!!
    Intet af hvad vi er vandt til kan vi tillade os at forvente af drengene som fodboldene pt. spilles i vores klub!!
    Jeg læser skam hvad andre skriver herinde, men det stopper mig ikke i at skrive om det jeg har lyst til, når jeg synes det er relevant. Det kan du mene om hvad du vil, men det interesserer mig ikke.
    Det jeg skriver, er et svar til Søndergaard. Du kan læse det han skrev og så giver mit indlæg måske mere mening. Blandt andet er jeg ikke enig i, at vores defensiv var solid, ligesom jeg ikke synes det var et betryggende kampbillede. Min version af et betryggende kampbillede viser vel meget godt, hvad der ikke sker på banen i øjeblikket. Som du selv skriver, så sejler det netop flere steder på banen – derfor synes jeg heller ikke, at torsdagens kamp havde et betryggende kampbillede. Det lyder til at du er enig i dette, men måske ikke helt har læst hvad jeg har skrevet.

    Citat Oprindeligt indsendt af Z-ster Se meddelelser
    Hvorfor... er der mange der har skrevet side op og side ned om herinde, og rigtig mange har fat i den virkelige verden og ser hvad der sker foran vores øjne.
    Den sætning må du gerne forklare eller omformulere hvis du vil have jeg skal forstå hvad du mener.

    Citat Oprindeligt indsendt af Z-ster Se meddelelser
    Er vi utilfredse?
    Gu er vi så!!
    Men at du aldrig har været så skuffet over en sejr forstår jeg kraftedeme ikke!!

    Endelig droppes alle forestillinger om hvad vi bør og kan på banen.
    En sløj, uskøn forestilling fightes hjem med stål og nosser og samtlige spillere der, trods deres lave niveau, stadig kæmper røven ud af bukserne for at få de skide vigtige tre point.

    Lang tid siden jeg har været SÅ glad for sejren i en frygtelig forestilling, vi har tabt de forrige mange kampe.
    Kan du komme i tanke om en sejr, der var mere utilfredsstillende? Vi har haft forholdsvist mange kampe, hvor spillet ikke har fungeret, men hvor vi alligevel har skrabet sejren hjem, men den her kamp tager alligevel prisen.
    Jeg forstår skam sejrens betydning og er ganske tilfreds med de tre point, men den indstilling og taktik der blev lagt for dagen, er jeg særdeles kritisk overfor. Du må gerne klappe i dine hænder over, at spillerne kæmpede for sejren og det kan jeg godt forstå oven på dette forår, men der skal mere til for at imponere mig, når vi møder en svækket modstander der ikke har noget at spille for.

  22. De følgende 11 brugere er enige:

  23. #89
    Z-ster er offline Den løftede pegefinger!!
    Tilmeldingsdato
    May 2020
    Indlæg
    129

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (23/07-2020 kl. 20:00)

    Jamen jeg tænker vi pt ser og forstår fodbold på to forskellige måder.

    Det du skriver gir fint nok mening, hvis altså du til stadighed vælger at lukke øjnene og kræve det du er vant til at kunne, i en normal sæson hvor vi dominerer kampene og spiller god bold.

    Min vurdering er at denne sæson er en sæson hvor spillertruppen har nogle voldsomme mangler og det som følge deraf pt. er nødvendigt at spille ultra primitivt, efter bedste evne, for at redde skindet på næsen og den vigtige europæiske deltagelse.

    Såfremt Ståle vælger at sætte taktikken identisk op i den nye sæson, efter nogle spillersalg og -indkøb og en sæsonopbygning hvor der kan startes op en frisk, SÅ har du noget at brokke dig over.
    Indtil da synes jeg du burde chille lidt ud!

Side 6 af 6 FørsteFørste ... 3456

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Svar: 82
    Sidste Meddelelse: 25.07.20, 10:34
  2. Svar: 122
    Sidste Meddelelse: 09.07.20, 21:20
  3. Svar: 50
    Sidste Meddelelse: 20.06.20, 20:02
  4. Svar: 88
    Sidste Meddelelse: 07.03.20, 03:24
  5. Svar: 35
    Sidste Meddelelse: 03.03.20, 08:35

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •