Nu hvor vi i dag har måttet takke af med en af de største og mest betydningsfulde legender i klubbens historie, er det vigtigt at vi husker at ære dem på behørig vis. En måde, man som klub kan ære en legende på, er ved at pensionere spillerens rygnummer, hvilket eksempelvis er kutyme i Italien, og er set enkelte gange i Superligaen. Senest da FCN pensionerede Jonathan Richters nr. 26 efter han blev ramt af lynet. Det er dog en praksis, man i FCK aldrig har benyttet sig af tidligere.
Bør man i FCK pensionere rygnummer 14, så det i FCK-regi for altid vil være forbundet med vores all time topscorer i både Superliga og Europa, og forbundet med en mand, der gik forrest i alle kampe og var synonym med europæisk succes?