Ekstra Baldets økonomi ekspert Morten Johnsen har dags dato skrevet en artikel om de økonomiske forhold i Parken, som F.C. København er en del af. Desværre er det en Plus artikel, men da jeg har abbonement til at kunne læse disse artikler, har jeg valgt at offentliggøre den her på Sidelinien.

Bombe under FCK: Imperium kan kollapse!
Pengene fosser ud af Parken, og man lever igen på bankens nåde. Den ene ejer vil se fodbold, den anden vil bygge flere badeland, mens den sidste er på vej mod udgangen, skriver Ekstra Bladets økonomi-ekspert Morten Johnsen.

Hvis man har en rigtig dårlig nyhed, skal man snige den ud en sen aftentime, hvor journalisterne er gået hjem. Det gjorde Parken en mørk novemberaften i 2009, da hele FCK-korthuset var kollapset, og man var truet på livet efter en voldsom nedjustering.

Hvis man har en endnu dårligere nyhed, skal man derimod vente tålmodigt til en fredag aften, hvor ingen er på arbejde, og de kritiske penne først møder på job mandag morgen, hvor det egentlig er for sent.
Præcis det gjorde Parken fredag aften, hvor man listede en kortfattet meddelelse afsted til den danske børs, hvor det fremgår, at koncernen bag F.C. København nu forventer et underskud på op imod 200 mio. kr.

Er situationen i dag dermed mere alvorlig end Parkens desperate overlevelseskamp i kølvandet på finanskrisen? Meget tyder desværre på det.

Den helt store forskel, fra dengang Don Ø’s imperium smuldrede og til nu, er, at man i dag ikke har nogen plan. I 2009 havde man aktionærer, der både havde lyst og evner til at kaste en økonomisk redningskrans ud til underholdningskoncernen på Østerbro.

Vil af med sine aktier:
I dag har Parkens storaktionær Erik Skjærbæk måske stadig evnerne, men på ingen måde lysten efter 10 år med stort set intet afkast. Hans tidligere våbenbror Karl Peter Korsgaard Sørensen har slet ikke lyst og nok heller ikke længere evnerne, og i al hemmelighed forsøger han i stedet at finde en køber til sine aktier.

For halvandet år siden ville amerikanske Fortress give overkurs for en Parken-aktie. I dag håber den tidligere vinduesproducent at få omkring 75 kr. pr. aktie, men ender nok at måtte erkende, at hans aktier er værdiløse.

Både fordi Parken de facto er en koncern i akut overlevelseskrise men også fordi, Korsgaards aktier i dag ikke giver blot den mindste indflydelse. Magten i Parken ligger i stedet hos milliardæren Erik Skjærbæk og hans nye ven, den tidligere Saxo Bank- og cykelholdsejer Lars Seier Christensen. Hvad Lars Seier vil i Parken ud over at se fodbold og spise på stjernerestauranten Geranium, er dog fortsat et stort spørgsmålstegn.

Reelt er det umuligt for formand Bo Rygaard at manøvrere i det oprørte farvand fyldt med iltre hanelefanter, men hvad endnu værre er, så er det umuligt for Parkens bestyrelse at strikke en strategi sammen, så længe tingene er, som de er nu.

Det kunne man i 2009, hvor den daværende storaktionær LD i tæt samarbejde med Nordea gik i gang med at splitte Don Ø’s hjertebarn i atomer, alt imens de enkelte forretninger blev tvunget gennem en større hestekur.

De muligheder har man ikke i dag.

Der er stadig stort set ingen tilskuere i Parken, sponsorerne fyrer selv folk og tænker ikke på at invitere kunderne til fodbold lige foreløbig. Men værst af alt, så er man ved at bygge hele to nye badeland. Et Lalandia i Sverige og et på den jyske vestkyst, alt imens de to centre i Rødby og Billund er stort set blottet for badedyr og blege danskere.

Hårdt spændt for:
Koncernen har allerede i foråret øget sin gæld til storbanken Nordea med 440 mio. kr. De 240 er allerede øremærket til det nye badeland ude vestpå, mens alt tyder på, at Parken-ledelsen har fået kolde fødder og sparket den svenske ekspansion til hjørne efter modstand fra lokalbefolkningen og udsigten til byggeudgifter i millionklassen.

De sidste 200 bliver ædt af årets underskud, der sandsynligvis bliver større, end det man har meldt ud.

Med en lille kommunikativ finte har koncernen og formand Bo Rygaard nemlig tilføjet en passage i fredagens sene meddelelse om, at det dundrende tab ikke inkluderer eventuelle nedskrivninger på Parkens aktiver herunder netop Lalandia og selve Parken.

For hvad er et badeland overhovedet værd, hvis der ikke er nogen badegæster? Og hvad er et stadion værd uden tilskuere, sponsorer og alle de andre ting, der giver omsætning i en fodboldklub.
Især Lalandia er med et fingerknips gået fra at være Parkens solide guldkalv til en klods om benet. For selv om verden langsomt åbner sig op igen, er det nok de færreste børnefamilier, der hopper på hovedet i Lalandias lumre bassiner.

Når curling-klubben dårligt nok vil sende de små purke i skole, står en tur i et bakteriefyldt vandland næppe øverst på ønskesedlen.

FCK lades i stikken:
Selv om FC København forleden gjorde en fin figur mod mægtige Manchester United, så skal man nok være ualmindeligt hvid romantiker for ikke at erklære sæsonen for en fiasko. Der skal investeres for at genvinde førerpositionen herhjemme, ligesom der for alvor skal penge på bordet, hvis 'byens hold' skal holde trit med de mange udenlandske klubber, der alle har ejere i ryggen, hvor pengene sidder noget mere løst.

Lars Seier vil måske gerne hælde flere penge i fodboldholdet. Det vil de to jyder på ingen måde. For dem er det vingeskudte Lalandia kronjuvelen i Parken, og dermed er koncernen og FCK fanget i et giftigt limbo, hvor man lever på bankens nåde uden en konkret strategi for fremtiden.

Det gamle stadion og træningsanlægget på Frederiksberg har akut behov for modernisering, alt imens mange fans skriger på en opgradering af truppen. Det kommer ikke til at ske, så længe pengene fosser ud, og de tre ejere ikke trækker i samme retning. Spørgsmålet er blot, hvornår Nordea siger stop, eller Lars Seier får nok og køber sine jyske modstykker ud eller finder nogle venner i vinklubben, der gør.

*******
Det er ret bekymrende læsning, at Parken stadig er i økonomisk krise, og med et forventet tab på 200 millioner kroner før skat i år skal der med andre ord ske noget drastisk. Jeg kan forestille mig, at Lalandia-delen som en konsekvens bliver solgt fra med det formål at skaffe kapital til at nedbringe gælden i Parken. Nok har vi fået en del penge ind via Europa League kampene (grundspil og playoff), men de bør øremærkes til holdet, så der er råd til at købe forstærkninger, samt at der kan komme penge ind på spillersalg i sommerpausen.

Men hvad mener I? Skal de tabsgivende aktiviteter afhændes, eller skal Parken (og F.C. København) forsætte kursen mod afgrunden? Ordet er frit. :-)