Første uge af pre-season er næsten overstået, inden en del af spillerne skal på landsholdsopgaver den kommende tid.
Skadesstatus på spillertruppen er den korteste i mands minde, da kun Nicolaj Thomsen er på skadeslisten, mens resten af truppen har trænet med. Boilesen har, som den sidste fra den foregående sæson, overstået sit skadesforløb, og har trænet med.
Ift. truppen har der været flg. udskiftninger indtil videre:
Ud:
- N'Doye
- Papagiannopoulos
Ind:
- Wilczek
- Hjælmhof
Derudover har Anders Storskov sagt farvel efter 20 år som fysisk træner, og er blevet erstattet af Ben Rosen, som man har hentet i Malmø. Desuden har man hentet Andrew Findlay som performance analytiker.
Følgende 9 spillere fra A-truppen skal af sted på landsholdsopgaver i den kommende landskamppause:
- Falk (Danmark)
- Nelsson (Danmark U21)
- Wind (Danmark U21)
- Daramy (Danmark U19)
- Kaufmann (Danmark U19)
- Hjælmhof (Danmark U19)
- Kalle (Sverige)
- Pierre (Sverige)
- Zeca (Grækenland)
Inden landskamppausen spiller FCK en træningskamp i Parken mod Silkeborg på 3x20 minutter søndag den 30. august, ligesom der under landskamppausen spilles en træningskamp i Slagelse mod Lyngby mandag den 7. september. Kampen benyttes også af DBU og Div. Foreningen for at træne brugen af VAR, som indføres i Superligaen i den kommende sæson.