I 3. EL-kvalrunde møder FCK de polske play-off vindere fra Piast Gliwice, som også er Wilczeks gamle klub. Med en sejr og videre avancement kan de danske vice-mestre spille sig frem til en afgørende play-off kamp på hjemmebane, hvor vinderen af opgøret mellem kroatiske Rijeka og ukrainske Kolos Kovalivka er sidste hurdle på vejen til endnu et europæisk gruppespil.

Trods FCKs dårlige sæsonstart må de betegnes som klare favoritter mod den polske ligas nr. sjok, som endnu ikke har formået at få modstandernes net til at blafre i den hjemlige liga.

Skulle kampen ende uafgjort, vil den gå i forlænget spilletid og evt. straffespark.

Ingen af holdene har spillere i karantæne. FCK må undvære Thomsen, der døjer med en skulderskade, mens Boilesen og Bjelland er tvivlsomme i skrivende stund.