Nu er det normalt en sportsdirektørs opgave at svæve over vandene og spotte konflikter i truppen, men her bliver Ståles to kasketter virkelig udstillet. Jeg ved ikke om truppen vil af med Ståle, men jeg synes der har været mange mærkelige præstationer og udmeldinger på banen. Desuden finder jeg flere interviews med lederne i truppen påfaldende passive. Både Zeca, Fischer og Falk har vævet en del, og der har været anonyme rygter om spillere der ikke forstod alle indkøb og lønninger, eksempelvis har Michel WD fortalt om stor undren over Bjellands løn og niveau, og konflikten med den spanske klikke og Biels pris har også været nævnt som et problem.
Der er nok altid lidt gnidninger internt i en trup, men jeg synes dog det vanvittige fald i niveau når modstanderen ikke er sjov, passiviteten på banen, tvivlen om taktikken midt på banen osv. lugter af problemer der er større end vi ser, og som nok havde været taklet anderledes, hvis klubben ikke havde valgt en managerløsning.