Citat Oprindeligt indsendt af Ace Se meddelelser
Nuancer, ja, men det, du kalder no-brainere, er efter min mening ikke no-brainere for enhver pris.

Bjelland, der havde været ramt af flere alvorlige skader og i store dele af sin karriere ikke har kunnet træne på normal kraft, skulle aldrig have haft fire år til en sindssyg løn. "Jamen ellers havde vi ikke fået ham." Nej, men så måtte man finde en anden. Hvad, hvis han havde krævet ti millioner om året i fem år? No-brainer? Jeg synes, han blev købt for dyrt, og selvom han var fin det første år, er jeg ikke særlig overrasket over forløbet, når man hentede en skadeplaget spiller, som havde sat næsen op efter noget større og ikke har været særlig motiveret for at være her.

Med Bengtsson er historien langt hen ad vejen den samme. Fem år?! Forholdsvis ordinær spiller. Fin som backup, men hvis han siger nej til to eller maks. tre år, må man lede videre.
Og det samme gør sig gældende for Ankersen og Wilczek, som jeg ikke forventer kommer til at levere på noget, der ligner et acceptabelt niveau i mindst det sidste år af deres kontraktperiode. Måske gør de, men det er endnu en kæmpestor satsning. Oviedo behøver jeg nok ikke knytte nogen videre kommentarer til, da situationen er den samme, bare endnu mere grotesk med tre år til en skadeplaget 3o-årig.

Hvis man vil forsvare de her handler, kan man spørge sig selv, hvorfor stort set ingen andre klubber skriver lange kontrakter med spillere på 30 og over. Uden at have undersøgt det nærmere kunne jeg godt forestille mig, at FCK er en af de klubber i Europa med flest spillere på 30+ med mindst to år (eller 21 måneder nu) tilbage af deres kontrakter - hvis ikke vi rent faktisk topper listen. Det er fuldkommen absurd.
Bjelland var jo ikke specielt dyr. Hans løn er høj, men 0 transfers mig bekendt. Man skal tage det hele med for at vurdere, hvor dyr pakken er. At man så ikke har justeret på, at Bjelland ikke blev, som man håbede, det er en ommer. Så det er ikke et forsvar af Ståle, men mere at man ikke kan vurdere transfers ex post på den måde.