Se afstemningsresultater: Hvad ender kampen?

Stemmeafgivere
79. Du kan ikke stemme i denne afstemning
  • FCK vinder

    18 22.78%
  • Uafgjort

    6 7.59%
  • FCN vinder

    55 69.62%
Side 4 af 6 FørsteFørste 123456 SidsteSidste
Viser resultater 46 til 60 af 83

Emner: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Nordsjælland (04/10-2020 kl. 20:00)

  1. #46
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,292

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Nordsjælland (04/10-2020 kl. 20:00)

    Det blev til en noget andet aften end det jeg ellers havde ventet. Defensiven er stadig ret dårlig, men vores spil var væsentligt bedre end længe set. Desuden må man rose det mentale, hvor især Boilesen gik forrest og selvom FCN udligner af to omgange bliver vi ikke slået ud.

    Presspillet fungerede ganske godt. FCN fik ikke tiden til at spille i vores mellemrum og blev ofte presset til dårlige afleveringer, ligesom de ikke rigtigt kan gøre så meget ved de høje bolde. Derudover fik de ikke udnyttet vores bagrum, som jeg ellers havde frygtet de ville, ligesom de heller ikke fik udfordret vores midterforsvar til direkte dueller. Der var selvfølgelig fejl og usikkerheder, men FCN fik ikke rigtigt lov til det vi ved de er rigtig gode til. Ligeledes kunne de ikke presse højt og stresse os – dels fordi vores opspil flød rigtig godt og Biel var storspillende centralt og dels fordi de lange bolde var ret præcise og Wind også var storspillende. Jeg havde ellers ikke de store forhåbninger til Biel inde centralt, men han leverede nok sin bedste præstation rent spillemæssigt.

    Der var ikke meget der ikke fungerede godt i dag i vores opspil. Daramy hang lidt i starten af kampen, men man må sige han kom godt efter det, efter han og Ankersen begyndte at finde hinanden. På modsatte kant var Boilesen virkelig storspillende, mens Fischer har et godt stykke op til topniveauet, men stadig leverer en fin præstation. Særligt Boilesen kan nok ikke fremhæves nok efter i dag og er efter min mening klart banens bedste. Foruden de åbenlyse gode aktioner, var han god til at kommunikere til sine medspillere og jeg lagde især mærke til, at han dirigerede med Fischer når vi forsvarede. Og ikke mindst, så skabte vi rigeligt med gode chancer.

    På midten så vi ikke helt så meget til Zeca. Han hang lidt efter i et par dueller og havde enkelte fejl i opspillet, men en årsag til at han ikke var så iøjnefaldende er, at vi ikke havde det samme behov for hans bolderobringer.
    Wilczek deltog mere i vores opspil end han ellers har gjort, men til gengæld havde han svært ved at komme til afslutninger.

    Selvom præstationen var god, så var alt ikke en dans på roser. FCN scorer to relativt nemme scoringer – begge efter indlæg. I begge tilfælde kommer de for nemt til indlæggene og ved den første scoring løb Diomande i ryggen på Nelsson, der ikke opfanger truslen og ved den anden scoring bliver Ankersen ladt i stikken. Den anden scoring udstiller virkelig sårbarhederne ved Ståles zoneforsvar. Derudover skal det også siges, at det er to virkelig gode indlæg, der nok er svære at dække op for hos de fleste hold.

    Om Biel er løsningen centralt fremadrettet, når Falk ikke spiller, er svært at afgøre. Han er stadig ikke god i duellerne og vi så i dag flere eksempler på, at modstanderne har nemt ved at komme forbi ham i de direkte dueller. Møder vi et fysisk stærkere hold tror jeg han bliver overmatchet, ligesom de nok også bare begår frisparket, så han ikke på samme måde kan trække forbi (det kan de jo gøre hele kampen, da den slags jo ikke giver advarsel).
    Vi så også at truppen fortsat er alt for tynd. Som minimum må vi hente en kantspiller og så være afhængig af visse spilleres alsidighed for at være dækket helt ind på alle pladser.

    Kampens dommer må siges at være særdeles middelmådig. Han ser de åbenlyse forseelser, men heller ikke meget mere. Han overså et par frispark og også straffesparket. Derudover står vi igen i den situation, at modstanderen har fået lov til at begå alt for mange frispark, uden det har nogen form for konsekvens. Det er imponerende at se et hold begå 22 frispark (dobbelt så mange som sin modstander) og kun modtage en advarsel. FCN spillede ikke hårdt, men burde modtage langt mere end en advarsel og når det ikke sker, så tillader man at et hold forsøger at ødelægge modstanderens spil ved at bryde reglerne. Derudover så vi også, at vi herhjemme ikke har fået implementeret VAR ordentligt. Jeg har ikke set nogle billeder der viser en tydelig offside og så skal den ikke dømmes. Man må altså vælge om man vil gøre det ene eller det andet. Man kan ikke gøre det ene den ene uge og så noget andet den anden uge. I øvrigt så er det yderst kritisabelt, at det ikke er dommeren der går ud og kigger på billederne, når nu man har bestemt sig for ikke at ’trække streger’ og dømme selv de hårfine offsides.

    Alt i alt så vi i dag noget af det potentiale vi har i truppen, mens svaghederne alligevel blev udstillet (dog ikke på den måde de fleste vel havde forventet). Der er selvfølgelig lang vej endnu og truppen er stadig så tynd, at vi ikke er mange skader fra at være på røven. Kampen i dag gav selvfølgelig også Ståle længere snor

  2. De følgende 8 brugere er enige:

  3. #47
    Tilmeldingsdato
    Aug 2013
    Indlæg
    392

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Nordsjælland (04/10-2020 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Andreas Hansen Se meddelelser
    Hahaha - de viste så lige på Onside, hvordan man havde sat stregen i VAR-vognen. Det var så imellem en FCN-spillers ben - og selv dér var offsiden ikke tydelig.

    Oh well - computerteknologi er ikke bedre, end at det svageste led stadig er et par tungnemme folk i en VAR-vogn og en dommer, der stoler mere på streger end på tydelige fødder.

    Pinligt med pinligt på - og ja, den SKAL der slås ned på - både i forhold til kvalitetskontrol af diverse hjælpestreger og hvordan man egentligt skal læse reglerne.
    er der nogen video af det?

    eller er det denne https://pbs.twimg.com/media/Ejg2xTUW...jpg&name=large?

  4. #48
    Tilmeldingsdato
    Jan 2004
    Indlæg
    287

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Nordsjælland (04/10-2020 kl. 20:00)

    Jeg synes vores prespil var rigtig godt i går. Vi har spillet en del kampe hvor angriberne presser helt oppe i modstanderens felt, hvilket strækker holdet og tvinger forsvaret til at stå tilsvarende højt. Det giver selvsagt plads i bagrummet, hvilket er skidt, når man har folk med begrænset fart i støvlerne i centerforsvaret.

    Mod FCN stod vi dybere og lagde presset på midten af deres bane, hvilket gav et langt mere kompakt udtryk. Så hjalp det også, at Zeca og Biel spillede glimrende, og begge dækker et stort område.

    Jeg ved godt godt, at man som fodboldfan kan få julelys i øjnene over sådan et helbanepres a la Dortmund eller Liverpool. Men det har fungeret a lort for os. Meget bedre at stå lidt dybere.


    Ps. Fedt med Daramy som - selvom alt ikke er perfekt - kan være kampafgørende pga. sin gennembrudsstyrke.. Og seriøst, Boilesens præstation <3
    Sidst redigeret af Jogo Bonito : 05.10.20 kl. 08:22
    Politiken.dk om Brøndbys krise: - Borgmester Ib Terp fortæller til BT, at klubben har henvendt sig, for at høre om mulighederne for hjælp fra kommunen.

    »Men det har vi desværre ikke kunnet«.

  5. De følgende 3 brugere er enige:

  6. #49
    Tilmeldingsdato
    Mar 2002
    Indlæg
    2,223

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Nordsjælland (04/10-2020 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Kenney Se meddelelser
    ...
    Kampens dommer må siges at være særdeles middelmådig. Han ser de åbenlyse forseelser, men heller ikke meget mere. Han overså et par frispark og også straffesparket. Derudover står vi igen i den situation, at modstanderen har fået lov til at begå alt for mange frispark, uden det har nogen form for konsekvens. Det er imponerende at se et hold begå 22 frispark (dobbelt så mange som sin modstander) og kun modtage en advarsel. FCN spillede ikke hårdt, men burde modtage langt mere end en advarsel og når det ikke sker, så tillader man at et hold forsøger at ødelægge modstanderens spil ved at bryde reglerne. Derudover så vi også, at vi herhjemme ikke har fået implementeret VAR ordentligt. Jeg har ikke set nogle billeder der viser en tydelig offside og så skal den ikke dømmes. Man må altså vælge om man vil gøre det ene eller det andet. Man kan ikke gøre det ene den ene uge og så noget andet den anden uge. I øvrigt så er det yderst kritisabelt, at det ikke er dommeren der går ud og kigger på billederne, når nu man har bestemt sig for ikke at ’trække streger’ og dømme selv de hårfine offsides.
    Hårfin er vist en pæn måde at sige det på, med mindre det florerende foto fra situationen er photoshoppet. :-/

    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    Sidst redigeret af giggs : 05.10.20 kl. 07:31
    /Giggs

    København er en grim by med grimme mennesker og klamme dialekter. Lige fra Østerbro til Lyngby. Det eneste sted i København jeg har oplevet flinke mennesker er i Næstved.

  7. De følgende 5 brugere er enige:

  8. #50
    Tilmeldingsdato
    Apr 2019
    Indlæg
    543

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Nordsjælland (04/10-2020 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af giggs Se meddelelser
    Hårfin er vist en pæn måde at sige det på, med mindre det florerende foto fra situationen er photoshoppet. :-/
    Der er intet Photoshop. Den røde streg, der florerer, er den VAR selv satte og vurderede målet ud fra, mens den hvide, er TV3's bud på, hvor den skulle have været sat. Men jeg forstår din undren, man tror jo næsten ikke sine egne øjne, når man ser den streg der skulle gøre Nelsson offside..

  9. De følgende 2 brugere er enige:

  10. #51
    Tilmeldingsdato
    Jul 2005
    Indlæg
    521

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Nordsjælland (04/10-2020 kl. 20:00)

    Det er så frustrerende men sigende, at Nelssons mål bliver annulleret selvom det skulle have talt. Og samtidig ser man FCM få et omspark, selvom målmanden ikke forlod stregen før tid. Det er virkelig små - og meget uretfærdige - marginaler, vi taler om. Få sekunder fra succes til fiasko. Og hvor er det ulideligt at leve i og med.
    ["...det er jo FCK, det er ikke en eller anden lille ubetydelig klub..." - Kris Stadsgaard]

    "Martin Retov er ikke nogen ledertype, og det bliver han aldrig. Du kan ikke gøre en Skoda til en Mercedes". Citat: Ole Mørk

  11. De følgende 2 brugere er enige:

  12. #52
    Tilmeldingsdato
    Dec 2003
    Indlæg
    5,113

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Nordsjælland (04/10-2020 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Rokie_Ijeh Se meddelelser
    Det er så frustrerende men sigende, at Nelssons mål bliver annulleret selvom det skulle have talt. Og samtidig ser man FCM få et omspark, selvom målmanden ikke forlod stregen før tid. Det er virkelig små - og meget uretfærdige - marginaler, vi taler om. Få sekunder fra succes til fiasko. Og hvor er det ulideligt at leve i og med.
    Sigende for hvad?
    Garneren

    ______________________________ ___________

    Brøndby-logik
    "Vi mener ikke, vi er skruebrækkere. Vi vælger at være solidariske...med klubben."
    Per Nielsen, 24. august 2004

    Brøndby-sandheden
    "Så lukker vi. Større er kærligheden heller ikke."
    Anonym BIF-ansat, 8. januar 2013

  13. #53
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    6,094

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Nordsjælland (04/10-2020 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Garneren Se meddelelser
    Sigende for hvad?
    Det er i hvert fald sigende for hvor afgørende marginaler og held er i fodbold. Måske ikke så meget med Nelsson, hvor vi i stedet får et straffe i den lidt tynde ende. Men set på de to kampe i Europa, hvor FCM er nedspillet mod Prag og vender kampen på en kæmpe målmandsfejl samt noget der ligner VAR-gaver i begge ender, hvilket giver dem +200-250 mio på bankbogen. Dagen efter taber vi 1-0 på et må så uheldigt og så komisk, at man ikke ville kunne genskabe det om man så prøvede. Der taber vi mindst 50-60 mio. Altså reelt et sving på 300 mio. kr. i FCM's retning på noget som groft sagt er held og tilfældigheder. FCM kan nu holde profiler og forstærke sig - vi står med en skæv trup og skal tynde ud.

    Jeg er med på, at der i de to kampe (og i en længere periode op til) også var kvalitetsforskel på FCM og FCK, ligesom de dygtige hold også ofte er "heldige", men udfaldet af de to kampe og måden det sker på er bare med FCK briller ulideligt meget stolpe ud og har så kæmpe stor en betydning for flere sæsoner frem.

  14. De følgende 4 brugere er enige:

  15. #54
    Tilmeldingsdato
    Jan 2004
    Indlæg
    287

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Nordsjælland (04/10-2020 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af k@sper Se meddelelser
    Det er i hvert fald sigende for hvor afgørende marginaler og held er i fodbold. Måske ikke så meget med Nelsson, hvor vi i stedet får et straffe i den lidt tynde ende.

    .
    Bliver Fischer ikke losset i hælen? Har set en del der mener, at han skaber sig. Men han ømmer sig ikke pga. skubbet, men pga. det los han får på akillessenen (eller hvad?). I så fald er det et meget tydeligt straffe

    Edit: Jo, han får et los -- 7.24: https://www.fck.dk/nyhed/highlights-fck-3-2-fcn
    Sidst redigeret af Jogo Bonito : 05.10.20 kl. 09:16
    Politiken.dk om Brøndbys krise: - Borgmester Ib Terp fortæller til BT, at klubben har henvendt sig, for at høre om mulighederne for hjælp fra kommunen.

    »Men det har vi desværre ikke kunnet«.

  16. De følgende 6 brugere er enige:

  17. #55
    Tilmeldingsdato
    Nov 2006
    Indlæg
    558

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Nordsjælland (04/10-2020 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Jogo Bonito Se meddelelser
    Bliver Fischer ikke losset i hælen? Har set en del der mener, at han skaber sig. Men han ømmer sig ikke pga. skubbet, men pga. det lost han får på akillessenen (eller hvad?). I så fald er det et meget tydeligt straffe

    Edit: Jo, han får et los -- 7.24: https://www.fck.dk/nyhed/highlights-fck-3-2-fcn
    Ingen tvivl om at Fischer bliver ramt på hælen, men der er (for mig) heller ingen tvivl om at Fischer smider sig og overspiller. Det er helt tydeligt at han bliver ramt på højre achillescene, sætter højre ben i jorden igen i fin balance, og derefter lader overkroppen forsætte frem så han falder.

    Jeg havde ikke brokket mig hvis der var ikke var blevet dømt straffe.

  18. #56
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    1,551

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Nordsjælland (04/10-2020 kl. 20:00)

    Synes straffesparket var ret klart, uanset om Fischer overspiller. Det mest mærkværdige er, at der skulle et VAR tjek til, når dommeren stod lige ved siden af.


  19. #57
    Tilmeldingsdato
    Nov 2018
    Indlæg
    453

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Nordsjælland (04/10-2020 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af h0ps Se meddelelser
    Synes straffesparket var ret klart, uanset om Fischer overspiller. Det mest mærkværdige er, at der skulle et VAR tjek til, når dommeren stod lige ved siden af.
    Han bliver jo forsøgt væltet, før han bliver ramt, på hælen. Den der arm, i ryggen/hånd på skulderbladene, er jo heller ikke helt reglementeret. Jeg synes det straffe er pænt klart, men hvis der ikke var VAR, så var det nok aldrig blevet dømt :-)

  20. De følgende 2 brugere er enige:

  21. #58
    Tilmeldingsdato
    Oct 2010
    Indlæg
    193

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Nordsjælland (04/10-2020 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Kenney Se meddelelser
    Kampens dommer må siges at være særdeles middelmådig. Han ser de åbenlyse forseelser, men heller ikke meget mere. Han overså et par frispark og også straffesparket. Derudover står vi igen i den situation, at modstanderen har fået lov til at begå alt for mange frispark, uden det har nogen form for konsekvens. Det er imponerende at se et hold begå 22 frispark (dobbelt så mange som sin modstander) og kun modtage en advarsel. FCN spillede ikke hårdt, men burde modtage langt mere end en advarsel og når det ikke sker, så tillader man at et hold forsøger at ødelægge modstanderens spil ved at bryde reglerne. Derudover så vi også, at vi herhjemme ikke har fået implementeret VAR ordentligt. Jeg har ikke set nogle billeder der viser en tydelig offside og så skal den ikke dømmes. Man må altså vælge om man vil gøre det ene eller det andet. Man kan ikke gøre det ene den ene uge og så noget andet den anden uge. I øvrigt så er det yderst kritisabelt, at det ikke er dommeren der går ud og kigger på billederne, når nu man har bestemt sig for ikke at ’trække streger’ og dømme selv de hårfine offsides.
    Angående straffesparket foreligger der den mulighed, at dommeren bevidst undlod at dømme det for i stedet at benytte sig af VAR. Jeg synes, at den situation fremhæver den primære styrke ved VAR, nemlig at dommeren får det bedst mulige grundlag for at beslutte, om der skal dømmes f.eks. et straffespark eller ej. Situationen med Nelssons offside fremhæver så to kolossale problemer:

    1) Den kameravinkel, som VAR-rummet har adgang til, er væsentligt værre end liniedommerens synsvinkel. Men ligesom dommeren kan vælge at vente på VAR med at dømme straffespark, kan liniedommeren vælge at vente på samme. Det betyder, at vigtige offside-kendelser bliver bedømt på baggrund af ringere materiale end hvis VAR ikke havde været tilgængeligt.

    2) Kampafgørende beslutninger foretages ude i VAR-vognen, og hverken dommer, spillere, trænere, journalister eller fans aner, hvad der foregår. Der er hverken gennemsigtighed eller ansvarlighed - ingen udenfor VAR-rummet vidste, på hvilken baggrund offside-kendelsen blev foretaget i går, og ingen har mulighed for at kritisere de ansvarlige før efter slutfløjt, når billederne bliver offentliggjort.


    Forestil jer, at det VAR-billede dér var blevet vist på storskærm i Parken under kampen. Glem hvordan spillerne havde reageret - hvordan havde dommeren reageret? Jeg håber virkelig, at der er en journalist, der ringer til DBU og beder dem forklare, hvad der egentlig er foregået i den VAR-vogn. For mig at se har brugen af VAR afstedkommet en fejldom, som er så klar og åbenlys, at den virker tilstræbt.

  22. De følgende 4 brugere er enige:

  23. #59
    Tilmeldingsdato
    Apr 2019
    Indlæg
    543

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Nordsjælland (04/10-2020 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Søndergaard Se meddelelser
    Jeg håber virkelig, at der er en journalist, der ringer til DBU og beder dem forklare, hvad der egentlig er foregået i den VAR-vogn. For mig at se har brugen af VAR afstedkommet en fejldom, som er så klar og åbenlys, at den virker tilstræbt.
    TV3 Sport har vist øverst ansvarlige for dommerne i DK i studiet i næste uge, hvor de specifikt vil dykke ned i den kendelse med Nelsson. Så jeg skrevet af redaktøren et sted på twitter. Det glæder jeg mig ret meget til.

  24. Den følgende bruger er enig i dette:

  25. #60
    Tilmeldingsdato
    Aug 2013
    Indlæg
    392

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Nordsjælland (04/10-2020 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Søndergaard Se meddelelser
    Angående straffesparket foreligger der den mulighed, at dommeren bevidst undlod at dømme det for i stedet at benytte sig af VAR. Jeg synes, at den situation fremhæver den primære styrke ved VAR, nemlig at dommeren får det bedst mulige grundlag for at beslutte, om der skal dømmes f.eks. et straffespark eller ej. Situationen med Nelssons offside fremhæver så to kolossale problemer:

    1) Den kameravinkel, som VAR-rummet har adgang til, er væsentligt værre end liniedommerens synsvinkel. Men ligesom dommeren kan vælge at vente på VAR med at dømme straffespark, kan liniedommeren vælge at vente på samme. Det betyder, at vigtige offside-kendelser bliver bedømt på baggrund af ringere materiale end hvis VAR ikke havde været tilgængeligt.

    2) Kampafgørende beslutninger foretages ude i VAR-vognen, og hverken dommer, spillere, trænere, journalister eller fans aner, hvad der foregår. Der er hverken gennemsigtighed eller ansvarlighed - ingen udenfor VAR-rummet vidste, på hvilken baggrund offside-kendelsen blev foretaget i går, og ingen har mulighed for at kritisere de ansvarlige før efter slutfløjt, når billederne bliver offentliggjort.


    Forestil jer, at det VAR-billede dér var blevet vist på storskærm i Parken under kampen. Glem hvordan spillerne havde reageret - hvordan havde dommeren reageret? Jeg håber virkelig, at der er en journalist, der ringer til DBU og beder dem forklare, hvad der egentlig er foregået i den VAR-vogn. For mig at se har brugen af VAR afstedkommet en fejldom, som er så klar og åbenlys, at den virker tilstræbt.
    Dommeren kan IKKE vente på at VAR kommer med info. Dommeren og linje dommerne skal tage en beslutning. Og den kan så blive ændret hvis der er billeder der modsiger dem.

    Dette er grundet at der måske ikke er perfekte TV billeder.

    Selv ved offside skal linjedommeren tage en beslutning, de har lov til ikke at afbryde spillet med det samme, men efter den pågældende situation er færdig, skal de hæve flaget hvis de mener der var offside.

    Dog er jeg helt enig i at der mangler gennemsigtighed. Hvis man fx tager Holland, så har de helt åbent, og har video fra VAR rummet. Og med tanke på hvor meget IFAB har i deres regel om dommeren skal være helt synlig hele vejen ved et on field review, mangler de efter min mening lignende regler om VOR.

  26. De følgende 3 brugere er enige:

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Svar: 60
    Sidste Meddelelse: 27.07.20, 17:08
  2. Svar: 82
    Sidste Meddelelse: 25.07.20, 10:34
  3. Svar: 122
    Sidste Meddelelse: 09.07.20, 21:20
  4. Svar: 75
    Sidste Meddelelse: 17.06.20, 23:46
  5. Svar: 35
    Sidste Meddelelse: 03.03.20, 08:35

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •