Se afstemningsresultater: Hvad ender kampen?

Stemmeafgivere
79. Du kan ikke stemme i denne afstemning
  • FCK vinder

    18 22.78%
  • Uafgjort

    6 7.59%
  • FCN vinder

    55 69.62%
Viser resultater 1 til 15 af 83

Emner: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Nordsjælland (04/10-2020 kl. 20:00)

  1. #40
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,309

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Nordsjælland (04/10-2020 kl. 20:00)

    Det blev til en noget andet aften end det jeg ellers havde ventet. Defensiven er stadig ret dårlig, men vores spil var væsentligt bedre end længe set. Desuden må man rose det mentale, hvor især Boilesen gik forrest og selvom FCN udligner af to omgange bliver vi ikke slået ud.

    Presspillet fungerede ganske godt. FCN fik ikke tiden til at spille i vores mellemrum og blev ofte presset til dårlige afleveringer, ligesom de ikke rigtigt kan gøre så meget ved de høje bolde. Derudover fik de ikke udnyttet vores bagrum, som jeg ellers havde frygtet de ville, ligesom de heller ikke fik udfordret vores midterforsvar til direkte dueller. Der var selvfølgelig fejl og usikkerheder, men FCN fik ikke rigtigt lov til det vi ved de er rigtig gode til. Ligeledes kunne de ikke presse højt og stresse os – dels fordi vores opspil flød rigtig godt og Biel var storspillende centralt og dels fordi de lange bolde var ret præcise og Wind også var storspillende. Jeg havde ellers ikke de store forhåbninger til Biel inde centralt, men han leverede nok sin bedste præstation rent spillemæssigt.

    Der var ikke meget der ikke fungerede godt i dag i vores opspil. Daramy hang lidt i starten af kampen, men man må sige han kom godt efter det, efter han og Ankersen begyndte at finde hinanden. På modsatte kant var Boilesen virkelig storspillende, mens Fischer har et godt stykke op til topniveauet, men stadig leverer en fin præstation. Særligt Boilesen kan nok ikke fremhæves nok efter i dag og er efter min mening klart banens bedste. Foruden de åbenlyse gode aktioner, var han god til at kommunikere til sine medspillere og jeg lagde især mærke til, at han dirigerede med Fischer når vi forsvarede. Og ikke mindst, så skabte vi rigeligt med gode chancer.

    På midten så vi ikke helt så meget til Zeca. Han hang lidt efter i et par dueller og havde enkelte fejl i opspillet, men en årsag til at han ikke var så iøjnefaldende er, at vi ikke havde det samme behov for hans bolderobringer.
    Wilczek deltog mere i vores opspil end han ellers har gjort, men til gengæld havde han svært ved at komme til afslutninger.

    Selvom præstationen var god, så var alt ikke en dans på roser. FCN scorer to relativt nemme scoringer – begge efter indlæg. I begge tilfælde kommer de for nemt til indlæggene og ved den første scoring løb Diomande i ryggen på Nelsson, der ikke opfanger truslen og ved den anden scoring bliver Ankersen ladt i stikken. Den anden scoring udstiller virkelig sårbarhederne ved Ståles zoneforsvar. Derudover skal det også siges, at det er to virkelig gode indlæg, der nok er svære at dække op for hos de fleste hold.

    Om Biel er løsningen centralt fremadrettet, når Falk ikke spiller, er svært at afgøre. Han er stadig ikke god i duellerne og vi så i dag flere eksempler på, at modstanderne har nemt ved at komme forbi ham i de direkte dueller. Møder vi et fysisk stærkere hold tror jeg han bliver overmatchet, ligesom de nok også bare begår frisparket, så han ikke på samme måde kan trække forbi (det kan de jo gøre hele kampen, da den slags jo ikke giver advarsel).
    Vi så også at truppen fortsat er alt for tynd. Som minimum må vi hente en kantspiller og så være afhængig af visse spilleres alsidighed for at være dækket helt ind på alle pladser.

    Kampens dommer må siges at være særdeles middelmådig. Han ser de åbenlyse forseelser, men heller ikke meget mere. Han overså et par frispark og også straffesparket. Derudover står vi igen i den situation, at modstanderen har fået lov til at begå alt for mange frispark, uden det har nogen form for konsekvens. Det er imponerende at se et hold begå 22 frispark (dobbelt så mange som sin modstander) og kun modtage en advarsel. FCN spillede ikke hårdt, men burde modtage langt mere end en advarsel og når det ikke sker, så tillader man at et hold forsøger at ødelægge modstanderens spil ved at bryde reglerne. Derudover så vi også, at vi herhjemme ikke har fået implementeret VAR ordentligt. Jeg har ikke set nogle billeder der viser en tydelig offside og så skal den ikke dømmes. Man må altså vælge om man vil gøre det ene eller det andet. Man kan ikke gøre det ene den ene uge og så noget andet den anden uge. I øvrigt så er det yderst kritisabelt, at det ikke er dommeren der går ud og kigger på billederne, når nu man har bestemt sig for ikke at ’trække streger’ og dømme selv de hårfine offsides.

    Alt i alt så vi i dag noget af det potentiale vi har i truppen, mens svaghederne alligevel blev udstillet (dog ikke på den måde de fleste vel havde forventet). Der er selvfølgelig lang vej endnu og truppen er stadig så tynd, at vi ikke er mange skader fra at være på røven. Kampen i dag gav selvfølgelig også Ståle længere snor

  2. De følgende 8 brugere er enige:


Threaded View


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Svar: 60
    Sidste Meddelelse: 27.07.20, 17:08
  2. Svar: 82
    Sidste Meddelelse: 25.07.20, 10:34
  3. Svar: 122
    Sidste Meddelelse: 09.07.20, 21:20
  4. Svar: 75
    Sidste Meddelelse: 17.06.20, 23:46
  5. Svar: 35
    Sidste Meddelelse: 03.03.20, 08:35

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •