Enig.
N'doye og i særdeleshed Skov var jo helt fantastiske. Hvis man så på selve "spillet" i guld sæsonen, så var det jo hellere ikke fordi jeg var ved at falde i svimer over det. Det jeg faldt i svimer over var Skovs utrolige evner til at tage ansvar og styring i kampene og hamre den ind fra 25-30 meter.
Bill Ward, Devil, Fede, Guldhjalte, jonlanghoff, Mr. Jardex, Pihl, rsj, Søren Lerby, Tops
Det ved jeg ikke. Personligt kan jeg godt leve med den. Det jeg efterspørger er en ledelse der kan sætte ord på det. Hvad dækker det over, og hvad betyder det at ville optimere og justere DNA`et?
Det er det jeg savner flere ord på i en tid som denne. Har det fint med, at man i normale tider taler om et DNA. Man behøver ikke udfolde alt altid. Men lige præcis nu, hvor man tager afsked med det ansigt, som har tegnet holdet i sÅ mange år - så mener jeg det er absolut nødvendigt, at man kan sætte ord på den retning man vil. Ellers kan det både blive svært at træffe de rigtige beslutninger, og det kan blive svært at få følgeskab.
Man kan klandre Kvist for meget, men jeg tror, at man undervurderer ham, hvis man tror, at han er i tvivl om de kompetencer og egenskaber, man ønsker at en ny cheftræner besidder. Og jeg tror heller ikke, at det er tilfældigt, at han udtaler sig så overordnet.
Det er kedeligt, javel, men behovet for at offentliggøre søgekriterier og karakteristika for den ideelle profil er vel begrænset? I bedste fald kan det medvirke til at afskære potentielle kandidater; i værste fald risikerer man - fx - at stå med et forklaringsproblem a la dengang, at man proklamerede, at man ville ansætte "Danmarks bedste træner", men endte med Christian Andersen.
Den noget iscenesatte afskedigelse af Ståle kunne således også have haft til formål at generere opmærksomhed fra træneremner, som klubben enten ikke selv har identificeret, eller som måske ofte ville befinde sig i en kategori over de, klubben forbindes med?
Hvorfor skal det absolut være klubber på vores størrelse? Alt er vel relativt. Jeg synes fx klubber som Atalanta, Ajax og Young Boys spiller fed fodbold og Rennes har også gang i noget ret interessant. Det er vel alle klubber, særligt de to første, der har præsteret over budget de sidste par år i Europa.
Men jeg har ikke sagt, at vi skal spille champagnefodbold hele tiden. I vælger helt bevidst at plukke enkelte afsnit ud og ikke forholde jer til resten. Jeg skriver netop, at det handler om balancen. Den synes jeg vi har manglet i et par år nu og det er en retning, jeg ikke tror på i fremtiden. Fint med beton defensiv mod United, men vi skal simpelthen kunne noget andet, når vi møder dårligere hold, og derfor håber jeg, som skrevet, at vi henter en træner der kan organisere os defensivt men som samtidig har flere offensive værktøjer end Ståle.
Hehe det der med at plukke afsnit ud er folk eksperter i her på skakten :)
Men du har helt ret. I henhold til at finde nøglen i Suppen til at kunne/turde noget mere. Personligt har jeg hellere ikke noget i mod "Beton" bold når vi møder en Top 10 klub i Europa. Men hvor tit møde vi så kvalificeret modstand?. Vi skal altså med vores økonomiske muskler kunne vise langt mere initiativ og spil frem ad banen mod F.eks. midter/bundhold i Suppen. Og det er ikke kun baseret på starten af denne sæson. Jeg syntes generelt over mange år efterhånden vi har set svage ud mod hold vi "Burde" tryne. Simpelt fortalt så er der simpelthen for langt mellem snapsne. i henhold til at vi moser modstanderne i ny og næ.
Kvist udtaler:
I forhold til brug af data og udvikling spillestil har ståle ikke opfyldt denne sætning de sidste 3 år. Der har FCM været bedre end os og resultaterne er desværre derefter. Jeg tror egentlig ståle har købt ind efter at ændre spillestil, men han kan (turde måske ) ikke.men vi skal være ... de mest ærgerrige i forhold til at udvikle os
Dagen i dag er selvfølgelig en vemodig dag. Ståle har haft en uvuderlig indflydelse på vores succes igennem rigtig mange år. Men bestyrelsen har vel nøje drøftet hvad der skal til, for at fremtidssikre vores fortsatte succes i en tid, hvor FCM bare stormer frem. Sportsdirektørrollen og trænerrollen i en og samme funktion virker til at være en for skrøbelig konstruktion i bestræbelserne på at følge med tiden. Jeg ved selvfølgelig ikke om bestyrelsen drøftede denne skrøbelighed, inden man besluttede at fyre Ståle. Men hvor alt kommer til alt virker fyringen logisk. Der ses ingen tegn på, at den nuværende struktur med Ståle i spidsen kan bryde FCM’s dominans. Konsekvenserne heraf kan blive enorme, for ingen CL- deltagelse kan blive en trussel mod selve fundamentet for FCK. Tiden er derfor inde til rigtigt at tænke sig om. Det må vi have tillid til at bestyrelsen magter. Det handler ikke om bare at finde en ny træner, men at finde det sportslige set-up, som kan bringe os tilbage på tronen igen. Glem al snak om FCK DNA og om bare at videreføre Ståle’s ideer med justeringer. Hele “posen bør rystes”, for at få et effektiv sportsligt og fremtidssikret set-up på plads. Først derefter kan man finde den rette trænerprofil, og træner. Det skal selvfølgelig ske meget hurtigt. Processen med at fremtidssikre er allerede flere år forsinket.
Mvh Torben
Sidst redigeret af FCTorben : 10.10.20 kl. 17:22
Det første spillerinterview?
https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/...et-overrasket/
FC København forsøger nu at få ny energi ind på trænerposten, der i første omgang er blevet overtaget midlertidig af klubbens U19-cheftræner Hjalte Bo Nørregaard, så mærkede Peter Ankersen kun, at nordmanden havde opbakning blandt spillerne til det sidste.
- Ja, det synes jeg. Jeg har ikke fået indikationer på andet. Under de snakke jeg havde med Ståle, gav han heller ikke udtryk for noget. Jeg tror, at det kommer lige så meget bag på ham, som det gør på mig, siger han.
Også lidt fra Boilesen her:
https://ekstrabladet.dk/sport/fodbol...fyring/8323989
Her vil jeg citere Peter Brüchmann fra dagens special på Mediano:
"Jeg synes, det er den svageste præstation rent mediemæssigt, jeg nærmest kan erindre. En FCK-ledelse, som fremstår umanerligt utydeligt i alt, hvad de gør, sidder her og hælder vand ud af ørene om, hvor meget det her er en fin dialog (...) og vi har ikke nogen plan. Det er den mest offentlige falliterklæring, jeg længe har set pakket ind i noget om anstændighed (...). Det er gennemført pinligt (...). Det er noget af det mindst betryggende, jeg har set meget, meget længe (...). Det fremstår tæt på idiotisk."
https://www.mediano.nu/oversigt/2020...p-amp-brchmann
Jeg har selv arbejdet som journalist og med professionel kommunikation i over 15 år, og må give Peter ret. Og har i øvrigt sjældent hørt Peter så - med rette - oprørt. Det her er så grotesk dårligt håndteret af FCKs bestyrelse. Ingen plan. Ingen strategi. Og helt igennem elendig timing.
Jeg må bare erklære mig enig med Dan Hammers korte citat:
Winter is coming.
There are currently 2 users browsing this thread. (0 members and 2 guests)