Kære Ståle
Jeg aner ikke, hvor jeg skal begynde og hvor jeg skal slutte. Du har betydet så enormt meget for FCK, og du er manden bag så helt enormt mange, vilde triumfer.
Du har stået bag så mange flotte mesterskaber, at du fik selv Brøndbys daværende træner til at udtale, at han kun så FCK kæmpe med sig selv om guldet igen og igen og igen. Europæisk har dine bedrifter været fuldstændig outstanding, og du storforkælede os fans ind i en fast tro på, at FCK da var selvskrevet til gruppespil hvert eneste år. Mens alle andre danske klubber jubler over et gruppespil, var vi FCK'ere i chok de få år, hvor det helt mod forventning ikke lykkedes.
For vi er jo blevet ret så forvente. Sammen har vi fejret de mest vilde sejre. Fra vanvidssejren i Amsterdam til vores hamrende flotte og solide kampe mod legendariske storhold som Barcelona og Manchester United, som vi mere end spillede lige op med. Du er arkitekten bag en solid europæisk formation og indstilling, der gør, at vi kamp efter kamp udbygger en europæisk målrekord, og så sent som for et par måneder siden var du og holdet tæt på at bringe os i ekstase med en semifinaleplads i Europa League, der blot var en forlænget overtid væk.
Du har været med til at finde og skabe og udvikle klublegender som N'Doye, Delaney, Zanka, Robert Skov osv. Den liste er uendelig lang, og du har i en stor del af tiden gjort det hele selv som både træner og sportsdirektør. Og selv i de sværeste tider for dig selv og klubben stod du forrest og tog tæskene og øretæverne. Du svinede alt fra kampudvalg til FCM - men du var fuldstændig tro mod FCK. Og du holdt tydeligvis stadig kontakten i de år, hvor du ville prøve dig selv af i nogle af de største ligaer i verden. Og hold nu op, hvor var det fedt at få dig tilbage igen.
Du er ubetinget den mest succesrige og den mest visionære træner, FCK nogensinde har haft. Og du sad her længere end det nærmest burde være muligt i så ambitiøs en klub som FCK, hvor der ikke er råd til mange kampe i træk uden succes.
Du er højtråbende, stædig som ind i h......, men også altid med hjertet på helt rette sted. Ståle, for pokker...Du er død og genopstået med FCK, og jeg havde helt ærligt troet og håbet, vi skulle blive meget gamle sammen. Men 2020 er i sandhed et spøjst år, og jeg må bare sige:
Tusind, tusind tak for din enorme indsats i FCK.
Hold nu kæft, hvor kommer jeg til at savne dig!