Se afstemningsresultater: Hvad ender kampen?

Stemmeafgivere
94. Du kan ikke stemme i denne afstemning
  • FCK vinder

    47 50.00%
  • Uafgjort

    10 10.64%
  • AaB vinder

    37 39.36%
Side 9 af 14 FørsteFørste ... 6789101112 ... SidsteSidste
Viser resultater 121 til 135 af 201

Emner: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AaB (18/10-2020 kl. 18:00)

  1. #121
    Tilmeldingsdato
    Mar 2020
    Indlæg
    71

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AaB (18/10-2020 kl. 18:00)

    Fyringen af Ståle kan først evalueres når trænerteamet post-Hjalte/Kvist kombinationen har fået tid til at indfinde sig og fået 6-8 måneder.

    Men Kvist er med sin ageren fra dag 1 ved, i min bog, at skrive sig ud af en kommende indmeldelse i Legends Club. En attitude, der lugter langt væk af negativ arrogance og bedrevidenhed. Hånelige svar på spørgsmål i interviews, hvor man har frækheden til at fyre en usjov vits af, til det første spørgsmål, til det første interview, til den første kamp efter man har fyret den længst siddende, mest indbringende og mest vindende træner i klubbens historie.

    Uanset hvad man mener om fyringen af Ståle, så synes jeg én ting må stå soleklart: Det må være yderst sjældent, at man ser et hold præstere væsentligt dårligere og tabe, i den første kamp efter en trænerfyring, end de gjorde under den forrige træners sidste kamp, som holdet ovenikøbet vandt.
    Og det er endda mod 2 hold, der dog spiller forskelligt, men derudover næsten er lige gode hvert år - vælg selv hvem af I har af AAB/FCN til at snuppe 5. pladsen foran den anden, der ender på 6. pladsen.

  2. De følgende 11 brugere er enige:

  3. #122
    Tilmeldingsdato
    Apr 2008
    Indlæg
    1,079

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AaB (18/10-2020 kl. 18:00)

    Det virker også på Hjalte og Zanka som det er humøret og sammenholdet der skal arbejdes mest med. Spiller for spiller har vi nogle af de bedste i ligaen/Norden men lige pt kan de åbenbart ikke spille sammen om det så galt deres liv.

    Er stadig ærgerlig over at vi ikke hentede Oscar*Hiljemark. Han var "gratis" samt han kan ikke få alverden i løn hvis AaB har råd til ham.
    Tror han kunne have dannet en stærk duo med Zeca.

  4. Den følgende bruger er enig i dette:

  5. #123
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    711

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AaB (18/10-2020 kl. 18:00)

    Dagens resultat var mildt sagt noget møg. Men inden vi nu i bagklogskabens klare lys dømmer bestyrelsen til at være inkompetent, samt udpeger Ståle som verdens bedste træner, så er det værd at minde os om, at Ståle i 2014 blev overdraget det fulde sportslige ansvar, hvilket han kun forvaltede med delvis succes. Man skal jo ikke glemme, at i takt med at FC Midtjylland langsomt er kommet op på siden af os, har Ståle slet ikke udvist den ydmyghed, som kræves i den position han besad. Tværtimod har det ikke skortet på drillerier og latterliggørelse mod vores jyske konkurrenter. Ikke en eneste gang siger han til bestyrelsen; Hør her, udviklingen kræver at jeg fra nu af tilbringer al min tid på træningsbanen, I er nødt til at ansætte en sportsdirektør. Så man kan jo ikke klandre bestyrelsen, uanset hvor klodset den lige nu tager sig ud i medierne, at den er nødt til at handle på tingenes tilstand. Det er jo ikke fordi, at Ståle er en elendig træner, men det er da klart at bestyrelsen ikke kan blive ved med at sidde med hænderne i skødet, og se på at vores jyske konkurrenter løber med de millioner af kroner som findes i Europa. De penge er bestyrelsen selvfølgelig fremadrettet ude efter, så lad os nu lige se tiden lidt an, og lur mig om der ikke snart bliver præsenteret en kompetent sportschef og en ditto træner, som kan bringe vores elskede klub op på et højere niveau. Indtil videre vælger jeg at tro på det.

  6. De følgende 5 brugere er enige:

  7. #124
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    711

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AaB (18/10-2020 kl. 18:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Pooool Se meddelelser

    Men Kvist er med sin ageren fra dag 1 ved, i min bog, at skrive sig ud af en kommende indmeldelse i Legends Club. En attitude, der lugter langt væk af negativ arrogance og bedrevidenhed. Hånelige svar på spørgsmål i interviews, hvor man har frækheden til at fyre en usjov vits af, til det første spørgsmål, til det første interview, til den første kamp efter man har fyret den længst siddende, mest indbringende og mest vindende træner i klubbens historie.
    Sådan ser jeg ikke på det. Journalisterne på Viasat samt studieværterne havde alt andet end en saglig tilgang til det som skete sidste lørdag. Han kunne jo have spurgt Kvist ind til fremtiden i stedet for hele tiden at bore i fortiden. Som man råber i skoven får man svar....

  8. #125
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,846

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AaB (18/10-2020 kl. 18:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Craz_ Se meddelelser
    Jeg synes fint vi kan have diskussionen om hvor vidt den midlertidige løsning er fejlslåen, men lad os i det mindste vente nogle kampe før vi maler fanden på væggen.

    Det står dig selvfølgeligt frit for at sælge sæsonen allerede nu, og drømme dig tilbage til Ståle på trænerposten, men ud over et enkelt lyspunkt mod FCN, så siger ingen ting i sol og måne mig, at situationen ville have set anderledes ud i dag med ham ved roret. Det bliver med andre ord nok ved med at være lort indtil der bliver sat skik på den forrådnede spillertrup Ståle efterlod.

    Dem af jer der havde tålmodighed i elastisk metermål under Ståle, kan da starte med nu, at dele rundhåndet ud.
    Den "forrådnede spillertrup", du taler om, spillede lige op mod Manchester United for et par måneder siden og rundbarberede de tyrkiske mestre, og er så siden blevet forstærket med Wilzcek, Anker og ikke mindst Zanka.

    Synes godt nok, der opstår mange anti-Ståle-sandheder i de her dage. Mig bekendt var vi forsvarende mestre sidste år. Og ja, sølvmedaljer og en kvartfinale i Europa var ikke godkendt med det ambitionsniveau, vi har. Selvfølgelig ikke! Men det er altså heller ikke så absurd skidt, som mange gør det til.

    Jeg tror faktisk, de fleste har været enige i, at Ståles dage begyndte at lakke mod enden. Det gav Ståle endda også selv udtryk for. Men som eksperter igen og igen har undret sig over, hvorfor venter man så ikke til vinter eller sommer med at lave et skifte - eller i det mindste bare til man har skyggen af et nyt setup på plads?

    Jeg kan virkelig ikke begribe, hvorfor nogen ved deres fulde fem vil mene, at det forbedrer noget her og nu, at man erstatter klubbens mest succesrige træner gennem tiden med en U19-træner og et bestyrelsesmedlem på bænken, som end ikke har trænerlicens.

    Timing is everything - og den var lige så skæv med Ståles fyring forleden, som den var det i Kvists katastrofe af et tv-interview i dag.
    »Jeg tror, at FCK skal slås om guldet. Og så er det FCK igen. Og så er det FCK en gang mere.« Thomas Frank om sæsonen 2016-2017.


  9. #126
    Tilmeldingsdato
    Jan 2019
    Indlæg
    293

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AaB (18/10-2020 kl. 18:00)

    Der er virkelig brug for noget pondus ind enten på trænerbænken eller iform af en stærk sportsdirektør
    Det gør helt ondt og se et hold med så meget potentiale og dygtige spillere skal være omgivet af amatør

    -Nej Lars Seier skal ikke rende rundt ude på 10eren
    -Nej Kvist skal ikke hoppe rundt på sidelinjen som en eller anden assistent træner
    -Nej Hjalte kommer ikke ind på 2 dage og vender skuden
    -Ja man skulle ha haft en back-up for Ståle før man fyrrede ham

    Det var pinligt og se både Kvist gå ud og blive nærmest aggressiv overfor Jon Paghs "kritiske spørgsmål"
    og Hjalte Bo som virke total afklædt, og fremstod som en umedievant serie 2 træner både før og efter kampen.

    Sig mig har vi ikke en kommunikations afdeling og hvad får de deres penge for?
    De var ihvertfald ikke blevet klædt godt nok på.

    Der er INTET FCK DNA over det vi har gang i pt!
    -𝘼𝙣𝙙𝙧𝙚𝙖𝙨
    boombastic's Avatar

  10. De følgende 6 brugere er enige:

  11. #127
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,846

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AaB (18/10-2020 kl. 18:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af FCTorben Se meddelelser
    Sådan ser jeg ikke på det. Journalisterne på Viasat samt studieværterne havde alt andet end en saglig tilgang til det som skete sidste lørdag. Han kunne jo have spurgt Kvist ind til fremtiden i stedet for hele tiden at bore i fortiden. Som man råber i skoven får man svar....
    Har ydet medietræning i 10+ år, og kan love dig for, at man ikke kommer nogen vegne i medierne, hvis man holder sig til talemåden: "Som man råber i skoven, får man svar".

    Kvist begår SÅ mange brølere på de små syv minutter, interviewet alt i alt varer, at det gør ondt. Spørgsmålene er endda i den lette og ganske ukritiske ende. Hvis han kan bumme et så let interview så voldsomt, kan det virkelig gå galt de kommende uger, hvis Kvist & Co. ikke MEGET snart får et fornuftigt, sportsligt setup på plads.
    »Jeg tror, at FCK skal slås om guldet. Og så er det FCK igen. Og så er det FCK en gang mere.« Thomas Frank om sæsonen 2016-2017.

  12. De følgende 10 brugere er enige:

  13. #128
    Tilmeldingsdato
    Jan 2006
    Indlæg
    439

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AaB (18/10-2020 kl. 18:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Andreas Hansen Se meddelelser
    Den "forrådnede spillertrup", du taler om, spillede lige op mod Manchester United for et par måneder siden og rundbarberede de tyrkiske mestre, og er så siden blevet forstærket med Wilzcek, Anker og ikke mindst Zanka.

    Synes godt nok, der opstår mange anti-Ståle-sandheder i de her dage. Mig bekendt var vi forsvarende mestre sidste år. Og ja, sølvmedaljer og en kvartfinale i Europa var ikke godkendt med det ambitionsniveau, vi har. Selvfølgelig ikke! Men det er altså heller ikke så absurd skidt, som mange gør det til.

    Jeg tror faktisk, de fleste har været enige i, at Ståles dage begyndte at lakke mod enden. Det gav Ståle endda også selv udtryk for. Men som eksperter igen og igen har undret sig over, hvorfor venter man så ikke til vinter eller sommer med at lave et skifte - eller i det mindste bare til man har skyggen af et nyt setup på plads?

    Jeg kan virkelig ikke begribe, hvorfor nogen ved deres fulde fem vil mene, at det forbedrer noget her og nu, at man erstatter klubbens mest succesrige træner gennem tiden med en U19-træner og et bestyrelsesmedlem på bænken, som end ikke har trænerlicens.

    Timing is everything - og den var lige så skæv med Ståles fyring forleden, som den var det i Kvists katastrofe af et tv-interview i dag.
    Spillede lige op mod Manchester United? Sikke noget hvidt/blåt-bebrillet vrøvl. Kalle holdt os inde i den kamp. En lige så stor sandhed ved den EL-kampagne er, at det var et mirakel at vi overhovedet gik videre fra gruppespillet - og en decideret skandale at det ikke var Champions League vi spillede den sæson.

    Den forrådnede spillertrup består af den omgang lort, du så i går - og har set i hele 2020, bortset fra få glimt i 20 minutter af en halvleg. Et hold, der ikke kan spille fodbold, hverken sammen, eller, for indeværende, individuelt.

    Det er skuffende, at der ikke kom en trodsreaktion fra spillerne i går, men at tro at selv en klassetræner, der havde været linet op i måneder i forvejen, kunne have udrettet meget mere på 8 dage end det Hjalte præsterede med truppen i går, det er sguda det rene utopi. Til det er kulturen, attituden og selvtilliden for smadret til, og det er fandme om nogen Ståles fortjeneste. Det kan én enkelt kamp mod konfirmanderne fra FCN fandme da ikke ændre på.


  14. #129
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    1,551

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AaB (18/10-2020 kl. 18:00)

    Biel som angriber kommer jeg aldrig til at fatte, selv ikke når jeg nu har sovet på det.

  15. De følgende 8 brugere er enige:

  16. #130
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    6,094

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AaB (18/10-2020 kl. 18:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Stenum Se meddelelser
    Det er skuffende, at der ikke kom en trodsreaktion fra spillerne i går, men at tro at selv en klassetræner, der havde været linet op i måneder i forvejen, kunne have udrettet meget mere på 8 dage end det Hjalte præsterede med truppen i går, det er sguda det rene utopi.
    Ja det er jo en måde at tolke indsatsen på......
    Jeg tror faktisk ikke, at der er én eneste herinde som havde forventet en revolution i går. Men når indsatsen - og her tænker jeg primært på moral, arbejdsindsats, løb, intensitet, vilje etc - nærmest er dårligere end før fyringen, så er det bare himmelråbende bekymrende. Helt ærligt så ligner det en trup både i spillet og i udtalelserne som ikke bare er i chok men som også er decideret uenig i beslutningen. Det kan godt være, at du og andre mener at vi var i krise og fyringen var ok (jeg er åbenlyst uenig i fyringen), men lige nu er vi jo bombet kilometer længere tilbage end for godt en uge siden.

    Jeg håber virkelig, at jeg kommer til at æde mine ord. Men jeg er ualmindelig sikker på, at vi om nogle år vil kigge på fyringen som en af de sorteste og dummeste beslutninger i klubbens historie.

  17. De følgende 5 brugere er enige:

  18. #131
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    711

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AaB (18/10-2020 kl. 18:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Andreas Hansen Se meddelelser
    Har ydet medietræning i 10+ år, og kan love dig for, at man ikke kommer nogen vegne i medierne, hvis man holder sig til talemåden: "Som man råber i skoven, får man svar".

    Kvist begår SÅ mange brølere på de små syv minutter, interviewet alt i alt varer, at det gør ondt. Spørgsmålene er endda i den lette og ganske ukritiske ende. Hvis han kan bumme et så let interview så voldsomt, kan det virkelig gå galt de kommende uger, hvis Kvist & Co. ikke MEGET snart får et fornuftigt, sportsligt setup på plads.
    Jeg er ikke enig. Der skal to personer til et vellykket interview. Selvom jeg var lidt irriteret over, at William Kvist absolut skulle stå med et kaffekrus i hånden, så var journalisten fra start ude i et sensationsærinde, og valgte hele tiden at spørge ind til fortiden i håb om at få WK til at indrømme at fyringen nok var forkert, og at der må ligge andre motiver bag. På intet tidspunkt blev vi klogere på, hvad fremtiden vil bringe, og hvordan bestyrelsen vil løse udfordringen med at tilbageerobre førerpositionen i dansk fodbold. Men desværre blev seerne ikke blev ikke klogere på noget som helst, og journalisten gjorde det alt for nemt for WK at komme med arrogante og afvisende svar

  19. De følgende 6 brugere er enige:

  20. #132
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    434

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AaB (18/10-2020 kl. 18:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Andreas Hansen Se meddelelser
    Har ydet medietræning i 10+ år, og kan love dig for, at man ikke kommer nogen vegne i medierne, hvis man holder sig til talemåden: "Som man råber i skoven, får man svar".

    Kvist begår SÅ mange brølere på de små syv minutter, interviewet alt i alt varer, at det gør ondt. Spørgsmålene er endda i den lette og ganske ukritiske ende. Hvis han kan bumme et så let interview så voldsomt, kan det virkelig gå galt de kommende uger, hvis Kvist & Co. ikke MEGET snart får et fornuftigt, sportsligt setup på plads.
    Ja, med mindre Kvist har givet et andet interview som Torben har set, har jeg godt nok også svært ved at forstå man kan læse et interview så forskelligt.

    Men jeg er muligvis også biased. Omend jeg har respekt for en fin karriere på baggrund at et meget begrænset talent, har Kvist altid forekommet mig kold, tør, kedelig og totalt humorforladt.

    Det der interview slår dog alt der tidligere er kommet fra hans kant. ALT, fra hans arrogante svar og rådne attitude, til måden at knibe øjnene sammen ved kritiske spørgsmål og måden at holde en kaffekop på, er grænseløst irriterende, og langt mere migrænefremkaldende end spillet på banen.

    Jeg håber bestyrelsen snart finder et mere præsentabelt og karismatisk ansigt til at repræsentere klubben udadtil. Ellers kommer FC København til at fylde alt for meget i min tilværelse. På den MEGET negative måde..

    Nøj, hvor må de godte sig over vores nedtur på Heden og VSTGN.

    Edit: kan se det er det samme interview som debatteres. Fair nok. Det er vel det et debatforum er til for

  21. De følgende 10 brugere er enige:

  22. #133
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,363

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AaB (18/10-2020 kl. 18:00)

    Det er nærmest grinagtigt at begynde at tale om, at en stor, årelang nedtur skulle BEGYNDE nu, fordi vi taber en kamp. Vi havde i 2020 i forvejen utroligt nok tabt flere kampe, end vi havde vundet, så et kæmpe chok var nederlaget vel næppe, men snarere en fortsættelse af en horribel stime. Da Ståle kom tilbage i 2013, kan man heller ikke påstå, at han var en vidunderkur fra dag et, da han lagde ud med 1-1 på hjemmebane mod mægtige FC Vestsjælland.

    Lad os nu lige få et nyt sportsligt setup på plads, så der kan gøres et seriøst forsøg på at komme ud af den krise, som Ståle Solbakken gennem mindst det seneste år har ført os ud i. Han efterlader sig en rodebutik, der sagtens kan måle sig med det bras, han selv overtog i 2013, og selvfølgelig vil det tage tid at vende skuden. Intet - som i intet overhovedet - tydede på, at han selv var ved at finde en vej ud af moradset, så jo, der var brug for nye kræfter. Er der garanti for, at bestyrelsen formår at finde en velegnet træner? Nej, for der er aldrig garantier for noget. Men muligheden er der, og man må da for helvede give dem chancen for at bevise det, før man fælder endelig dom - og i øvrigt før man efter en af uendelig mange sløje præstationer konkluderer, at den skyldtes, at spillerne var i chok og uenige i fyringen. Det er god lol, men come on...
    HIC SUNT LEONES


  23. #134
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    6,094

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AaB (18/10-2020 kl. 18:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Ace Se meddelelser
    Lad os nu lige få et nyt sportsligt setup på plads
    Og hvornår får vi mon det? Til vinter? Til sommer? Nu står vi så i det helt forventede vadested, hvor der absolut intet sker indtil da - altså udover at vi blot graver hullet dybere og dybere. Vi har en trup som ikke ser ud til at forstå fyringen og som tydeligvis ikke kæmper for den midlertidige træner (hvorfor skulle de også det). Gad vide hvor mange point det kommer til at give i den næste måneder.....

    Hvad gør man nu, når Hjalte har tabt de næste 4-5 kampe? Skal vi så have en ny midlertidig træner?

  24. De følgende 2 brugere er enige:

  25. #135
    Tilmeldingsdato
    Mar 2012
    Indlæg
    1,505

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AaB (18/10-2020 kl. 18:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af k@sper Se meddelelser
    Og hvornår får vi mon det? Til vinter? Til sommer? Nu står vi så i det helt forventede vadested, hvor der absolut intet sker indtil da - altså udover at vi blot graver hullet dybere og dybere. Vi har en trup som ikke ser ud til at forstå fyringen og som tydeligvis ikke kæmper for den midlertidige træner (hvorfor skulle de også det). Gad vide hvor mange point det kommer til at give i den næste mange måneder.....

    Hvad gør man nu, når Hjalte har tabt de næste 4-5 kampe? Skal vi så have en ny midlertidig træner?
    Ja Kasper, du er ligeså monoman som alle os andre. Hvis vi, som forventet, fortsætter med at spille virkelig ringe, vil du fastholde, at Ståle havde vendt det. Hvis vi vender det, vil du fastholde, at det ville Ståle også have gjort. You get us either way.

    Faktum er formentlig, at vi er i værste krise ever. Hverken Ståle, Hjalte eller en tredje vil kunne vende det i her i år. Eller næste år. Mit bud trukket ud af røveren er, at vi i bedste fald skal forberede os på 3-4 år i top 6. Ikke i top 3. Problemet her er selvfølgelig, at vores forretningsmodel dermed falder fra hinanden. Økonomien står og falder med europæisk deltagelse og salg af talenter med stor fortjeneste. Tiltrækning af talenter med videresalgspotentiale står og falder med europæisk deltagelse. Salg af talenter med stor fortjeneste står og falder med europæisk deltagelse. 3-4 år uden europæisk deltagelse og modellen falder fra hinanden.

    I værste fald ser vi ind i 15 år som bøf, hvor vi skal høre på DNA, kvartfinale mod ManU og på, at vi aldrig skulle have fyret Ståle. 15 år!!!

    Jeg er virkelig-virkelig utryg.

    I forhold til kampen i går, så synes jeg, at det er tydeligt, at Zanka er et niveau op i forhold til alt. Også selvom han vel var involveret i begge mål. Jeg tror faktisk ikke, at går ned som mange andre. Til gengæld er Wilzcek nu også altid skadet, at Pep flåede sin trøje af og smed den, da han blev udskiftet. Gad vide hvordan hans mentale tilstand er? Efter kampen mod Farum sad man jo og konkluderede, at han bare skal spille 10'er. Så bliver alt godt.

  26. De følgende 6 brugere er enige:

Side 9 af 14 FørsteFørste ... 6789101112 ... SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Svar: 82
    Sidste Meddelelse: 25.07.20, 10:34
  2. Svar: 122
    Sidste Meddelelse: 09.07.20, 21:20
  3. Svar: 50
    Sidste Meddelelse: 20.06.20, 20:02
  4. Svar: 88
    Sidste Meddelelse: 07.03.20, 03:24
  5. Svar: 35
    Sidste Meddelelse: 03.03.20, 08:35

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •