Ja vi er hårdt ramt på den front, hvilket selvfølgelig meget godt afspejler situationen i dele af København, hvor spredningen er massiv pt. Det må dog overvejes internt, om spillerne passer godt nok på givet risikoen pt.
Man kan sikkert ikke bede dem om at bo i en boble og tager konen det med hjem fra arbejde eller børnene fra institutionen, så er man tæt på prisgivet. Men nogle af de yngre spillere skal nok overveje, om deres omgangskreds er for stor og om f.eks nære venner og kæreste passer lige så godt på, som dem selv. F.eks. virker Winds kæreste til at have et rimelig aktivt socialt liv og uden at ville pege fingre (sygdommen kan lige så godt være kommet et andet sted fra), så blev jeg ikke vanvittigt overrasket, da hans positive test tikkede ind. Tilfældet er sikkert det samme for mange andre af især de yngre spillere, som sikkert har nære venner og kærester som er ganske aktive socialt. For de ældre spillere som Bjelland, så har han sikkert børn i institutioner, og her er der bare Corona overalt pt.
Det er næppe noget, som FCK kan gøre noget ved andet end at opfordre til at passe ekstra på. Men det gør det bestemt ikke nemt for Thorup.